Europa, Små og store eventyr

Melrose – et sted i Skotland

“The Scottish Borders”

Man skal ikke langt uden for Edinburghs bygrænse, før man kommer ud i den skønne skotske natur. Det kalder på vandrestøvler! Jeg har planlagt at mødes med et par veninder til en uges vandring i det grønne, bakkede landskab. Vi skal bo lidt uden for den lille by Melrose – en times togtur uden for Edinburgh. Det er en smuk tur, der snor sig gennem det skotske grænseland – “The scottish Borders”, eller på gælisk Crìochan na h-Alba. Landområdet består af 32 små kommuner, der som navnet siger, ligger i grænselandet mellem England og Skotland.

Mit stop er byen Tweedbank. Jeg bliver hentet på stationen, og efter ti minutter kører vi gennem Melrose og forsætter op i bakkerne, til vi kommer til “The Smiddy”, en smuk cottage der har til huse i en konverteret lade. Udsigten herfra er fantastisk, med Melrose i dalen under os og Eildon Hills lige overfor. Skotland viser sig fra sin smukkeste side, og vi kan sidde ude i solen om eftermiddagen og nyde vejret, udsigten og fårene der græsser lige ude på den anden side af hækken.

Melrose

To gode ture lige uden for døren

Området omkring Melrose er kendt for blandt andet laksefiskeri i floden Tweed, ruinen af Melrose Abbey og en væld af gode vandreruter. Gennem området går også to lange vandreruter, St Cuthbert’s Way på tværs og Pennine Way der krydser igennem. Vi bor midt i det hele, og flere af turene starter lige uden for hoveddøren.

Den første tur er til Eildon Hills, hele 422 meter over havet. Vejret er klassisk skotsk. Gråt og en anelses fugtigt på den skotske måde. Men sådan er det, og ud skal vi jo. Først ned ad en markvej omkranset af høje træer med kig ud til markerne omkring os indtil vi kommer til floden Tweed der flyder roligt af sted. Over broen over floden og forbi ruinen af Melrose Abbey ind gennem selve Melrose. Derefter går det op ad. 

Melrose

Vi følger et stykke af St Cuthberts Way op mod toppen af Eildon Hills, som er dagens mål. Jo højere vi kommer op, jo mere blæser det. Her er ingen træer og bakkerne er dækket af blomstrende lyng og bregner, der er ved at skifte farve fra grøn til rust rød. På toppen stormer det. Vi kan læne os mod vinden. Trods gråvejret er skyerne høje, og der er rigtig fin udsigt ud over Teviotdale.

På vej ned går der hul på skyerne, og sol og blå himmel kigger frem. Solskinnet varer dog ikke længe. Da vi er nede igen, følger vi stien rundt langs en sø, og kommer ud på landevejen, der tager os tilbage til Melrose.

I regn og blæst smager nybagte scones bedst

Vi er ikke sådan at holde inde. Lidt senere på ugen lover vejrudsigten regn. Vi tager chancen alligevel og pakker dagsrygsækken med regnjakker og regnbukser og går af sted fra “The Smiddy”. Solen er ude, og vi krydser fingre for at det holder. Vi har lagt en rute, som kan gøres kortere eller længere alt efter om regnen kommer. Halvvejs på turen bliver det regnvejr, rigtig regnvejr. Slagregn og blæst. Så vi tager den korte rundtur.

Det klarer op om eftermiddagen, så vi går til Melrose og hygger. Hvilket ikke er svært. Melrose er en klassisk og hyggelig lille engelsk landsby med fine huse og en hovedgade fyldt med små butikker. Hele to slagtere, en lækker oste- og delikatesse-forretning, posthus, pubber og et par caféer. Vi falder for Apples for Jam, der byder på rigtig god kaffe og scones.

Melrose kan også bryste sig af et par rigtig gode restauranter. Vi spiste på Seasons og The Hoebridge, der begge varmt kan anbefales.

  Melrose Melrose

Området omkring Melrose bugner som tidligere skrevet af vandreruter i et ikke alt for udfordrende terræn. Hvis du har bil, kan du inden for en halv times tid nå ud til endnu flere.

Vi gik også en cirkulær rute fra den lille by Kirk Yetholm, hvor det sidste stykke var ad St Cuthbert’s Way, samt en anden fin rundtur fra Morebattle op til Grubbit Law i 326 meters højde.

Rejsetidspunkt: september

/Helle