Små og store eventyr

De Ydre Hebrider: Harris, tweed og Livets vand

Heb22

Vores sidste overnatninger var hos Arlene på Avalon Guesthouse i Tarbert, hvor vi skulle bo i fire dage. Vi ankom på en søndag, og søndage på De ydre Hebrider er noget ganske særligt. Her holder man på de gamle traditioner. Man går i kirke, holder fri og derfor er alting lukket, også  selvom Tarbert er den største by på Harris. Heldigvis blev vi reddet af Harris Hotel, der som det eneste sted i byen var åbent og tog imod gæster. Vi tilbragte eftermiddagen med te, scones og en god bog i deres meget hyggelige lounge, hvor stolene var betrukket i den fineste Harris tweed, selvfølgelig. Nå ja, og så dukkede der pludselig en busfuld svenske pensionister op også?!

Hotellet havde en meget hyggelig, lille bar, med et imponerende udvalg af single malt whisky. Der var nok omkring hundrede forskellige, og selvom vi skulle være i Tarbert et par dage, kunne vi ikke nå at smage allesammen. Vi udvalgte os derfor nogle vi ikke kendte, og smagte på “Livets vand”.

 Heb42  whisky bar

Mere Harris og masser af tweed

Vi havde valgt at slutte vores ø-hop i Tarbert, da der herfra er mange muligheder for rigtig gode dagsture. Vi kunne både tage til stranden og op i bjergene, hvis vejret var med os. Ikke at det rigtig var det. Derfor blev vores første tur ud til stranden ved Luskentyre, som er en af de helt store attraktioner på Harris. Vi tog af sted med bussen i regnvejr, og blev sat af på hovedvejen i tørvejr. Herfra var der cirka tre kilometer ned til stranden, som vi ankom til i solskin. Og sikken en strand! Den var imponerende stor og utrolig smuk. Gyldent sand så langt øjet rakte, det fineste turkis/blå vand og i baggrunden The Harris Hills med skyer på toppen.

Næste dag var heller ikke lige til en top-tur. Skyerne hang lavt, og tunge regnskyer hang truende i horisonten. Så vi tog bussen til Bogha Glas, hvorfra vi vandrede 17 kilometer gennem fantastisk natur og kom forbi North Harris Eagle Observatory, hvor der skulle være store chancer for at se blandt andet Golden Eagles. Vi så et par ørne, men de var langt væk, så vi er ikke klar over hvilken slags det var. Dagens største udfordring var at komme over en flod, hvor broen var skyllet væk. Med tungen lige i munden, lange ben og vandrestave lykkedes det os begge to at komme over med tørre støvler.

he19

Heb43

Dagen som var startet grå og våd, endte i det mest vidunderlige solskin. Vi kom faktisk frem til Meavaig, i noget der mindede om fuld sol. Vi havde regnet med at vi skulle gå hele vejen tilbage til Tarbert, cirka 10 kilometer, men halvvejs kom der en bus, og vi besluttede os for at hoppe på. Det betød, at det var tid til øl i solen foran Isle of Harris Inn, der lå ved siden af Harris Hotel. Ren luksus og meget ferie-agtigt.

På havnen i Tarbert ligger Harris Tweed, der er meget berømte for deres tweedstoffer, og det forholdsvis nyåbnede Harris Distillery. Harris Tweed har to butikker over for hinanden. Den ene sælger stof i metermål og det anden har ALT i tweed. Ud over tøj som jakker og hatte, kunne man blandt meget andet købe etuier til mobiltelefoner, lampeskærme, ure og toilettasker. Helle elsker tweed, og der blev indkøbt metervis af stoffer til syning af tøj og puder.

tweed

Eilean Glas i regnvejr

På vores sidste dag tog vi bussen til den lille ø Scalpay. Her kunne vi vandre en tur og se det første fyrtårn på De Ydre Hebrider, Eilean Glas, inden dagens sidste bus kørte retur. Desværre blev det hurtigt regnvejr, og udsigten til de omkringliggende øer forsvandt i gråt. Vi besluttede os (på trods af det meget våde vejr) for at gå The Coastal Route tilbage, ikke at der var så meget at se på. Regnen faldt stadig tungt da vi kom tilbage til vejen, hvor vi skulle med bussen. Vi blev derfor hurtigt enige om at gå den i møde. Men da vi efter et stykke tid kom forbi et bus-skur, besluttede vi os alligevel for at det var tid til tørvejr og en kiks i stedet.

Scalpay

Efter et pitstop på vores B&B, hvor vi fik skiftet til noget tørt tøj, tog vi ned på hotellet. Vi spiste i baren, og fik et par whiskys til at gå hjem på.

Sidste morgen hos Arlene inden vi skulle sige farvel til De Ydre Hebrider. Vi spiste morgenmad, gik ud til vejen med vores rygsække og rakte armene i vejret da bussen kom, og snart efter var vi på vej til Storoway. Herfra tog vi en taxa til lufthavnen, hvorfra vi skulle flyve til Glasgow, og så videre til Edinburgh med bussen.

Vi havde håbet, at vi kunne tage en sejltur til den isolerede ø St. Kilda, mens vi var her, ligesom vi gerne ville have været en tur på toppen af den højeste punkt på Harris (Clisham på 799 meter), men vejret var for dårligt. Vi bliver derfor nok nødt til at komme tilbage til De Ydre Hebrider en anden gang, så vi også kan få det med…

Rejsetidspunkt: juni/juli

BONUS-INFO: Navnet whisky stammer fra den gamle gæliske betegnelse usige beatha, der betyder “Livets vand”. Der er i dag omkring 130 whisky destillerier i Skotland.

BONUS-TWEED-INFO: Harris Tweed er uld-stof der er håndvævet på De Ydre Hebrider. Der findes flere slags tweed, men Harris Tweed er nok den mest berømte.