Små og store eventyr

Bodleian, bøger, en duft af kaffe og trøstekager

Oxford

Vi har en aftale tidligt fredag morgen, for vi har booket en rundtur på Bodleian bibliotekerne. Billetter er bestilt hjemmefra på nettet til: The Extended Tour up/down, hele to timer. Så det er op og ud af døren med tid til kaffe på Vaults & Garden, hyggelig café med udeservering i en lille gårdhave med en fantastisk udsigt til smuk arkitektur på Radcliff Square. Blandt andet kan vi kigger på All Souls College samt det runde bibliotek, Radcliff Camera, som er en del af Bodleian bibliotekerne. Klokken 9:15 starter vi på vores rundtur. Vores guide er en ældre dame, Marie, og hun er fantastisk. Hvad hun ikke ved om Oxford, universitet og i særdeleshed biblioteket, er ikke værd at skrive om. Hun er en levende fortæller med masser af humor og mange anekdoter, og fortælle-glæden lyser ud af hende.

Det er også Marie, der kan fortælle, om der er en idé bag farverne på studenternes nelliker, eller det bare er en tilfældighed, hvilken farve de har. Selvfølgelig er det ikke tilfældigt! Det er der vist intet, der er i det akademiske Oxford. En hvid nellike ved den første eksamen, en pink til de midterste og en rød til den sidste eksamen.

De to timer flyver af sted. Vi kommer ind i det allerførste bibliotek, det ældste bibliotek, magasinerne i kælderen og gennem tunnellen der fører op i Radcliff Camera. Marie slutter af med at anbefale os at besøge The Sheldonian Theater. Det er tegnet af den engelske stjernearkitekt Sir Christopher Wren i 1664 og fra tårnet øverst oppe er der en utrolig 360 graders udsigt udover Oxfords tårne og spir. Da vi kommer ned er det tid til at besøge The Bodleian shop, for sådan en er der selvfølgelig. Men først smutter vi lige ind i The Bodleians bogskattekammer, hvor der er skiftende udstillinger af særligt værdifulde og smukke bøger. Bogskattekammeret ligger i samme bygning som butikken.

Bodleian

Kager der lokker

Sikke en formiddag! Nu må det være tid til lunch, og vi har allerede bestemt hvor. Det skal være på The Grand Cafe – det ældste kaffehus i England, hvilket selvfølgelig kan diskuteres med caféen lige på den anden side af gaden, som påstår at det er det ældste. Valget af The Grand Cafe er udelukkende taget udfra kagerne i vinduet, som vi regner med, at vi skal smage på som dessert. Sådan går det dog ikke, for efter en god frokost er vi alt for mætte til kager. Hvad gør man så? Laver en aftale med sig selvom at vende tilbage dagen efter, til kage.

Så slentrer vi gennem byen, kigger i butikker og lander sidst på dagen på The Turf Tavern, der ligger lidt gemt. Det er en fantastisk gammel pub, der har en dejlig, stor gårdhave, som lige passer til sommersol og kølige drinks. Trods travlhed og fyldte borde lykkes det at få plads i solen og så står den på den klassiske engelske sommerdrink Pimms and lemonade. En rigtig sommerpunch med masser af jordbær, mynte og agurk som smagsgivere, udover selve grundingredienserne Pimms og lemonade. Det er svært at komme derfra, og vi kunne godt have spist aftensmad der. Men der var stemning for italiensk, så vi går til George Street og får bord på Bella Italia.

  

I fodsporene på Morse

Lørdag morgen startede med en slentretur langs cricketbanens grønne plæner og med Christchurch College som backdrop. Solen skinner og himlen er knaldblå med enkelte hvide vatskyer i horisonten. Så smukt! Vi drikker kaffe ude på en lille cafe, inden turen går ind til Oxford Visitor Center, hvor vi klokken 10.45 har booket en tour med Experience Oxford. Vi skal på “Morse-tour” – ikke at det grundlæggende er vores kop té med planlagte tours og guides. Men vi tænker, at vi med en guide måske kommer ind og ser colleges og andet, som man som privatperson ikke kan komme i nærheden af. Vi har store forventninger, især efter gårsdagens tour rundt på The Bodleian bibliotekerne.

Det bliver dog en ganske anderledes oplevelse. Vi får en so so tur rundt i Oxford, hvor vi allerede har set det meste og vores guide peger løseligt i retninger, hvor Morse i sin tid har parkeret sin bil “ulovligt” i en eller anden episode, og peger mod en pub, hvor Morse og Lewis har drukket en øl. Derudover kunne hun et par anekdoter uden den store værdi. Om vi bare var meget uheldige med vores guide, eller … det ved vi ikke. Vi var ihvertfald ret skuffede, og det var med en lidt flad og frustreret fornemmelse, at vi efter to timer var færdige (overvejede undervejs bare at sige tak for i dag). Så nej, vi fandt aldrig Morse (hverken den unge eller gamle), Lewis eller Hathaway for den sags skyld.

Trøstekager og Ashmolean

   The Grand Cafe Oxford

Derfor begav vi os straks mod The Grand Cafe, og kastede os med stor appetit over et par meget fortjente trøste-kager. Derefter måtte vi lige forbi et par butikker og undervejs blev det tid til at kigge på lørdagens gøgl og musik, der var alle steder på gågaderne. Så var nerverne på plads igen, og vi gik mod Ashmolean. Et kunstmuseum der udover malerier også indholder en række arkæologiske skatte. Der er gratis adgang, og det er bestemt et besøg værd. Øverst oppe er der en fin tagterrasse med en restaurant, der også er åben efter museets lukketid. Vi prøvede den ikke, for aftens menu var allerede bestemt tidligere på dagen, hvor synet af Gourmet Burger Kitchen havde gjort os burger-sultne.

Vi sluttede dagen af med drinks på The Kazbar, et meget hipt sted med både bar og restaurant i marokkansk stil. The Kazbar lå på hjemvejen og kun et par gader fra vores pension. Det kan godt betale sig at udforske ens “nærområde”, inden man bestemmer sig for bare at tage ind til centrum. Det viste sig at der lå adskillige hyggelige barer og caféer på Cowly Road, næsten lige uden for døren. Det benyttede vi os også af næste morgen, hvor det blev til lækker brunch i solen på Café Coco. Derefter var det tid til at tage toget fra Oxford mod nye eventyr i Devon.

Rejsetidspunkt: Juni

/Helle