Dus med Dracula

Man kan vel næsten ikke sige Transsylvanien, uden også at sige Dracula. De fleste tænker med det samme på romanen om den blodsugende vampyr-greve, som Bram Stoker skrev i 1897. Han var blandt andet blevet inspireret af de grusomme historier om den rumænske prins og krigsfører Vlad III Dracula, også kaldet Vlad Tepes (Vlad Spidderen). Vi er selvfølgelig også på jagt efter Dracula og uhygge. Derfor er et besøg på “Draculas slot” i Bran samt Vlad III Draculas fødehjem i Sighisoara en absolut nødvendighed.

Draculas slot?

Fra Brasov tager vi bussen til Bran-slottet, der er “udnævnt” til at være Draculas slot, og nok er Rumæniens største turist-attraktion. Udefra ser det også ret godt ud, og kunne fint være stedet. Det er dog meget svært at se uhyggen en solbeskinnet dag i juni, så den er hermed afblæst indtil videre. Selve slottet består af en masse små rum og gange, er flot og velholdt, og det har tidligere været bolig for den rumænske konge-familie. Der er dog heller ikke meget vampyruhygge indenfor, og så vidt vides har hverken den ægte eller den falske Dracula nogen sinde været på slottet. Vi må lede videre.

Bran er en by, der i den grad lever af de turister, der besøger slottet. Heldigvis er det ikke høj-sæson endnu, så der er ikke alt for mange af dem. Her er masser af restauranter og souvenir-boder (uden det helt store på Dracula- eller vampyrfronten, men en hel del smukke træskeer), klar til at tage imod, når de ankommer i den ene bus efter den anden.

Om natten vågner vi flere gange, for det tordner og brager. Vores hotelværelse bliver oplyst af lyn og regnen trommer mod ruden. Det tegner til at blive et perfekt set-up for en togtur videre gennem Transsylvanien til middelalderbyen Sighisoara, hvor Draculas fødehjem venter.

Dracula og hygge

Toget ankommer til Sighisoara i strålende solskin. Uhyggen er atter afblæst. Vi tager rygsækken på, går op i den gamle bydel og finder vores hotel, der ligger lige ved torvet og ikke mere end et par hundrede meter fra Draculas fødehjem. Den gamle bydel er en gammel saksisk fæstning og omkranset af en 930 meter lang ringmur. Bygningerne er velbevarede, og det hele er naturligvis en del af UNESCOs verdensarv.

Huset hvor Dracula blev født i år 1431, er udstyret med restaurant og en lille souvenir-butik. For et mindre beløb kan man komme op på anden sal og besøge værelserne, hvor han kom til verden. Det skal prøves. SPOILER ALERT! Vi bliver vist op ad en trappe, lyset blinker, der er mørkt og musikken spiller. Vi kommer ind i et lille rum, hvor der midt på gulvet står en kiste, hvor Dracula ligger. Pludselig rejser han sig op, og…!! Vi skulle jo nok  være blevet bange, men det virkede så komisk. Vi får helt ondt af den stakkels mand, der skal springe op af kisten, hver gang der er gæster.

Om aftenen bliver vi siddende på torvet, nyder en øl og lader mørket omslutte byen, inden vi begiver os ud på en tur de smalle gader, på en sidste jagt efter den uhyggelig stemning og Dracula. Der må da være en vampyr et eller andet sted?! Men ikke rigtig. Sighisoara er bare en rigtig hyggelig, gammel by, med masser af charme. Det mest uhyggelige, i hvert fald for de andre på pladsen, må have været, da vi forsøger at tage nogle “Dracula kommer og spiser dig-billeder” foran huset, hvor han blev født.

En ting der undrede os, var at hverken i Bran eller i Sighisoara, var der det store Dracula-udvalg blandt de souvenirs, man kunne købe. Der var de samme t-shirts, krus og køleskabs-magneter, men det var også det. Vi havde regnet med en massiv gang Dracula-hejs. Måske er der kun vampyrer i vesten.

BONUS-INFO: Bram Stokers Dracula har lagt navn til utallige tegneserier, bøger og film. Han er blandt andet spillet af Bela Lugosi, Gary Oldman og i flere omgange af Christopher Lee, der døde dagen før vi besøgte slottet. En tilfældighed? Det tror vi ikke. Nu bliver det uhyggeligt…