Ravello og et strejf af magi

Nogle gange viser det sig, at det faktisk er hurtigere at vandre i flere timer op ad et bjerg,  end at tage “det offentlige” der op. Turen fra Minori til Ravello er en af de gange.

Det var søndag, og vi havde ikke rigtig bestemt os til, hvilken tur vi ville ud på – ud over at Ravello var et godt udgangspunkt for en vandretur. Vi pakkede derfor rygsækken, og tog bussen mod Amalfi.

Her kan vi lige tilføje, at det er en god idé, at læse køreplanen rigtigt. “Everyday” er for eksempel IKKE alle dage, og det er i hvert fald ikke om søndagen. Sådan kan man også bruge en time, og så fik vi da handlet lidt vand i ventetiden…

Bussen var fyldt til sidste sæde, og vejen var tæt pakket med biler, der var på søndagstur langs den smukke kyst. Vi endte derfor med at holde i kø hele vejen op og ned gennem alle hårnålesvingene. Det tog en evig tid!

Heldigvis var stemningen i bussen fantastisk. Ud over os var der en stor flok meget glade, unge mennesker, der sang (og klappede taktfast til) diverse italienske popnumre det meste af vejen. Det blev noget af en fest!

Ravello

Det var stadig søndag, da vi ankom til Amalfi, hvor vi skulle skifte bus. Den blev hurtigt fyldt op. Denne gang dog af masende og skubbende turister i alle aldre, der også skulle op til Ravello. Absolut ikke nær så festligt! Vi fik lige mast os ind, inden chaufføren lukkede dørene. Med et kig på dem der ikke kom med, kunne vi konstatere at ståpladser var bedre end slet ingen pladser.

Det var derfor en stor fornøjelse, da vi endelig kom frem efter en lang tur op ad bjerget. Ind og ud af mange sving, men med fine kig ud over havet og bjergene.

Ravello er en flot by med nogle imponerende villaer og en helt fantastisk udsigt. Gennem årene har mange kunstnere, musikere og forfattere været forbi i kortere eller længere tid. Blandt andet var skagensmaleren P. S. Krøyer forbi på sin bryllupsrejse.

Vi fandt en lille café lige i udkanten af Piazza Duomo, satte os og bestilte kaffe og cornettoer. Efter at have konsulteret kortet, besluttede vi os for en tur op mod Monte Cerreto (1313 moh), det højeste punkt i området.

Mod toppen

Ruten førte os ud af byen og op gennem krat og skov, til vi kom til en stor kastanjeskov – eller plantage. Her var en flok mænd i gang med dagens arbejde mellem de gamle og smukke træer.

Efter kastanjeskoven blev stien mere smal, og vi var tilbage i vildnisset, der af og til åbnede op, og gav kig til bjergene. Stien var god og nem at følge – og næsten helt uden trapper.

Planen var jo egentlig at gå op til Monte Cerreto. Men vi var kommet lidt sent i gang, det var jo søndag, og bestemte os derfor for at dreje fra, da vi kom til sted, hvor stien delte sig. Vi ville nok have forsat lidt længere frem, hvis ikke en meget stor hund pludselig var dukket op midt på stien. Den blev vist lige så overrasket over at se os, som vi blev over at se den.

Den så ikke ud til at ville flytte sig, så vi valgte lidt cross country i stedet. Vi fandt et sted, hvor vi havde udsigt ned gennem dalen til Amalfi og kysten og udover bjergene i den næste dal. Et smukt sted at nyde en tår vand og lidt knas i eftermiddagssolen. Klokken fire er lyset bare fantastisk.

Der var helt stille, og alt vi kunne høre, var gedernes klokker ude i bjergene. Efter noget tid kunne vi også høre noget andet. En dyb rumlen kom ude fra dalen bag os, og himlen var ikke længere klar blå. Det var vist tid til at komme retur mod Ravello.

Med uvejr i hælene

Vi har før prøvet at blive fanget af et ordentligt regn- og tordenvejr ude i bjergene, og det nydes altså bedst indendørs – eller i hvert fald i læ. På vej ned friskede vinden op, og det rumlede mere og mere. På trods af det tog vi os ekstra god tid til at få alle indtrykkene med, da vi kom til kastanjeskoven igen. Her var nu helt stille og øde, og det duftede af tørre blade og brænderøg. Den sene eftermiddagssol lagde en fortryllet stemning over skoven. Det var som taget ud af Hobbitten.

Vi var kun lige kommet retur til Ravello, da uvejret indhentede os. Himlen var helt mørk, det blæste kraftigt og de første regnstænk meldte sig. Vi fandt en bar, krøb i ly under halvtaget og så med fra sidelinjen, mens det lynede, tordnede og regnede.

Heldigvis var det ret hurtigt overstået, og vi kunne gå stille og roligt ned til Minori i tørvejr, efter endnu en skøn dag i bjergene.

Rejsetidspunkt: september

BONUS-INFO: Den tyske komponist Richard Wagner bosatte sig i Ravello, da han arbejdede på en af sine store operaer. Til hans ære afholder man hvert år Ravello Festival, hvor der blandt andet spilles koncerter i de smukke villaer.