Små og store eventyr

Sommersol og idyl i Devon

Devon

Jeg har glædet mig længe til denne uge med vandreture i Devon på den engelske sydkyst. Sammen med to gode veninder skal jeg ud og gå i den smukke natur en hel uge. Rygsækken er pakket med vandrestøvler, som der bliver masser af brug for. Men også med en ekstra varm sweater og regnbukser, som der slet ikke bliver brug for. Heldigvis. Det engelske vejr viser sig fra sin allerbedste side denne uge i juni, det er sol og sommervejr til den helt store guldmedalje.

The Plympton Barn

Vi ankommer til “The Plympton Barn” en konverteret lade, hvor fårene i hine tider blev klippet. Den ligger langt ude på landet og den nærmeste lille by er kystbyen Salcombe. Det er sidst på eftermiddagen på denne flotte sommer søndag. “Laden” er smukt restaurereret. Første sal som et moderne åbent loft med alt hvad man kan ønske sig, og lidt til. Blandt andet en fantastisk lille balkon hvor vi kommer til at sidde mere end en gang og nyde udsigten ud over grønne bakker og hegn. Vi er begejstrede.

Efter at have pakket ud og fået lidt at spise, snørrer vi straks støvlerne til en aftentur – ud i den lyse sommeraften. Nysgerrigheden får os ud på de smalle biveje for at tage vores nye omegn i øjesyn – og her er dejligt. Ren idyl.

Af sted langs kysten

Næste morgen vågner jeg tidligt med fuglesang og fuld af forventninger. Det fine vejr fra i går ser ud til at have forladt os, det er lidt gråt. Men vi er fortrøstningsfulde for vores “vejr-app” fortæller at der er sol og varme på vej fra Spanien, og det vil lande allerede tidligt på eftermiddagen. Så dagsrygsækken pakkes med bare en ekstra trøje og en god frokost, og så er vi af sted.

Dagens tur er en rundtur, fra dør til dør. Vi skal udforske nærområdet og noget at turen vil tage os ned til kysten. Fra “The Plympton Barn” går vi kun et lille stykke op af den smalle vej, inden vi slår ind på en “Bridalway”. Vi sik-sakker os gennem et patchwork af grønne marker, indtil vi kommer op på en højderyg. Udsigten breder sig ud over markerne og i det fjerne kan vi skimte det glitrende hav. Turen forsætter af Jacobs Lane med kurs mod Bolberry down. Kyststrækningen er så flot, vi følger hvad, der er kendt som en del af “South West Coast Path” og er 630 miles lang, hvilket svare til en 1000 km. Vi tager kun et meget lille stykke af den. Vi skal forbi Bolts Head, Starehole Bay og Sharp Tor inden vi kommer til South Sands, der er turens egentlige endemål.

   

Stien er godt afmærket, og bugter sig op og ned med forrevne klipper mod havet, og bløde grønne bakker strækker sig ind i landet. Den gemmer på små perler af korte strande med gyldent sande og turkisblåt vand. Inden vi starter på nedturen til South Sands får vi en utrolig udsigt ind over flodmundingen ind til den lille kystby Salcombe.

En reje der blinker

Det er sidst på eftermiddagen, da vi kommer frem til South Sands, endnu en lille bugt, hvor der udover et stykke fin badestrand også ligger et meget dejligt badehotel, af samme navn som  stranden. Fra South Sands kan man tage en lille båd ind til Salcombe. Hotellet har en lang terrasse med udsigt ud over bugten og over til pynten på den anden side af vandet. Det er den perfekte morgen-terrasse, der vil være badet i morgensol. Men denne lune sommereftermiddag er her også ret godt. Vi bestiller kaffe, inden vi begiver os det sidste stykke hjemad mod “The Plympton Barn”.

Vi havde bestilt bord på “The Winking Prawn” om aftenen, så det var bare lige hjem og vende, før vi var ude igen. Restauranten ligger på North Sands. Du har gættet rigtig, det er den næste strand efter South Sands ind mod Salcombe. Det er en af de bedste fiskerestauranter i England, og den kan klart anbefales. Bestil bord for der er næsten altid travlt. Man kan sidde både ude og inde, og vi fik da lige et glas rosé i den sidste sol, inden det var ind til et rigtigt lækkert måltid.

winking prawn devon

Rejsetidspunkt: juni

/Helle