Europa, Små og store eventyr

Gudernes Sti

Gudernes sti

Sentiero degli Dei, eller Gudernes Sti på dansk, er nok den mest populære vandrerute på Amalfikysten. Selv om den ikke er så lang, cirka ni kilometer hvis vi strækker den lidt, byder specielt de første fem kilometer på nogle helt og aldeles fantastiske og ikke mindst gudeskønne naturoplevelser.

I Gudernes fodspor

Gudernes Sti starter i Bomerano/Agerola i 638 meters højde. Vi har planlagt lidt på forhånd, så vi er tidligt oppe for at sejle fra Minori til Amalfi. Inden vi tager  bussen videre op til Agerola, spiser vi morgenmad i solen på havnen. Frisk appelsinjuice, conettoer og en dejlig kop morgen café latte.

Efter en flot bustur op og rundt i ufatteligt mange hårnålesving ankommer vi til Bomerano.  Her handler vi noget vand, og spænder vandrestøvlerne. Vejret er perfekt. Next stop Positano!

Gudernes sti

Gudernes Sti

Ruten går op og ned på ujævne stier, mest ned. Hele tiden med en utrolig udsigt ud over det azurblå hav og ud langs Amalfikysten. Det er virkelig, virkelig smukt. En af de oplevelser man gemmer i den indre rejsedagbog, og kan hive frem på en kold, grå vinterdag i Danmark. 

Efter cirka tre kilomter får vi det første glimt af Positano, der er en af de mest populære byer på Amalfikysten. Et rigtig Instagram Hotspot! Når man kombinerer en populær vandrerute og en populær by, vil der selvfølgelig også være mange mennesker. Og der ER mange mennesker på ruten. Men det er bestemt en oplevelse, man ikke må snyde sig selv for – alene på grund af den helt fantastiske natur. Absolut en anbefaling herfra.

Som du kan se på billedet herunder, med Positano inde i bugten, piler alle slags små både, vandtaxaer og turbåde frem og tilbage mellem de mange små kystbyer langs kysten. 

Gudernes Sti

Selv om ruten ikke er så lang, er landskabet ret varieret. Vi bugter os af sted langs kysten, med dybe kløfter, stejle bjergsider og gennem en lille skov. Vi vandrer på trapper, klipper og på tørre, støvede stier.

I den lille by Nocelle, som ligger på ruten, finder vi The Kiosk of The Path of The Gods. Og hvem kan sige nej til friskpresset appelsin- og citronsaft? Vi kunne i hvert fald ikke, og udsigten fra den lille terasse der hænger ud over bjergsiden, er intet mindre end formidabel.

La Tagliata

Dagens frokost bliver indtaget på La Tagliata, der ligger et par kilometer før vi kommer ned til Positano. Vi havde fået den anbefalet, men vidste ikke hvad vi skulle forvente. Restauranten ligger på en bjergskråning, omgivet af en smuk og blomstrende have og med udsigt ud over vandet. Stemningen er noget ganske særligt. Den lune vind der kommer ind ude fra havet, de lange gardiner der vajer let og det meget muntre og effektive personale. Vi kunne have siddet der i timevis.

Valget står mellem den almindelige menu eller den store menu. Vi vælger den almindelige, og det vælter ind med små retter ad flere omgange. Det er en super måde at få smagt en masse forskelligt på. Pasta, ost, skinke og en masse grøntsager. Vi slutter af med kager og limoncello, før vi godt mætte begiver os ud på ruten igen.

 

Kommer du i højsæsonen, er det nok en god idé at booke bord først. Specielt hvis du vil sidde lige ud til udsigten. Da vi kom, var der kun et par enkelte borde ledige, og det var ikke på første parket. Men her er hyggeligt og maden er god, så der er ikke noget at klage over.

Positano – Over & Out

Kort efter Nocelle rammer ruten vejen, og der følger et par kilometer på asfalt. Det er ikke en særlig trafikeret vej (ikke midt i september i hvert fald), så det er OK. 

Vi har efterfølgende læst, at der er cirka 1800 trappetrin fra Nocelle til Positano. Det skal nok passe – det gik i hvert fald trip, trap, nedad resten af vejen. Hvis man ikke gider at gå ned ad alle de trapper, er det også muligt at tage en bus videre fra Nocelle. Vi gik – selvfølgelig…

Efter at have hilst på en mand og hans æsel, der bar på kassevis af nyplukkede citroner, ender vi til sidst i Positano, og det er slet ikke noget for os. Det er en masse gøgl, dimse-butikker og en masse turister. Ikke meget sjæl tilbage her. Vi søger derfor hurtigt ned på havnen, hvor vi venter på at vores båd skal komme, så vi kan komme hjem til vores lille, hyggelige Minori.

Links:

Rejsetidspunkt: september

BONUS-INFO: Ruten har fået sit navn af den italienske politiker og historiker Giustino Fortunato (1848 – 1932). Der findes flere historier og sagn om oprindelsen. Ifølge Odysseen blev stien lavet, da guderne skulle ned og redde Odysseus fra sirenernes sang.