Små og store eventyr

El Fuerte

El Fuerte

El Fuerte er med sine 976 meter det højeste punkt i området omkring Frigiliana. Vandreturen til toppen, en tur på cirka fire timer tur/retur fra byen, er absolut et must, hvis du skal ud og trave en tur i bjergene.

Det regner (næsten) ikke

YR lover ikke meget sol, men det regner i det mindste ikke – så vi bestemmer os for bare at komme ud af døren. Vi tager en toptur, og håber (på trods af YR) at det vil klare op senere. Pakker en dagsrygsæk og så af sted.

Turen starter ved Pozo de Lizar, der ligger i udkanten af den allerøverste del af Frigiliana. Det første lange stykke er meget op, og en del af tiden går vi i noget, der minder om en skov.

Vi holder øje med kystlinjen, hvor bygeskyer trækker op, og de allerfleste heldigvis blæser over. Vi får dog lige et enkelt skud regnvejr undervejs, hvor vi må søge læ under et par store fyrretræer. Det blæser, og specielt varmt er det ikke. Sjovt med kontrasten til forventningen om at vandre i det gode vejr på solkysten, når det så minder mere om at vandre i Skotland…

Helt til tops

Trods skyer, byger og af og til forholdsvis lav sigtbarhed er det en rigtig flot tur. Måske endda mere dramatisk med skyerne. Når først vi er ude af skoven og delvist oppe, følger vi højderyggen hele vejen over mod El Fuerte. Her er bart, og vinden kan rigtig få fat. Det sidste stykke op til toppen af El Fuerte er ret stejlt. Flere steder må vi kravle lidt over store stejle sten-passager.

Her er super flot, og der er dømt panorama view, da vi når toppen. Ikke at det dog er klaret nævneværdigt op. Det er stadig mere Costa del Gråvejr end Costa del Sol. Vi kan se ned på Acebuchal, ud over Middelhavet, hvor solen skinner pletvist, og længere ind over Sierras de Tejeda, Almijara y Alhama Natural Park hvor lave skyer gemmer bjergtoppene.

El Fuerte

El Fuerte

Vi er her ikke alene, et andet “vandre-par” med konditionen i orden har overhalet os tidligere. Men der er koldt på toppen, så de er hurtigt på vej ned igen. Vi bliver hængende lidt længere, tager nogle billeder og forkæler os selv med et marcipanbrød hver, inden vi også begiver os nedad.

Det er samme vejr retur. Men man ser jo turen helt anderledes, når man går den anden vej.  Vi ser nye ting, og det går hurtigt nedad det meste af vejen, hvilket er meget rart.

Det begynder så småt at klare op, da vi nærmer os vores hus. Vi klapper os selv på skuldrene, og nyder en kold øl og lidt ost og pølse på altanen. Vi kan sætte hak ved El Fuerte. En rigtig fed tur som det også kunne være sjovt at gå i solskin, så udsigten rigtig kommer til sin ret.

Rejsetidspunkt: april

BONUS-INFO: I 1569 havde de sidste maurere forskanset sig på toppen af El Fuerte. De ville ikke overgive sig, så da Don Luis de Requesens og mere end 6000 kristne soldater indtog toppen, kastede de sig i døden, fremfor at ende som slaver.