Små og store eventyr

Monteverde: Regn og tågeskove

Fra kysten tager vi op i bjergene til Monteverde, som ligger i cirka 1400 meters højde. En tur der tager omkring fire timer fra Manuel Antonio. Mange af vejene i Costa Rica er ikke værd at skrive hjem om, og de sidste 20 kilometer bumler vi af sted på en hullet grusvej. Her oppe i bjergene regner og blæser det ofte, og vi har hørt rygter om at vejret i øjeblikket skulle være dårligere end normalt – og det er det. Da vi nærmer os Monteverde begynder radioen at spille “Sunshine Reagge” med Laid Back, mens solen forsvinder. Mørke skyer, regn og blæst tager over.

En mini-tukan og en coati

Om aftenen spiser vi på Tree House, og det er virkelig en anderledes oplevelse. Det er en bar/restaurant, der er bygget rundt om et meget, meget stort træ. Det kan være lidt svært at forestille sig, måske. Træet står midt i restauranten og så sidder man rundt om det, i flere etager. Der er ikke noget tag, der hvor træet står. Så det bliver på mange måder en “outdoor-oplevelse”. Regnen vælter ned og stormen hiver og slider i træets grene. Pludselig går strømmen i hele området. Alle tager det med et smil, og vi nyder en times tid i stearinlysets skær.

Monteverde og den lille by Santa Elena ligger side om side. Vi bor på Cala Lodge, der ligger i Monteverde. Vi har en fin lille altan (vi dog aldrig får brugt på grund af regnvejr) og her er masser af skov. Vi får dog brugt den overdækkede terrasse på lodgen hver morgen. Her er der placeret et par dybe lænestole og en sofa.  Udsigt ud over skove og bjerge, samt et meget besøgt foderbræt. Flotte og farverige fugle kommer forbi for at guffe frisk frugt i sig. Blandt andet en smaragdtukanet (en slags mini-tukan). Ja, der kom også en coati (en lille næsebjørn) forbi, hvilket flere af fuglene var ret utilfredse med. Vi var dog ganske fornøjede.

Postkort, tacos og ananas-øl

Den første dag i Monteverde regner det næsten hele dagen. På grund af den kraftige blæst er mange af naturparkerne lukkede. Vi håber derfor på bedre vejr dagen efter, og bruger det meste af dagen i Santa Elena. En rigtig feriedag fyldt med hyggelige feriegøremål. Der bestilles bus-billetter til næste etape af turen, lidt små-shopperi, caféhygge og så spiser vi frokost på Taco Taco, hvor vi faktisk får en hel time i blændende solskin. Vi hygger med postkortskrivning på Monteverde Beer House. De serverer en overraskende god ananas-øl og er et rigtig rart sted.

På gåtur blandt trækronerne

Dagen efter har vinden heldigvis lagt sig. Grunden til at vi tog til Monteverde, var muligheden for at opleve tågeskoven og prøve at gå på de hængebroer, der er spændt ud over trækronerne. Vi er tidligt af sted til Selvatura Park, til en cirka tre kilometer lang rundtur, der tager os hen over otte hængebroer oppe blandt trækronerne i 30 meters højde. Det bliver en rigtig sjov og eventyrlig oplevelse i tågeskovenes land. Vi vandrer gennem skoven, hvor dråber forstøves og danner en tågedis, der opløser skovens konturer. Tågen fortættes og opløses i en uendelighed. Det er så smukt, særegent, vådt, flygtigt og stille. Naturen er helt fantastisk! 

Monteverde

Efter hængebroerne går vi 250 meter længere op ad vejen, og besøger nationalparken Reserva Bosque Nuboso Santa Elena. Den er “lillebror” til den mere kendte og besøgte Monteverde Cloud Forest Reserve. Her er ikke mange gæster, og vi føler os helt alene i skoven. Stierne er som regel gode, men på grund af meget regn, er de flere stede oversvømmede. Stormen har også lagt et par træer ned og åbner skoven op for nyt liv. Det er grønt, vokser og gror overalt. En eksplosion af liv. Under, over, på og ind mellem hinanden snor grene og blade sig som i et stort grønt tæppe.

   

Vi slutter dagen af med et par øl og mad på Monteverde Beer House. Midt i det hele klarer det op og solen bryder frem. En super afslutning på vores ophold i Monteverde

Næste stop er La Fortuna, hvor vulkanen Arenal ligger og troner.

Monteverde

Rejsetidspunkt: januar

BONUS-INFO: Fra Monteverde tager det cirka 20 minutter at gå ned til Santa Elena, hvor der er masser af spisesteder, købmand, souvenir-butikker osv. 

Selvatura Park: På sådan en småregnende og lettere blæsende dag i januar har vi næsten det hele for os selv. Det koster 30$ pr. person at komme ind i naturparken, når man vil gå en tur på hængebroerne. 

Reserva Bosque Nuboso Santa Elena: Indgangen til nationalparken koster 14$ pr. person.

BONUS-TRANSPORT-INFO: Når man skal rundt på Costa Rica, kan man enten køre selv, køre med de lokale busser eller bestille en shuttle-bus (også kaldet “gringo-bus”), der henter en på hotellet. Vi havde besluttet os for at tage shuttle-bus. Det er godt nok en del dyrere end de lokale busser, men man sparer virkelig meget tid på ikke at skulle skifte bus flere gange. Der findes et par forskellige udbydere. Vi havde valgt Interbus og det gik helt planmæssigt. Vi havde bestilt de første par ture hjemmefra, og undervejs modtog vi en mail om at de tilbød os 25% rabat, hvis vi skulle bestille flere ture. De resterende ture blev derfor også med Interbus.