Mrs W smed os af ved vejen og vi vandrede så en hestesko-rute i Newlands Valley, indtil vi var fremme ved Riverdale Cottage igen. Det højeste punkt var Dale Head (753 m) og turen var på 12 kilometer og tog omkring 5 timer. Selv på en gråvejrsdag med blæst og haglbyger var udsigten flot, og bare det at være ude i naturen en hel dag er jo ren luksus.
Vi startede med at følge en smal vej, der bugtede sig gennem grønne marker med stengærder og krat på begge sider. Flere steder holdt flokke af får godt øje med os. Da vi begyndte at gå op ad, kunne vi rigtig mærke, at det ikke bare blæste, men stormede. Vi fulgte en sti op ad High Crags, og når solen en sjælden gang imellem brød igennem skydækket, var det bare med at nyde udsigten ekstra meget. På vejen op fik vi “fornøjelsen” af flere haglbyger, og hætten blev hurtigt hevet over hovedet, for at undgå de værste hagl-lussinger. Det blæste nu så kraftigt, at vi til tider kunne læne os mod vinden, og vi måtte plante støvlerne solidt i jorden, for ikke at blive blæst omkuld. Vi fandt et sted med noget der mindede om læ, hvor vi spiste vores madpakker, inden vi fløj videre op ad.
Da vi nåede toppen lagde vinden sig, og vi gik i læ af bjergene på vores højre side. Vi fik en tår vand, tog de obligatoriske “top-billeder” og besluttede os for at vende snuderne hjemad, så vi kunne gå ned, mens der stadig var dagslys.
Turen ned var ren “off road”, da vi tog den direkte vej. I det ujævne terræn sprang vi fra sten til sten. Da vi var kommet et par hundrede meter ned, fandt vi en sti, fulgte et vandløb og kom forbi en gammel skifermine, Rigghead Quarries. Det sidste stykke af turen gik vi, mens solen forsvandt og mørket tog over. Vi gik langs floden i bunden af dalen, og da vi nærmede os Riverside Cottage kunne vi se at Mrs W havde tændt op i pejsen. Vi kom ind i varmen, og snart var kinderne røde og varme, efter en dag ude i blæsevejr. Et “smacked arse face” som man kalder den slags i England…
Du kan se hele ruten på kortet her.
