Europa, Små og store eventyr

En tur omkring Rifugio Puez

Puez

En af vores favorit vandreture fra sommerens tur til Dolomitterne var en rundtur med start og slut i Selva de Val Gardena. Vi runder Rifugio Puez (2475 m), der ligger med en forrygende udsigt midt i Puez-Odle Naturparken. Her er det mere end oplagt at tage en pause, og nyde det spektakulære landskab og en kold øl.

Alle veje fører til Puez

Vi bor på Hotel Val, der ligger helt bagerst i Selva de Val Gardena, så bjergene og vandreruterne starter lige udenfor hoveddøren. Rute 14 fører os ud i Vallunga dalen, hvor vi ved det lille St. Sylvester’s Kapel drejer til højre, og tager rute 12 op gennem Val de Chedúl.

Det er også muligt at følge rute 14 til bunden af Vallunga dalen og via en stejlt opstigning komme op til Rifugio Puez. Chedúl ruten er længere og ikke nær så populær, men virkelig smuk og varieret.

Solen skinner på os fra en skyfri himmel, og den første del af ruten går vi gennem åben lærkeskov, med plads til masser af solstrejf. Det vrimler med små, fine sommerfugle. Især i lysningerne hvor de flakser rundt, og lander på vores vandrestøvler, trøjer og rygsække.

Senere åbner landskabet sig op, og store klippeblokke ligger strøet ud over terrænet. Det er dramatisk men også ret praktisk, hvis du trænger til et hvil. Vi er gået støt opad hele vejen, og det sidste stykke op til Passo Crespeina ændrer ikke på det.

 

Rifugio Puez

Da vi kommer op til Passo Crespeina, skifter vi til rute 2. Ruten følger på dette stykke Alta Via delle Dolomiti No. 2, som er en 180 kilometer lang vandrerute gennem Dolomitterne. Den kaldes også “Way of the Legends”, da den går gennem mange områder, der er tilknyttet gamle myter og legender. Uanset hvad er her virkelig smukt. Uendelige vidder med 360 grader udsigt til takkede bjergtoppe og grønne enge fyldt med sommerblomster i gult og lilla.

Vi sætter farten op det sidste stykke frem mod Refugio Puez, for mørke skyer begynder at samle sig over os. Vi når frem til hytten, og får plads lige under halvtaget. Inden vi kan nå at sige “Grüss Gott”, har Sassolungo fået hat på, og himlen åbner sig. Haglene danser om kap med regndråberne på bordene foran os, men vi sidder heldigvis i tørvejr. Det ene lyn efter det andet flænger himlen, og tordenbragene buldrer omkring os. Menuen står på (torden)kaffe, øl og ritter sport.

Rifugio Puez

Rifugio Puez

Hjem igen

Vi beslutter os for at komme af sted, da der er ophold i vejret. Fra Rifugio Puez fortsætter vi ad rute 2, men drejer hurtigt fra, og tager rute 16, der fører ned til bunden af Vallunga. Tordenvejret er slet ikke færdigt, så vi må ned fra bjerget, så hurtigt som muligt, og inden himlen for alvor åbner sig igen.

Halvvejs nede ad bjerget, må vi dog krybe i læ under nogle træer, for det regner igen kraftigt og lynene blinker over os. Der kan vi så sidde i nogenlunde tørvejr, mens himmel og jord står i et og tordenen rumler rundt mellem bjergene.

Sassolungo

Nede i bunden af dalen rammer vi rute 14 igen, og den følger vi så retur. Våde, men ved godt mod, slår vi et smut ind forbi Baita Ciampac Hut. De er egentlig ved at lukke, men vi får lov til at købe en par sandwich med. Så er aftensmaden reddet, og vi behøver ikke gå ud igen. Ren win-win!

Det er en helt perfekt vandretur, der byder på både skov, bjerge og flotte udsigter. Og så ligger Rifugio Puez altså bare super flot. Her er der ingen muligheder for at tage en lift op, det kræver bare godt benarbejde.

Rejsetidspunkt: juli

BONUS-INFO: Puez-Odle Naturparken blev grundlagt i 1978, og dækker et areal på 10.722 hektar. Parken har siden 2009 været på UNESCO’s verdenarvsliste.