På krydstogt i en tidsmaskine

“I år skal De med på skattejagt i gammelt pirat-farvand! Skatten er ikke guld og sølv, men en rigdom af oplevelser, som ingen anden ferie kan stå mål med! Er det dristigt sagt? Ja, men det er kun, hvad vore gæster på de tidligere krydstogter til Vestindien gang på gang har sagt – til os og til venner og bekendte”. Sådan lyder teksten på første side af reklamen fra rederiet DFDS for tre krydstogter til Vestindien i 1969/70.

Skibet hed m.s. England, og på første krydstogt blev køje nummer 222 og 223 på C-dækket reserveret af min farmor og farfar. Hr. Svend Hansen og Frue.

Jeg mistede desværre min fantastiske farmor sidste år (min farfar døde for mange år siden). Hun blev 97 år, og havde oplevet et masse, men var altid nysgerrig og blev ALTID glad for det postkort, vi sendte til hende fra vores rejser. Hun havde gemt alt fra deres krydstogt, og jeg mener alt. Der er nyhedsbreve, dagsplaner, kvitteringer, et par servietter og meget andet. Her er et lille hop tilbage i tiden.

Mod varme himmelstrøg

Der var afrejse fra Langeliniekajen i København den 21. december 1969 klokken 9.30. Forude ventede en måned i luksus, eller som et par af deres venner formulerede det i et brev, de modtog undervejs; I nyder vel rigtig livet i jeres “greve-tilværelse”. I hvert fald viser dagsplanerne at der var masser af mad, musik og dans. Ja, selv lerdueskydning var der på programmet.

Mens Danmark fejrede hvid jul, kunne de nyde juleglög i rygesalonerne for og agter, samtidig med at Mr. Cha-Cha og Vera underviste i latin-amerikanske danse. Julemiddagen blev serveret klokken 19, og bestod af klar suppe med boller eller risengrød med sødet øl til forret, andesteg med rødkål til hovedret og ris a la mande til dessert.

På turen var der otte landture:

• Funchal, Madeira den 26. december.
• Port of Spain, Trinidad en 1. januar.
• Bridgetown, Barbados den 3. januar.
• Fort de France, Martinique den 4. januar.
• Charlotte Amalie, St. Thomas den 5. januar
• Kingston, Jamaica den 8. januar.
• Port au Prince, Haiti den 9. januar.
• Ponta Delgade, Azorerne den 16. januar.

Mandag den 5. januar ankom de til turens højdepunkt, Charlotte Amalie på St. Thomas, sidst på formiddagen. Efter paskontrol og fremvisning af landing card kunne de gå fra borde. Dagsplanen lokker med drinks på Mountain Top Hotel, shopping, badning og aftenliv. En serviet fra Mountain Top Hotel bevidner at de i hvert fald var der. Dagen efter skulle de være på skibet senest klokken 18.30, hvorefter de sejlede videre mod Jamaica.

Den 21. januar 1970 var m.s. England retur i Danmark og lagde til kaj ved Larsens Plads i København. Sådan et krydstogt betalte de 5.500 kroner for pr. person, med overnatning i et indvendigt 2-køjeskammer. Det kan man nok ikke gøre det for i dag. Man kan nok heller ikke længere købe en liter Aalborg Jubilæums Akvavit ombord og slippe med at betale 16 kroner…

Verden venter…

Jeg elsker tanken om min farmor og farfar, der nyder livet ombord på krydstogt-skibet. For livet var absolut ikke altid nemt, og bød på masser af hårdt arbejde, op- og nedture. Det var min farfars store ønske at se Vestindien. Han ville også gerne have set Suez-kanalen, men det nåede han desværre ikke. Min farmor nævnte ofte deres tur, og det må have været en kæmpe oplevelse for dem begge.

I hele min barndom hang der et kort på væggen, hvor turen var tegnet ind med kuglepen. Måske er det der, mine første ideer til at ville ud og opleve verden er kommet. Hvis det er det, så tak for det. Tak for alt.

BONUS-INFO: Det gode skib m.s. England skiftede efterfølgende navn flere gange, inden det i 2001 (under navnet Europe) sank til bunds i Rødehavet. Da var det på vej til ophugning i Indien.

/Toni