Små og store eventyr

Til Sydfrankrig med tog

Sydfrankrig

Når jeg står på Hovedbanegården, og der over højtaleren annonceres, at toget til Hamborg afgår fra perron 5 om få minutter, strejfer tanken mig altid – måske skulle jeg bare hoppe på og lade mig indfange af eventyret og suse ud i Europa, i stedet for bare at tage S-toget til Farum. For mig har den lange togrejse ud i det blå stadig et romantisk skær og drømmen om et anderledes eventyr. Når ordene togrejse og Sydfrankrig følges ad, dukker billeder af det navnkundige Le Train Bleu op. Det fragtede jetsettet, skuespillere og forfattere fra Paris til Cote d’Azure i 1920’og 30’erne. Måske har togrejsen en særlig status, da de allerførste ture ud i verden som turist, ofte startede med toget. Det var dengang flyet knapt var opfundet, og der var længe til at Simon Spies sendte sin første charterbus af sted mod Spanien.

Jeg ville også under normale omstændigheder, uden tøven, bestille flybilletter hvis jeg skulle til Sydfrankrig, med en flyvetid på kun omkring 2 ½ time. Men denne gang blev det med toget, hvor den samlede rejsetid er omkring de 24 timer. Hvilket ville have fragtet mig halvvejs rundt om jorden med fly.

tog2

Vi var tre piger, Tine, Marie og jeg, der skulle af sted. At det blev Montpellier var lidt af en tilfældighed, og på baggrund af en gavmild gave om husly. Togrejsen var mere end bare transport, den var fyldt med forventningen om at den ville blive en del af vores ferieoplevelse. En lang togrejse kræver forberedelse. Så det blev handlet snacks, blade, bøger, kryds og tværs’er og der blev pakket kortspil. Rygsækken blev strategisk pakket sådan at det var nemt af få fat i sin tandbørste og en ren t-shirt.

Afgang fra Københavns Hovedbanegård kl. 14.20, over Hamburg hvor vi skiftede til sovevogn. Ja, lidt luksus havde vi tilladt os på turen ud. Retur var det liggeplads. Godmorgen Paris og Gare de l’este. Under Paris med metro til Gare de Lyon, den historiske station hvorfra Train Bleu også afgår. Vi skulle med TGV med 300 km i timen, og var i Montpellier tre timer senere. Måske lidt mindre romantisk end Train Bleu, og der var ikke skyggen af Hercule Poirot.

Og gik tiden? Ja, og det var et lille eventyr i sig selv. Jeg nød monotonien, bare at sidde og kigge på landskabet, der ændrede sig ned gennem Europa, snakke, snacke, digte historier om sine medrejsende, læse, tage en lur og snakke noget mere.

Montpellier er en dejlig by. Den har al den sydfranske charme som man kan ønske sig. Med en hyggelig bykerne der er bygget i middelalderen, fyldt med små gader og pladser med et levende cafe- og restaurantliv.

Fra Montpellier kan du nemt komme rundt til de mange fine små byer og strande i området i bil eller med tog. Vi tog toget, vi var vel på togrejse. Vi havde en udflugt til Arles, berømt for Van Gogh og hans billede af ”Cafe om aftenen” og det romerske amfiteater der sammen med andre romerske monumenter er på Unescos verdensarvsliste. En spændende by der bestemt er et besøg værd.

arles  Sydfrankrig

Sete er en lille fiskerby der ligger helt ude ved kysten. Med toget fra Montpellier tager det kun 20 minutter, at komme dertil. En levende og lidt slidt by på den allermest charmerende måde. Byen har et netværk af kanaler og en livlig og aktiv fiskerihavn. Du kan også tage en bus fra Sete, og fem minutter senere står du på en af de lange smukke sandstrande, og kan dyppe tæerne i Middelhavet.

sete  sete1

/Helle