Valle delle Ferriere

Valle delle Ferriere, eller “Jernværkets dal” på dansk, er en rigtig flot vandretur. En af dem du ikke må gå glip af, hvis du er i området. Vi starter i Minori, går op til Ravello, over til Pontone, gennem Valle delle Ferriere, videre til Pogerola, så til Amalfi og ender til slut tilbage i Minori. En rundtur på lige over tyve kilometer. 

Op, op og af sted

Det går opad lige fra starten. Første pitstop er den hyggelige bjergby Ravello (350 moh), hvor vi har planlagt at formiddagskaffen skal nydes. Det er en rigtig fin gåtur op. Vejret er perfekt, himmelen er blå og sol skinner. Vi har udsigt ned over citronlunde og køkkenhaver og ud til bjergene på den anden side af Minori. Køkkenhaverne bugner af modne tomater, græskar og kæmpe store squash.

Vi finder et sted i udkanten af Piazza Duomo. Tid til kaffe og cornetto, og tid til at finde den bedste rute til Pontone (250 moh), uden at miste for mange højdemeter. Det er desværre en umulig opgave, så vi må ned på den anden side af Ravello, følge vejen et stykke og så op igen.

Da vi ankommer til Pontone, har vi i den grad fortjent et pitstop. Vi handler en flaske koldt vand og lidt knas fra en lille købmand/posthus/apotek/restaurant – og sikkert mere til. Vi sidder i skyggen på en trappe ved et lille torv foran kirken. Nyder stilheden og glæden ved at være afsted på tur.

Valle delle Ferriere

Ud i naturen og ind i Valle delle Ferriere. Inde i dalen er der de vildeste udsigter, og en virkelig afvekslende natur. Her er smukt og tørt, med store, gamle oliventræer det første stykke. Jo længere ind i dalen vi kommer, jo mere dramatiske bliver bjergsiderne omkring os.

Turen er, når først man kommer op til Pontone, forholdsvis flad. Et fantastisk Middelhavs landskab med store pinje- og fyrretræer og egetræs-krat og masser af liv. Sommerfugle danser i solskinnet hen ad stien, en snog skynder sig væk, da vi kommer, og et mylder af firben i alle størrelser soler sig og springer fra varme klippestykker og rasler mellem bladene. 

Vi når “enden” af dalen, krydser et vandløb, og bevæger os retur mod kysten. På denne side af dalen, er landskabet helt andeledes. Vi går nu i en skyggefuld skov med høje, slanke træer, store nøddebuske og ægte kastanjer. Der er lige nogle enkelte steder, hvor vi kan få lidt kig ud. I udkanten af skoven møder vi en gedehyrde med sine hunde og geder med ringende klokker.

Da vi nærmer os Pogerola (300 moh), kan vi stå og kigge over på Pontone. Vi følger stien videre ind gennem byen, og lander på torvet i det fineste eftermiddagslys. Klokken er 16, baren er åben og der er lang vej hjem.

En ældre herre tager imod vores bestilling, og snart sidder vi med en velfortjent øl og kigger ud over det blå hav. Vi kunne have siddet der resten af dagen. Men det er blevet sent, og vi har stadig en del kilometer foran os, inden vi igen er tilbage i Minori.

Amalfi

Fra Pogerola går det bare nedad og nedad, stort set på trapper hele vejen. Det er et lidt kedeligt stykke. Efterhånden kommer der liv og bygninger, og vi nærmer os Amalfi. Vi rammer hovedstrøget, og pludselig er der butikker, mennesker og scootere alle vegne. Vi er så klart ikke klædt på til Amalfis smarte café- liv. Der står vi, støvede og svedende med godt brugte vandre-ben, mens Amalfikystens bedsteborgere promenerer forbi.

En fiskebutik fanger vores opmærksomhed, og vi går derfra med et bæger fyldt med friturestegte fisk og blæksprutter og et par skiver frisk citron. Dem sætter vi til livs på trappen foran katedralen, Duomo di Amalfi, mens vi bliver underholdt af mylderet på Piazza Duomo nedenfor.

Vi har set i vores vandre-guide, at der er en vandrerute på cirka fire kilometer fra Amalfi til Minori. En perfekt aftentur hjem. Vi har dog ikke lige set, hvor meget op og ned det går, og at turen er sat til at tage to timer. Det var heller ikke lige planen at tage den forkerte vej ud af Amalfi, så vi ikke ramte stien.

Alt i alt betyder det, at vi først lander i huset lige omkring klokken 21 – godt trætte…

Det bliver en lang, men fantastisk tur. Fine, små byer der er perfekte til små pitstops undervejs, og en smuk og afvekslende natur med ubetalelige udsigter til hav og bjerge. Specielt turen fra Pontone ind til “enden” af dalen er virkelig storslået. Stor “thumbs up” til Valle delle Ferriere.

Rejsetidspunkt: september 

BONUS-INFO: Valle delle Ferriere betyder “jernværkets dal”, og er opkaldt efter et gammelt jernværk, der ligger inde i dalen. Det er stadig muligt at se ruinerne. Du kan læse lidt mere om området på denne hjemmeside.