Nordamerika, Små og store eventyr

Manuel Antonio: Jungledyr og abekattestreger

Så er vi klar. Vi blev vækket af brølaber, mens det endnu var mørkt, og nu sidder vi og nyder den tidlige morgen. Varmen og solen der langsomt kommer op over regnskovens høje træer. Nationalparken i Manuel Antonio åbner klokke syv, og vi nyder at have tid til morgenmad og tage alting ind, for vi er jo lige landet. Omgivet af blomstrende bougainvilleaer, palmer og farverige fugle nyder vi omeletter og ris med bønner (gallo pinto) samt frisk ananas.

Mit kongerige for et dovendyr

Dagsrygsækken er pakket med vand, badetøj og kikkert. Fra hotellet er der kun små ti minutters gang op til indgangen. På vejen til billetlugen bliver vi tilbudt souvenirs, guidede ture og iskold kokosmælk serveret o’natural i de tykke grønne skaller. Fint pyntet med blomster. Men vi skal hverken drikke kokosmælk eller handle. Vi skal ind og se et dovendyr!

Der er allerede gæster i parken, da vi kommer ind. Mange af dem står i små grupper på den brede grusvej, der fører gennem parken ud til to af Costa Ricas bedste strande. Playa Manuel Antonio og Playa Espadilla Sur ligger inde i selve naturreservatet. Grupperne er samlet omkring kikkerter, der peger op i trækronerne, mens guiderne prøver af få gæsterne til at se det dovendyr, der gemmer sig oppe mellem bladene. Selv med en kikkert og en guide ved hånden kan det være ret svært at få øje på et dovendyr højt oppe i trækronerne. De er godt kamufleret af blade og de sidder helt stille, eller i hvert fald bevæger de sig ufattelig langsomt. 

Manuel Antonio er ren “Dus med dyrene”

Vi havde valgt at guide os selv denne første dag, for måske er vi udstyret med et vist David Attenborough-gen. Hvis ikke, er vi enige om at få en guide næste dag. Parken har, udover den brede grusvej der fører til strandene, flere smalle naturstier, der leder os længere ind og rundt i regnskoven. På trods af Parkens popularitet kan vi på flere stræk gå alene, så snart vi er drejet væk fra grusvejen. Junglen slutter hurtigt tæt omkring os, alt er grønt med sporadiske stærke farveklatter fra blomster og sommerfugle. De flakser let ind og ud mellem liananer, kæmpe bregneblade og forsvinder til sidst i tæt buskads.

Lyden fra cikader og insekter komme i intense stød. Varmen og fugten lægger et let lag fugt på huden. Der går heller ikke lang tid før vi har hold i nakken. Vi spejder konstant op i trækronerne efter især dovendyr, men også aber, som der er fire forskellige slags af. Den første sti fører op til et lille vandfald, og vi får på turen både brølaber og kapucineraber at se. Kronen på værket bliver da vi højt oppe i trækronerne får øje på et stort dovendyr, der bevæger sig, langsomt. Meget l a n g s o m t. Det er en kæmpe oplevelse. 

 Manuel Antonio dovendyr  

For at komme videre ind i reservatet må vi tilbage på grusvejen, som efter et lille stykke tid ender i et t-kryds. Vi skal vælge. Skal vi gå til højre ned til de flotteste strande eller skal vi gå til venstre og forsætte vores eventyr ind i junglen. Det går så godt og vi er enige om at vores Attenborough-gen er ret veludviklet, og vi slet ikke har fået vilde dyr nok. Vi lægger en slagplan – vi forsætter med at gå på jungedyrs-opdagelse, og gemmer strandturene til i morgen.

Leguaner og egernaber

Vi kommer hurtig ind i junglen igen via de små stier, der snor sig rundt. Vi snydes dog ikke for en badetur, for undervejs kommer vi forbi den lille strand Playas Gemelas. Vi tager ‘fri’ et øjeblik og hopper i vandet. Men dyrene er aldrig langt væk. En lille flok af meget frække kapucineraber kommer også forbi. De er på jagt efter hvad der kunne gemme sig i turisternes rygsække. Derudover er der leguaner der soler sig på de varme lava-klipper. Den ene af dem er en halv meter lang sort leguan (Ctenosaura similis), der vælger at lægge sig lige ved siden af vores rygsække. 

Manuel Antonio

På vej ud af parken, lige før den lukker, får vi et festfyrværkeri af små legende aber. En 10-15 små egernaber flyver rundt om ørene om os. “Svinge sig fra gren til gren – og uden at holde – Såd’n får den – bum” – fat i en af sine legekammerater. De kan ikke få nok af skæg og ballade, og det kan vi heller ikke. Sikke en fantastisk afslutning på en hel utrolig dag. I morgen har vi heldigvis endnu en dag her i dette grønne jungle paradis.

    kapucinerabe Manuel Antonio

Rejsetidspunkt: januar

BONUS-INFO: Indgangen til Parque Nacional Manuel Antonio koster 16$. Åbningstiderne er fra klokken 7 til 16. OBS! Parken har lukket om mandagen.