Anbefalinger, Mad og drikke

Dejlig pizza i Bologna

Bologna pizza

Der er naturligvis masser af steder, hvor du kan spise pizza i Bologna, hvoraf de fleste sikkert er ganske fantastiske. For ved nærmere eftertanke har vi så nogensinde fået en dårlig pizza i Italien? Nej, selv på de mest ydmyge steder har de været lækre. Det er i hvert fald vores oplevelse.

Vi fik vores pizza på Pizzaria Scalinatella, en hyggelig restaurant ikke langt fra Piazza Maggiore. Den ligger helt nede i bunden af Via Caduti di Cefaloni .  Stemningen er familiær og den aften vi kom forbi, var der fyldt med gæster, hvoraf langt de fleste var italienere. Servicen var i top, og selvom der var travlt, var der tid til at snakke med både stamgæster og turister som os.

Og uhmmmm hvor var de gode, pizzaerne. De blev skyllet ned med en kold øl og efterfulgt af dessert, der selvfølgelig måtte være mammas hjemmelavede Tiramisu.