Små og store eventyr

Højt til himlen, hav og endeløse sandstrande

he15

Man taler meget om vejret i Danmark, især om sommeren. Men det er intet at regne for, hvor meget vejret fylder, når man er på Hebriderne. Her er vejret indlejret i landskabet, menneskene og kulturen. Det kommer susende ude fra vest, og har som oftest samlet kræfter hele vejen over Atlanten. Det rammer Hebriderne først, inden det blæser videre ind over det vestlige Skotland. Det blæser ofte, og vejret er meget omskifteligt. Fly- og færgeforbindelserne til øerne er tit forstyrret af storme og masser af regn eller tåge eller det hele på en gang.

strande

Den skoske forfatter Peter May beskriver det fint i sin krimi-triologi, hvis handling udspiller sig på Hebriderne. Han skriver: “….and the weather swept across it from the Atlantic to the Minch, always in a hurry. And so it was always changing. Light and dark in ever-shifting patterns, one set against the other, rain, sunshine, black sky, blue sky. And rainbows”. (The Black House)

Det omskiftelige vejr er en del af fascinationen ved landskabet og en udfordring når man pakker sin dagturs-rygsæk. Grundlæggende skal man have det hele med, samt plads til regnjakken og den trøje man har på. For når solen kommer frem om sommeren, bliver det ret varmt.

Skal du med på stranden?

På trods af at dette måske ikke lyder som oplagt strandvejr, så er strandene på Hebriderne, nogle af de smukkeste jeg har set. Vandet er krystalklart, og på solskinsdage ligger det og blinker i de flotteste turkis- grønne og blå nuancer. Hvis det ikke lige var fordi der ingen palmer var, og jeg stod med hue og en ulden trøje på, kunne jeg godt forledes til at tro, at jeg var et sted i Caribien. Vores første strandoplevelse var på Vatersay, hvor der på en odde ligger tre smukke strande som perler på en snor i hver sin lille bugt. Vi havde sol og blå himmel, så Toni trak støvlerne af og soppede i det iskolde Atlanterhav.

Vatersay

Det er svært at sige, hvilken strand der var den bedste. Vi besøgte jo mange forskellige med hver deres stemning. Men for mig var vores aftentur langs stranden på North Uist noget helt særligt. Her var smukt, vildt og øde. Her gik vi i timevis og nød det dramatiske sceneri. Himlen, havet og skyerne, der sammen med solen var med til at gøre det til en naturoplevelse, jeg vil have med mig rigtig længe.

he12

Da vi kom til Leverburgh på syd Harris var vi igen heldige med vejret. Her kunne vi nyde den uendelige horisont fra kridhvide strande i solskin. På den ene side var havet blåt helt over til Amerika og på den anden side var der klitter og strandenge med masser af vilde orkideer, smørblomster og masser af græssende får. Undervejs kom den vilde natur helt tæt på – lidt for tæt på, da vi blev angrebet af en fem-seks meget territoriale hav-terner. Det var noget af en oplevelse. At turen derudover kunne sluttes af med et besøg på Tempel Café, var bare prikken over fisken.

Luskentyre

Den meste berømte strand på Hebriderne er nok Luskentyre, som ligger på Harris, og den er også spektakulær. Når det er ebbe, er Luskentyre en flere kilometer lang, helt hvid sandstrand med udsigt over til bjergene på North Harris til den ene side og et langt kig ud gennem bugten mod en fjern horisont til den anden side. Vi tog fra Tarbert i regnvejr, men da vi hoppede af bussen, var det tørvejr. Det klarede op og vi havde  fuld sol med flotte drivende skyer, da vi kom ned på stranden. Vi var selvfølgelig ikke de eneste der var her, men stranden er så lang, at da vi var 500 meter fra hvor det bil-kørende folk kunne parkere, sagtens kunne føle os helt alene, og fornemme hvor meget himmel og hav fylder på Hebriderne.

Luskentyre strand

BONUS:INFO: Tidevandet på Hebriderne er kraftigt, og der er flere meter mellem høj- og lavvande.

Læs endelig Peter Mays krimi-triologi inden, under, eller som jeg, efter du har været der. Udover at det er en fin krimi, får du også masser af stemning og en fornemmelse af Hebriderne som sted.

/Helle