Små og store eventyr

Gennem Aradena kløften

Aradena

  • Heldagstur.
  • Hele turen cirka 15,5 kilometer.
  • Selve turen gennem kløften er 4,5 kilometer lang, men ret udfordrende af og til.

Bare lige en lille tur

Vores første tur med vandrestøvlerne på skulle være en tur i omegnen ud til Marmara-stranden, spise en frokost på tavernaet der ligger der, og så retur til Loutro. For intentionen var at vi ville starte stille, rigtig lande og nyde starten på en uge i solen. Vi pakkede en dagsrygsæk med det fornødne; solcreme, vand og en langærmet skjorte, hvis solen blev for meget for vores vinterblege arme og nakker trods solcreme. 

Turen starter ved havnen med kursen mod Finix, en lille bitte by, Loutros lillebror.  Vi går langs kysten, følger pynten rundt og bliver helt overstadige af det blå Middelhav, som ved kysten skifter farve og bliver helt turkisgrønt. Det er en smuk tur, og snart kommer Finix til syne. Hvis der er stille i Loutro, er der musestille i Finix. Vi går gennem et taverna for at komme op bag byen, hvor vi i første omgang overser skiltet til Marmara, og må på en lille omvej, inden vi finder tilbage.

Vi følger den støvede vej et stykke, inden vi drejer ned af et smalt, knoldet og stenet spor, der fører os ud mod kysten. Flere gange går det stejlt ned og der må kravles lidt, ligesom vi må holde en pause, da en hel flok geder skal forbi. 

Stranden i Marmara ligger i en  bugt med  krystalklart vand og her finder du et super taverna. Et virkelig dejligt sted, med god mad, hjemlig og venlig betjening. Under frokosten, med udsigt til havet og indgangen til Aradena-kløften, må vi lige konsultere “den lille røde”, som havde markeret den som en tur til det sorte bælte. Kunne vi ikke bare gå kløften nu?

Aradena-kløften

Vi er så klar, som køer der lukkes på græs den første sommerdag. Selvfølgelig kan vi det. En rask beslutning og af sted. Det er en fantastisk tur, sine steder ret udfordrende. Det kræver gode sko/vandrestøvler, og der må klatres en gang i mellem. Nogle steder er stien smal og placeret ret yderligt på klipperne, så man skal ikke lide af højdeskræk og være sikker på fødderne. Men det er det hele værd.

Det er en lang og varieret tur, hvor vi hele turen igennem bliver akkompagneret af tusindvis af bier, der summer over vores hoveder, mens de samler honning i den blomstrende timian på klippesiderne. Nogen gange går vi i et bredt flodleje, andre steder er der bare en smal og snæver sti mellem de høje klippesider. Vi fornemmer for alvor højden på slugten da vi går under broen, der forbinder den forladte landsby Aradena med vejen der skal føre os tilbage til Loutro.

 

Retur i tusmørket

Turen slutter efter en stejl opstigning op til Aradena, og så er det tid til en pause. Den tager vi ved broen, for her ligger en lille kiosk, der sælger is og drikkevarer, og som har udsigt ned over kløften.

Klokken er blevet næsten 18, da vi begiver os retur mod Loutro. Vi har to timer til at komme hjem, inden mørket falder på. Vi følger vejen og alle hårnålesvingene og skramplede ned over bjerget til Finix. Det er i det sidste tusmørke, at vi igen er tilbage i Loutro. Men hvor har det bare været en helt forrygende dag og sikke en vandretur. Tid til en Mythos og mad. 

BONUS-INFO: En fordel ved Aradena-kløften er, at den er åben hele året. Hvorimod f.eks. den nok mere kendte Samaria-kløft normalt kun er åben fra start maj til slut oktober.

Rejsetidspunkt: april