Costa Rica: Første stop Manuel Antonio

Endelig er vi fremme og endelig er vi fremme

Efter en lang flyvetur, en ufrivillig overnatning i NY, et pitstop i San José og en bustur på 3,5 timer er vi endelig fremme i Manuel Antonio. Bussen har lige sat os af i tropemørket ved vores hotel, Hotel Villa Bosque, der ligger med baghaven i regnskoven og Naturreservatet Manual Antonio. Vi har planlagt at de næste par dage skal bruges i naturparken og forventningerne er store. Vi VIL se mindst et dovendyr, aber i flok og opleve den tropiske regnskov under trækronerne. Ja, og så skal vi i vandet. Bade fra nogle af de smukke strande i Costa Rica, der også ligger inde i parken.

Hotellet er utroligt. Det er en blanding mellem et tysk motel og en spansk hacienda. Kitschede dimse-ting dekorerer væggene. Det hele har fået et ekstra nøk, for der er stadig pyntet op til jul. Vi bliver mødt af en snemand med lys i på vej op til receptionen, hvor der står et pyntet juletræ på flere meter. Det er en lidt bizar fornemmelse i 28 graders varme, men her er skønt.

Er Manuel Antonio også en by?

Vi bliver vækket klokken fem om morgenen af brøleaber. Et helt kor. Vi ligger lidt, for det er jo tidligt. På den anden side er vi spændte på at se, hvor vi er kommet hen, i dagslys. Aftenen før var vi gået ned til stranden for at dyppe tæerne i Stillehavets bølger og få noget at spise. Stranden og “byen” ligger fem minutter fra hotellet, og efter vi har prøvet vandet, ender vi på den lille restaurant/bar Las Gemelas til fisk og to kolde øl. Vi kommer ned i gear og suger gadelivet og bølgernes brusen til os.

Det viser sig næste eftermiddag, at Manuel Antonio er en by, en ganske lille by. Faktisk bare en stribe huse langs vejen med facade mod stranden. Her er et par små supermarkeder, butikker med alverdens turist-hejs og en del små restauranter og barer. Stranden på den anden side af vejen viser sig dog at være meget mere fantastisk og smuk, end vi lige havde forventet. Den har alt. Nedenfor den lille strækning af “by” er der liggestole, parasoller og du kan leje surfboards og vandscootere og paraglide ud over bugten. Ud over den meget lange brede strand og ud over det uendelige glitrende Stillehav.

Strandliv er pura vida

Det lyder måske hektisk, men det var det på ingen måde. Pura Vida! Alt foregår i et helt tilbagelænet tempo. Egentlig udfolder det mere konventionelle strandliv sig kun på en ganske lille strækning af den meget lange strand. Resten ligger næsten uberørt hen. Her er der langt mellem badegæsterne med håndklæder i sandet og det er sjældent at strandsælgerne kommer forbi.

Dagene i Manuel Antonio blev fyldt med helt tæt på naturen og Dus med dyrene. Oplevelserne inde i regnskoven kommer vi tilbage til i næste indlæg. Vi sluttede dagene med at gå strandture i den sidste eftermiddagssol og fordøje dagens indtryk, mens vi så på surferne og strandlivet. Når solnedgangen nærmede sig, var det tid til at nyde sceneriet med en kold øl og for os blev det på Las Gemelas.  Det blev bare vores sted, de par dag vi var der.

Hotel Villa Bosque har et fint køkken, og kan også servere et godt aftenmåltid i deres lille udendørs restaurant, hvis man gerne vil have et break fra strandfrontens liv. Det ligger i den lidt dyre ende for Costa Rica, men kan bestemt anbefales. De laver også en glimrende Pina Colada.

Overfor hotellet finder du også den lille is- og kaffebar med det mundrette navn Sol Frozen Yoghurt, Drinks & Ice Cream, der blandt andet laver dejlig iskaffe. Endelig ligger hotellet perfekt, hvis du vil bruge dagene i naturparken. Fra receptionen kan du går til indgangen på mindre end 10 minutter.

Rejsetidspunkt: januar