Små og store eventyr

Eilean Donan Castle og retur…

Eilean Donan Catle

Du kender det måske fra James Bond filmen “The World is Not Enough” eller fra 80’er klassikeren “Highlander”. Måske har du set det i en anden film eller tv-serie, for det lille, men meget fine Eilean Donan Castle er en meget benyttet filmlokation.

Vi har kørt forbi det et par gange gennem årene, når vi har været på vej til Isle of Skye, og hver gang har vi tænkt, at det skal vi se – og ikke kun i forbifarten.

MacCastle

Vi kan varmt anbefale at besøge det måske mest fotograferede slot i Skotland. Det er sikkert ikke til at komme frem for turister en lun sommerdag. Men en grå mandag i november er her heldigvis ikke så mange mennesker, og vi kan nyde slottet både ude og inde.

Slottets historie går langt tilbage. Men det slot som nu ligger så flot, hvor de tre søer Loch Duich, Loch Long og Loch Alsh mødes, er faktisk ikke så gammelt. I næsten to hundrede år var det en ruin, hvor kun ydermurene lå tilbage. Genopbygningen startede i 1912, og den 22. juli 1932 stod slottet endelig færdigt.

Eilean Donan Castle

Slottet oser af stemning og når vi kommer ind bliver vi mødt af ild der buldre i kaminen og kustoder i kilt og hele balladen. Det er så flot. Det er nok den store Banqueting Hall, der gør størst indtryk. Med store portrætmalerier på væggene og våbenskjolde langs loftet, oser rummet af historie. Det er nemt bare at lade fantasien løbe frit, og være med på Eilean Donan Castle under krig og kærlighed igennem hundredevis af år.

Indgangen koster 7,50 pund. Der er (selvfølgelig) også en stor café og en souvenirbutik med alt mellem himmel og jord og både halve og hele plaider i smukt skotskternet uld.

Vi går hjem

Vi fik et lift om morgenen, men havde besluttet os for at gå retur til Plockton, også selvom de første kilometer er langs vejen. Alt i alt er det en tur på omkring 16 kilometer. Der er ikke så meget trafik, hvilket er godt, for den der er, har fart på, og er vist ikke helt vant til fodtudser. Tror ikke vi kan anbefale at tage landevejen i den travle turistsæson.

På trods af trafikken er der dog fine kig undervejs. Vi har Loch Alsh på den ene side og bjergene på den anden.

Cirka halvvejs drejer vi fra, og går op mod den lille by Balmacara. Nu er der stort set ikke længere noget trafik, og vi nyder freden og roen. I Balmacara gør vi holdt hos Beth’s Coffee Shop, hvor vi bliver fristet af kaffe/varm kakao og friskbagte scones. Beth’s er et populært sted, og der er faktisk slet ikke plads til os, da vi kommer. Men det bliver der – heldigvis. Der er også en delikatesse-afdeling, der bugner af lækkerier. Og ja, vi holdt os ikke tilbage, og måtte købe lidt lokal ost og pølse.

Tilbage i naturen

Fra Balmacara er der flere vandreruter ud i bjergene, og en af dem går hjem til Plockton. Det er dejligt at være ude i den smukke, skotske natur igen. Først op gennem knudret birkeskov, inden højlandet og landskabet åbner sig op, og vi kan se ud over bjergene. Her er utrolig flot i den sene eftermiddagssol.

Vi følger en smal og nogen gange ret mudret sti gennem skov og langs en spejlblank sø. Det er helt magisk! De sidste kilometer belønnes vi med en flot solnedgang. Da vi kommer helt retur til Plockton, lader vi tusmørket omslutte os, mens vi stille går gennem byen…

Rejsetidspunkt: november

BONUS-INFO: Tjek åbningstiderne på slottets hjemmeside inden du tager afsted, da slottet nogle gange er lukket på grund af bryllup.