Vinhandleren fortæller…

Vi byder velkommen til en ny gæskeskribent. Tonis gamle fodboldkammerat, Henrik, der tidligere tryllede på fodboldbanerne i Nordsjælland, brillerer nu med sin viden om vin som indehaver af Vinspecialisten Assens på Fyn. Henrik har lige været på vin-tur til New Zealand, og det kan du læse meget mere om herunder. Tekst og foto: Henrik Lund Nim.

Da jeg var dreng, sagde vi, at hvis vi gravede et hul i jorden, så dybt, at vi kom igennem til den anden side af jordkloden, så kom vi igennem til Kina. Det er ikke helt rigtigt. Vi ville nærmere dukke op på havet ud for New Zealand. Intet land er længere væk fra Danmark end New Zealand. Det var dér 26 vinhandlere fra Vinspecialisten og H J Hansen drog afsted til i januar måned i år. Efter i alt 40 timers rejse landede vi i Christchurch lufthavn på Sydøen, hvor temperaturen var dejlig behagelig. Vi blev taget imod af vores chauffør, Peter, som skulle følge os rundt på hele øen.

Det er slidsomt og barskt at være vinhandler, så efter en tiltrængt nats søvn, var det op på hesten igen, og ind i bussen, for at besøge den første producent, ARA, som er placeret på den nordlige del af Sydøen omkring byen Blenheim. Solen bagte, og på rekordtid ristede den vores nordiske dejfarvede vinterhud. Sagen er, at det hul i ozonlaget over Sydpolen, og som gør at UV strålingen er enorm, havde vi indtil da kun hørt og læst om i behagelig afstand fra problemet, men nu var hullet bogstavelig talt lige oppe over os. Vi fik ydermere oplysninger om hvor vi skulle løbe hen, hvis der kom et jordskælv. Akke ja…. hvor er der dog ufarligt i Danmark. I hvert fald hvad angår naturkatastrofer. Vi blev vist rundt på vinmarkerne, og til sidst smagte vi en del af deres dejlige vine, mens en lokal kok, stod og grillede kød og grøntsager til vores frokost. Efter 7-8 smagsprøver af topvine i 25 graders varme i januar måned, og med grillet kød i luften, så forsvandt jetlaget stille og roligt.

På vej ned sydpå tog vi en afstikker til vestkysten, hvor vejret er komplet anderledes. Østpå er der nærmest tørkelignende tilstande, mens der på vestkysten regner 300 dage om året. Gennemsnitlig falder der 8 meter(!) regn om året. Til sammenligning regner det 70 cm i et meget regnfuldt år i Danmark. Det våde vejr, kombineret med varmt vejr betyder at der her er en regnskov. Der falder så meget regn fordi der ofte er vestenvind, som rammer den høje bjergkæde, Southern Alps, som gør at de regnfulde skyer, som dannes når vestenvinden rammer kysten, tømmes. Fra Southern Alps løber der to gletchere ned mod havet, så vi oplevede det meget sjældne fænomen, at se en gletcher gennembryde en regnskov.

Vi blev i området og skulle dagen efter besøge vores anden producent, Seresin, som var den første af de tre biodynamiske producenter, vi skulle besøge på turen. Biodynamik er skridtet videre fra Økologi. Man forsøger, meget forsimplet, at skabe en bedre balance i vinmarken, så den bliver sundere, så marken ikke behøves blive sprøjtet med giftstoffer, som selvfølgelig er bandlyst i Biodynamisk vindyrkning. Seresin er ejet af den New Zealandske filmfotograf, Michael Seresin. Han har været med på Oscar-vindende film som “Harry Potter”, “Gravity” og “Abernes Planet”. I starten af halvfemserne realiserede han en drøm om at producerer vin og opkøbte marker i Blenheim. Som sagt er Seresin en biodynamisk producent, så rundturen rundt på marken, bød blandt andet på en mindre zoologisk have. Der var høns, grise, køer og heste, som gik rundt blandt vinstokkene. Deres efterladenskaber, bliver samlet og lagt på en mødding, hvor det formulder, og bliver til deres egen gødning, som senere bliver blandet op i vand, og sprøjtet på vinstokkene.

Det er tilladt at bruge en smule svovl i den biodynamiske produktion, en Seresin eksperimenterer med at producerer en vin helt uden svovl, hvilket er lidt af en udfordring, da risikoen for en anden-gæring, som vil sprænge flasken, er overhængende. Seresin havde sendt et parti af den nyproducerede og usvovlede vin til London og tilbage igen til New Zealand, og der var ingen skade sket. Vi smagte den usvovlede vin, og den var fantastisk! Jeg håber at produktionen bliver så stor, at vi kan få den på hylden i Danmark.

Min favoritproducent fra New Zealand har i mange år været Felton Road, som ligger noget sydligere end Blenheim, i Central Otago. Nigel Greening, en engelsk old-school hipster havde i 80’erne og 90’erne et succesfuldt firma i London. Han elskede Bourgogne vine, og fandt ud af, da han var på en arbejdsrelateret rejse i Central Otago, at her kunne man lave, en lignende kvalitet, til kun den halve pris. Så i løbet af 62 timer tog han den store beslutning, at købe en vinmark, og slå sig ned i New Zealand. Han fortalte under vores smagning hvor starstruck han havde været, da han for nogle år siden var på en vinmesse i Europa, og der mødte nogle af sine Bourgogne idoler. Han havde været sindssygt stolt, da de rent faktisk vidste hvem han var. Felton Road er som Seresin en biodynamisk producent, og Nigel fortalte levende om hele produktionen. Dog nævnte han ikke hvilken musik, det var han spillede i lagringslokalet for vinen, som lå og hyggede sig på fadene.

Jeg har vel i de 30 år jeg har været vinhandler besøgt omkring 100 – 150 vinerier. Nogle gange er det lidt trivielt at se druepressen, gæringshallen, lagringshallen o.s.v. Der er dog nogle enkelte besøg, som indprenter sig i hukommelsen. Et sådan besøg, var det vi havde hos Rippon Winery, som ligger billedskønt ved bredden af Lake Wanaka. Vi blev taget imod af Nick Mills, hvis familie havde dyrket vin her siden 1979. Nick gav os alle hånden da vi steg ud af bussen, og man kunne mærke hvor stolt og beæret han var, helt ind i hjertet, over vores besøg. Fordi vi var kommet så mange, og fordi vi havde rejst så langt, for lige præcis at besøge hans families vingård i Central Otago. Vineriet lå, som sagt ved bredden af Lake Wanaka, og vingården var omkranset af ferieboliger. Familien var blevet tilbudt millioner for at sælge den eftertragtede jord ned til søen. De kunne dog ikke sælge mere jord fra, hvis de skulle kunne overleve som vinproducenter. De havde for årtier siden ejet væsentligt mere jord, men en del var solgt fra, for at finansiere den biodynamiske vinproduktion, som også Rippon praktiserede. Grundet en blodig skade på min højre fod, kunne jeg ikke deltage i mark-vandringen med de andre, men måtte “nøjes” med at sidde med et glas Pinot Noir på deres terrasse, med udsigt til 25 vinhandlere, som intenst lyttede til Nigels fortælling om deres passionerede forhold til specielt dette område. Dette var ikke kun en vinelsker, der kom udefra, og som bragte sin formue til New Zealand eller en der tjente sine penge i Hollywood, og som et slags hobbyprojekt producerede vin. Nej, dette var ikke kun et Con Amore projekt. Det her var liv og død for denne familie. Deres produktion var så lille, at de måtte supplere deres indtægter, med udlejning af deres lokaler, med den fantastiske udsigt, til bryllupper, fødselsdage og andre fester. Men vin VILLE de lave, og den SKAL være biodynamisk. Rippons vine koster mange penge, men de er alle pengene værd, for der er lagt hjerte og sjæl i disse vine.

Mens Nigels kone, søster og mor rumsterede i køkkenet bag mig, for at lave aftensmad til os, sad jeg på terrassen, med udsigten til et landskab, der nærmest var overjordisk smukt, og filosoferede. Jeg havde en konge Pinot Noir i glasset, og kunne, som behageligt lydtæppe, når vinden bar lydbølgerne op til mig, svagt høre Nigel fortælle de andre deltagere om hans visioner. Det var et af de der øjeblikke hvor alting går op i en højere enhed. Hvor alting giver mening. Min første chef i Lyngby Storcenter, Hr. Olsen, fortalte mig altid, når jeg bad om lønforhøjelse, at det at være vinhandler er et kald, ligesom at være præst. Jobbet bærer lønnen i sig selv. Jeg har ofte grint af den historie, men nu gav den mening. Det ER jo et kald at være Vinhandler. Alle bekymringer om økonomi, husleje, momsbetaling forsvandt for en stund ved bredden af Lake Wanaka, Central Otago i New Zealand.

BONUS-INFO: Du kan følge Henrik og hans vinhandel på deres Facebook-side, hvor du blandt andet også kan se flere billeder fra turen til New Zealand.

Rejsetidspunkt: januar