“At rejse er at leve” mente H. C. Andersen – og det er vi helt enige i. Med base midt i København er noget af det bedste vi ved, at pakke rygsækken og tage ud i verden. Altid med kameraet lige ved hånden. Vi rejser ud for at samle inspiration og oplevelser, for at mærke pulsen i verdens storbyer, eller stilheden der hvor naturen fylder alt.

Vi er ikke fuldtidsrejsende, og vi har ikke nogen ambitioner om at stå på toppen af Mount Everest eller sejle jorden rundt i et badekar, ligesom vi ikke orker at ligge ved stranden i 14 dage. Vi elsker bare at rejse og opleve verden, og prøver at komme af sted så ofte som muligt.

Vores foretrukne rejseaktivitet er vandreture, hvilket passer fint med at vi altid rejser l a n g s o m t, så der er tid til at nyde alle de nye indtryk. Du kan læse mere om, hvorfor vi elsker at vandre i vores indlæg “Vandring for krop og sjæl”.

rejseblog afoot

Selvom vi allerede har krydset Danmarks grænser et utal af gange, så er vores “bucket list” stadig meget lang. Der er masser af eventyr og fantastiske fotos, der venter derude. Alle billederne her på bloggen er taget af os selv, med mindre andet er anført.

Når vi ikke lige er taget ud for at opleve den store verden, er vi meget glade for at tage ud i den danske natur. Nogle gange er det med telt og rygsæk, andre gange er det bare os to og en termoflaske.

Så velkommen til vores rejseblog. Her finder du fotos og fortællinger fra vores oplevelser i ind- og udland. Vi håber du vil læse med, og blive inspireret til din næste tur. Følg med på vores Facebook-side, hvor du vil blive informeret om nye indlæg her på bloggen, og få opdateringer på hvad der sker i afoot-land.

Har du spørgsmål eller en kommentar til et indlæg eller selve bloggen, er du mere end velkommen til at kommentere under indlæggene eller evt. kontakte os via vores kontaktside.

Du kan læse vores privatlivspolitik her.

afoot – Helle og Toni

rejseblog

Helle Laursen

  • Født 1963
  • Arbejder som bibliotekar
  • Har i 2017 udgivet børnebogen “Min morfar”, der tager dig med ud på langfart
  • Og har i 2018 udgivet børnebogen “Tidens mester”, hvor en rejse gennem tiden, skal få styr på minutter, sekunder, mærkedage og møgdage. Tik-tak, tik-tak…
  • Udgiver i 2021 bogen “Langt Ude I Skoven”, der bruges i forbindelse med projektet “Ud i naturen med litteraturen”

 

Toni Damsgaard Hansen

  • Født 1970
  • Arbejder i outdoor-butikken Friluftsland, så hverdagen lugter også lidt af rejser og oplevelser
  • Er tosset med heavy metal og Liverpool FC
  • Har altid været glad for at tegne. Se kreativiteten blomstre på Instagram og Facebook @tonisstreger

Rejseblog

Sociale Medier:

 

Indlæg andre digitale medier:

 

 OV59  OV61  OV62

Trykte artikler:

 

Foto-udstillinger:

  • Street-Art. Mini-udstilling på Berkeley Sandwich & Co., marts 2015.
  • Pura Vida! Billeder fra Costa Rica. Udstilling på Kent Kaffe Laboratorium, april og maj 2017.