Små og store eventyr

Kalsoy byder på hjemmebag og en dame af bronze

Efter de forrygende dage på Mykines, står vi nu i lufthavnen på Vágar igen. Vi skal på tværs af Færøerne til den lille ø, Kalsoy, der ligger oppe blandt Norderøerne. Kalsoy er en 18 kilometer lang og smal ø, hvor der er 76 fastboende (pr. 1. januar 2017) fordelt over fire bygder. Selv om øen er ganske lille, er der hele fem tunneller. På grund af øens form og alle tunnelåbningerne bliver den også kaldt “Blokfløjten”.

Bus 300 bliver endnu engang vores transportmiddel. Ved et øde stoppested skifter vi til Bus 400, der kører til Klaksvik. Herfra skal vi med den lille færge MF Sam, der sejler frem og tilbage til Kalsoy flere gange dagligt. Vi ankommer til Klaksvik netop i sejlplanens middagspause.

Et kort visit i Klaksvik

Det er dog en del af planen, da vi skal have frokost og handle, inden vi tager videre til Kalsoy. Ikke langt fra busholdepladsen ligger der en hyggelig café, Jacqson, der bliver vores pit-stop i en times tid. Her benytter vi os også at personalets lokalkendskab. De fortæller at der lige ved siden af færgelejet, ligger et supermarked. Meget praktisk.

Vi skal hygge os på Kalsoy, og det indebærer blandt andet god mad og et par øl. Pludselig går det op for os, at super-markedet ikke sælger øl. Alkohol skal købes i Rúsdrekkasøla Landsins, der er det færøske svar på Systembolaget i Sverige, eller direkte på bryggerierne. Nu havde vi heldigvis set at Föroya Bjór lå lige ved busholdepladsen, så mens Helle handler færdigt, går Toni tilbage i rask trav. Vi når det hele, og går ombord på den lille færge.

Syðradalur

Tyve minutter senere lægger færgen til i Syðradalur, der er den sydligst bygd. Det er her vi har lejet et lille hus, der skal være vores hjem de næste to dage. H36, eller Bakkastovan, ligger med udkig over havet lige ned til havnen. Hele aftenen vælter regnen ned, og vi er ret glade for vores beslutning om at leje en hytte. De første planer gik ellers på mere telt. Nu hygger vi os i stedet i tørvejr med vores bøger og en kop te, mens vi holder øje med Sam, der tøffer frem og tilbage.

Mikladalur

Næste morgen er det klaret op, på færøsk. Lave skyer og nogen sol. Vi snører vandrestøvlerne og efter en god vandretur gennem den lille bygd, Húsar, og op langs øen, frem til den første tunnel og tilbage igen, beslutter vi os for at tage bussen til Mikladalur om eftermiddagen. Hvis man vil vandre igennem tunnelerne, anbefaler vi at man har pandelampe på. De er nemlig ret lange, smalle og mørke.

Mikladalur er øens største bygd, og det er her man kan se den tre meter høje bronze-statue Kópakonan, sælkvinden. Hun er hovedpersonen i et sagn om kærlighed, død og hævn. Hun står nede ved havet, og er blevet en rigtig turist-magnet. Selve bygden er klassisk færøsk og fyldt med træhuse med græs på taget.

Kalsoy Mikladalur

Trøllanes

Aller nordligst ligger Trøllanes, der er mest kendt for sin lille kiosk og for vandreturen ud til Kallur fyr. Det er dagen før ólavsøka, hvilket betyder at bus-køreplanen er ændret til en enkelt morgentur op til Trøllanes og en enkelt retur sidst på eftermiddagen. Så vi skal tilbringe hele dagen i Trøllanes og omegn, inden vi kan køre retur klokken 17, og nå færgen klokken 17.35.

Grunden til at vi lige valgte at tage til Kalsoy, af alle de fantastiske øer der er på Færøerne, er turen ud til Kallur fyr. Billeder på internettet har lokket os. Der er en næsten skyfri himmel og vi er helt alene, da vi starter ud på turen til fyret. Her er kun fårene, fuglene og ganske stille. Fra bygden skal man gå nordpå og sigte efter en lille rød låge. Find den røde låge og følg sporet, så ender du ude ved fyret. Det er en utrolig fin tur, der kan gøres på et par timer tur/retur. Solen skinner på os, og havet og fjeldene får os til at føle os meget små. Men sikken en udsigt!

Kalsoy

Der er to måder at tage billeder af fyret på. Enten tager man det, når man kommer, og så ser det hele fint, grønt og forholdsvis udramatisk ud. Går man til gengæld forbi fyret, glemmer sin højdeskræk og balancerer ud på den aller yderste lille tip bag fyret, så er baggrunden pludselig utrolig spektakulær og imponerende, og alt ser meget mere øde og vildt ud.

På vejen tilbage beslutter vi os for at følge et spor, der fører lidt højere op i fjeldet.  Vi følger fjeldet rundt, og pludselig kommer vi til det perfekte pause-spot. I læ for vinden og lige i solen. Nu skal vi have frokost i det grønne. Da vi har hele dagen, og der ikke er tusind ting at lave i Trøllanes, beslutter vi os for, at der også er tid til en lille middagslur.

Som nævnt har Trøllanes endnu et sight, nemlig den fantastiske lille kiosk, Kioskin á Trøllanesi, hvor det blandt andet er muligt at købe hjemmebag (20 kroner stykket), kaffe, bland-selv-slik og den gamle klassiker Jolly cola. Der er også et lille udvalg af souvenirs. Kiosken, der egentlig bare er et arbejdsskur, er berømt på hele Færøerne og det er den eneste butik på Kalsoy.

Retur til Torshavn

Klokken 17 kommer vores bus, og vi kører tilbage til Syðradalur. I bussen bliver vi genforenet med vores rygsække, der har tilbragt dagen på de forreste sæder. Vi er de eneste passagerere, hvilket vi også var på vejen op. Vi fornemmer klart at ólavsøka er en stor ting, og glæder os til vi skal være med til at fejre den dagen efter i Torshavn.

Bussen og færgen ankommer samtidig til havnen, og vi går direkte ombord. Det bliver til et sidste glimt af Bakkastovan (huset med den hvide gavl til venstre i billedet), og snart er vi i Klaksvik igen.

Her hopper vi på Bus 400, der kører direkte til Torshavn. Det er super nemt at tage bussen rundt på Færøerne.

Nu har vi tilbragt hele dagen i strålende solskin. Men da vi ankommer til Torshavn, er det gråvejr, og det har det været hele dagen. Vi bor privat i Torshavn, og bliver budt velkommen tilbage med en dørsnaps og fiskesuppe. Livet er godt! Næste indlæg bliver om dagene i Torshavn og Olaifest.

Rejsetidspunkt: juli

BONUS-INFO: Ólavsøka, eller Olaifest, er den færøske nationaldag, og falder den 28. og 29. juli. Det er en rigtig stor begivenhed på Færøerne, og Torshavn forvandles til en stor gadefest med færinge i nationaldragter, madboder og masser af musik. En af de helt store ting på programmet er den årlige konkurrence i kaproning.

BONUS-SNAPSE-INFO: Dørsnaps. Hvad er det egentlig? Det er en gammel færøsk tradition, at man bliver budt velkommen i døren med en snaps. Det foregår mest når der er runde fødselsdage, bryllupper og så videre, men bruges også generelt som en velkomstdrink. Vi synes det er en fantastisk tradition, og har stærkt overvejet at indføre den her hjemme.