Kajsa fortæller… om Indien

Det er blevet tid til en ny gæsteblogger. Vi giver ordet til Kajsa, der har tabt sit hjerte til Indien. Tekst og foto: Kajsa Nerud.

Tilbage til Indien

Jeg har elsket Indien, siden første gang jeg rejste dertil for 20 år siden som ung og glad backpacker. Jeg husker stadig klart min første togtur (og mit første møde med landet) en tidlig morgen fra New Delhi til Jaipur i Rajasthan, hvor mænd sad på hug på stribe i mange kilometer langs med togsporet og forrettede deres morgenbehov. Dette enorme, støvede, farverige og kaotiske land gør noget ved en, og jeg tror at de fleste, der har været der, nærer en slags had/kærlighed til landet. Jeg kan i hvert fald ikke lade være med at komme tilbage gang på gang.

Efter at have rejst rundt i landet flere gange i 90´erne, varede det mange år inden jeg kom tilbage – denne gang med min kæreste Janus og vores to drenge, Frej og Noah. Heldigvis synes de også, at Indien er et fantastisk sted. Nu har vi været der sammen flere gange, og Goa er vores paradis. Der er ingen tvivl om, at turismen har fået godt fat i dele af Goa, men på en af vores yndlings strande er der altså stadig kun en lille restaurant, otte liggestole, et par hunde og en hellig ko, og så ellers det fantastiske Arabiske Hav.

Anjuna

Sidste gang vi var afsted, i marts i år, var vi i Indien i fem uger. Tidligere år har vi været der i december og januar, hvor der er rigtig mange turister – både indiske og andre. Nu kom vi i slutningen af sæsonen, og det var meget mere roligt og afslappet.

Vi lejede et hus via nogle venner i Anjuna, en lille landsby i den nordlige del af Goa. Naboens hund (som var efterladt af russiske turister) flyttede ind med det samme, så den hjemlige hygge indfandt sig hurtigt. Hunden hed Anjuna ligesom byen, hvad historien bag det noget fantasiløse navn var, fandt vi aldrig ud af. Anjuna (altså byen) er det sted, hvor hippierne kom i 60’ene (mange er der stadig), og i 80-90’erne dansede folk til trancefester, der varede i dagevis på strandene.

Selvom der ikke er så mange fester, som der har været, kan man ofte stadig høre musikken dunke et hemmeligt sted langt væk, hvis man lytter efter. Og hvor ellers skulle børnene i den lokale fodboldklub arrangere en nytårs-trancefest for at tjene penge til klubben? Det er også i Anjuna, det berømte flea market ligger. Det er åben hver onsdag, og her kan du finde alt mellem himmel og jord, fra håndlavede tibetanske smykker til piratkopierede dvd’er.

Strandtur

Der er rigtig mange fantastiske strande i Goa, og det er en god idé at leje en scooter eller motorcykel for at komme rundt. Jeg kan f.eks. anbefale Vagator Beach, som består af tre strande, eller om man vil køre lidt længere – Ashwem Beach, Mandrem Beach eller Arambol helt i nord.

Mad er vigtigt i Goa. De lokale spiser meget fisk, men du kan i stort set finde alt du har lyst til at spise i de mange restauranter. Vi har et par yndlingssteder, som vi kommer tilbage til gang på gang, bl.a. ligger den fantastiske restaurant SRI lidt gemt på vejen mellem Anjuna og Vagator. Det er en lille oase med en smuk have, smilende personale og rigtig god mad.

Selvom hele familien elsker strandlivet, hvor vores eneste bekymring er hvor, vi skal bade, og hvilken restaurant vi nu skal vælge, er det også fedt at få nogle unikke oplevelser. Når man er afsted så længe, som vi var, kan man sagtens tage på nogle oplevelsesture.

Med tog til Hampi

En af dem gik til den gamle tempelby Hampi (som er med på UNESCOs verdensarvsliste) i delstaten Karnataka. Togture i Indien er i sig selv en oplevelse – der er seks klasser i togene, og der kan let være 30-40 timer fra endestation til endestation, så her har man virkelig mulighed for at falde i snak med mennesker, der bare lever i en helt anden verden end vores. Vi rejste på 3. klasse, – rimelig komfortabelt og med aircondition, og tog et tidligt morgentog fra Margao. Efter en tur over både bjerge og sletter, hvor man kan stå i den åbne dør og nyde den fantastiske udsigt og chai-wallaernes lækre tog-chai, kom vi frem til Hampi sen eftermiddag.

Her fik drengene deres første rickshaw-tur til stor fornøjelse. Vi spurgte rickshawføreren om der virkelig var plads til os alle sammen. Det var der. Der var også plads til chaufførens ven OG vores bagage. Hampi er et fantastisk, helt specielt sted, og et helligt sted for hinduerne. Byen var engang hovedstad i en af de største hinduistiske riger men blev opgivet, da imperiet forsvandt. Nu bor kun ca. 1000 mennesker i byen, og de fleste arbejder med turisme.

Overalt i landskabet er der enorme kampesten, ofte 5 eller 10 meter høje, som ligger hulter til bulter over hinanden, som om de var faldet ned fra himlen. Ifølge den hinduistiske myte om hvordan Hampi er skabt, er det netop hvad der er sket – de blev tabt af en gud, da han bar et bjerg i gennem Indien. Der ligger templer helt tilbage fra 1300-tallet, som man kan gå på opdagelse i.

Bliver man træt af det, kan man holde en pause ved floden, der løber igennem byen, eller drikke en kold banana lassi på en af byens caféer. Hver morgen kommer tempel-elefanten Lakhsmi ned til floden for et morgenbad – sikkert dagens højdepunkt for den stakkels elefant, der ellers står kædet i templet, for at modtage gaver fra pilgrimme og deltage i ceremonier. Vi var i Hampi i tre dage, og det var helt tilpas. Efter det gik turen tilbage til Goa igen.

Uendelige oplevelser

Indien er et uendelig fascinerende og smukt land, fyldt med sanseindtryk, som man vil huske mange år frem. Du vil sikkert blive chokeret over fattigdommen, men samtidig blive tryllebundet af menneskerne, kulturen og alt du kan opleve.

Der er ingen tvivl om, at vi skal tilbage igen, til det smukke kaos af en milliard mennesker, flere end 3 millioner guder, fantastisk mad og uendelige oplevelser.

Rejsetidspunkt: marts