Europa, Små og store eventyr

Lake District: Stadig overskyet i Underbarrow

Det var ikke regnvejr og der var sporadiske disede solstrejf da vi tog af sted på vores lørdags tur. Ikke at det holdt hele turen rundt. I løbet af dagen blev det mere og mere gråt. Det forblev dog tørvejr og det er altid et plus. Vi startede bilen og efter en kort køretur var vi fremme ved dagens startpunkt. Som forøvrigt også var dagens slutpunkt, da vi havde planlagt en rundtur.

Det var ikke en stroppetur, men en afslappende hike på små 12 kilometer igennem Whitbarrow National Nature Reserve. Ruten var meget varieret med en stille start op ad en mudret markvej, der blev til en sti der blev til et spor der førte os over et par stendiger inden vi kom op på det flade plateau, dækket af rustrøde bregne, bunker at kalksten og meget vindblæste træer.

Bregnerne og det gullige græs var med til at give denne meget grå dag bare en anelse farve og lys. På toppen (Whitbarrow) var der, til forskel fra dagen før, faktisk en udsigt trods det meget grå og disede vejr. Ja, vi kunne se helt ud til Morecambe Bay på Englands vestkyst. Som altid når vi når et toppunkt, er det tid til gruppefoto og en snack. Dagens knas var shortbread, en af vores absolutte småkage favoritter.

Så gik det langsomt nedad igen, hvor vi mødte dagens største udfordring. En gruppe meget store tyre… Eller var det kvier? De var i hvert fald store og så ikke særlig venligsindede ud. Så vi tog en lille detour for at komme uden om dem. ”Better safe than sorry”. Herefter gik det gennem skov og krat inden vi krydsede en mark og kom til en lille landsby. Nu var det ved at være sidst på eftermiddagen, og decemberlyset var svindende. Det sidste stykke fulgte vi en markvej, der løb langs skovbrynet. Herfra var der en fin udsigt ud over markerne og de bløde grønne bakker i skumringen.

Pub med pub på

Af med de mudrede regnbukser, gaiters og huer. Overtøjet og støvlerne kom i bagagerummet, og så var vi klar til mere ægte pub-hygge. Vi kørte til Brigsteer, hvor der lå endnu en perle af en gammel og charmerende pub, The Wheatsheaf. Endnu en gang fik vi os positioneret i nærheden af pejsen med et par pints.

I området omkring Underbarrow er der rigtig mange af disse fantastiske, gamle landsby-pubber, som bare er indbegrebet af engelsk land-liv. 

pub

Vi sluttede vores korte ophold i Underbarrow af med endnu et besøg på ”The Black Labrador”. Det var tid til at sige farvel til Lake Distict for denne gang. Men vi kommer helt bestemt igen. Dette område i England har så meget at tilbyde, når man holder af at vandre i smuk og storslået natur. Ud over naturen har man også mulighed for forkælelse på de mange hyggelige pubber efter en god vandretur. 

Det var lige hvad vi gjorde med et par pints foran pejsen, der var pyntet med gran og julestads, denne sidste aften. Hvor der også var hunde på gulvet, snaksalige gæster og masser af tid til bare at nyde og få den engelske landidyl helt ind under huden.

Rejsetidspunkt: december