Vandretur: Kyst til Kyst stien

Det er efterhånden nogle år siden, at min gode ven, René, forslog at vi skulle vandre tværs over Jylland – fra kyst til kyst. Nu fik vi endelig sat det i kalenderen, og en vandretur fra Vejle til Blåvandshuk ventede forude.

To mænd, cirka 140 kilometer, en flaske rom og masser af tid til bare at være på tur – og det var lige præcis så hyggeligt, som det lyder.

Planlægning

Vi købte de to kort fra Calazo, der dækker hele Kyst til Kyst Stien, og så var det ellers i gang med at finde overnatningssteder, og måle etaper op, så det passede med en uges vandring. Ruten er fint markeret, men det er altid en god idé at have kort med. Vi medbragte både papirkort og havde ruten liggende på telefonen.

Der blev indkøbt frysetørret mad til fem dage, og så satsede vi på, at kunne købe noget at spise, når vi var i nærheden af et spisested eller en købmand. Der er ikke så mange steder, men det fungerede helt perfekt.

Overnatning

René havde sørget for overnatning hos et par virkelig søde og gæstfri venner i Vejle, så vi kunne komme af sted om morgenen dagen efter. Det var en stor fornøjelse, og vi kunne starte på turen helt mætte og udhvilede.

Der var masser af muligheder undervejs, når det gælder overnatning – både sheltere, teltpladser, B&B og nogle campingpladser. Shelterpladserne var virkelig fine med vand og toiletter i nærheden.

Vi havde pakket telt med for en sikkerheds skyld – så vi ikke var afhængig af shelterpladserne undervejs. Det fungerede rigtig godt, men er selvfølgelig også ekstra vægt i rygsækken.

De sidste 30 kilometer er der, så vidt vi kunne se, ikke nogen shelterpladser langs ruten. Men ellers ligger de fint spredt ud på hele turen. 

Da vi nærmede os Varde, lovede vejrudsigten masser af regn, så her valgte vi at leje et lille byhus for en nat. Så kunne vi få tørret tøj og udstyr, og fejre at der kun var 40 kilometer tilbage med et bad.

Mad og drikke

Du må endelig ikke snyde dig selv for en kage på Bindeballe Købmandsgård. Vi startede med en let frokost, og spiste så et par store, lækre træstammer mens et skybrud drev ind over os. 

Det blev til aftensmad på Hovborg Kro, der ligger lige på ruten og ret tæt på en shelterplads. Det var en stor fornøjelse at lande der sidst på eftermiddagen, og få en omgang wienerschnitzel serveret, inden shelter og soveposer kaldte. 

I Varde er der mange restauranter. Vi blev dog indenfor i vores lejede byhus, og lavede mad selv. Vi handlede også i Janderup, hvor købmanden ligger en kilometer fra shelterpladsen – og så var der ellers dømt grillede pølser (ringridere) og kolde øl i det danske sommervejr. 

En aften kom vi til at snakke om det grød, der blev udleveret, når man var på øvelse som soldat. Det var dagens højdepunkt. Næste gang vi kom i nærheden af en butik, købte vi en pose jordbærgrød, og så var der dessert som i de gode, gamle dage. Det bliver ikke sidste gang, at sådan en pose ryger med i rygsækken.

Der var adgang til vand ved eller lige i nærheden af alle telt- og shelterpladserne. Ren luksus.

Kort om turen

Ruten starter fra Olafur Eliassons bygningskunstværk Fjordenhus i Vejle, går gennem byen og ud gennem Vejle Ådal. Vi følger Bindeballestien og senere også Hærvejen og en masse andre mindre stier, blandt andet flere lokale hjertestier. 

Det gik ad marker og enge, gennem små områder med skov og langs Vejle Å, Holme Å og Varde Å til vi ramte Nationalpark Vadehavet og klitplantagerne. De sidste fem kilometer vandrede vi af sted på stranden med kurs mod Danmarks vestligste punkt, det 39 meter høje Blåvandshuk Fyr, der er slutdestinationen. Det er også her, at Vadehavet bliver til Vesterhavet – men det er en helt anden historie.

Du møder mange køer på turen. Nogle gange står de og spiser et eller andet sted på marken, andre gange spærrer de vejen for dig. Vi blev for det meste enige, men dem på billedet herunder kostede mig et par støvler fyldt med mudder, da jeg endte med at gå udenom deres “vejspærring”.

Der var københavneren godt nok kommet lidt på udebane…

Og så så vi ellers utrolig mange rovfugle, frøer og snegle, en håndfuld harer og en enkelt mår.

I slutningen af maj måned er alt grønt og blomsterne står i fuldt flor. Det er virkelig en fornøjelse at vandre af sted på trampestierne, der slynger sig langs åerne gennem det åbne landskab. Luften er frisk, fuglene synger og der er højt til himlen. 

Det kan dog også være ret vådt. De allervådeste steder var der som regel nogle smalle træbroer, men nogle steder var der bare vådt – og der blev vredet sokker mere end en gang.

Hvad skal man se?

Ud over at turen byder på en varieret og utrolig smuk natur, er der ikke så mange sights undervejs. Jeg vil dog anbefale, at du kigger nærmere på disse:

• Fjordenhus
• Bindeballe Købmandsgård
• Hovborg Kro
• Tirpitz Museet
• Treherredstenen
• Ravningbroen
• Blåvandshuk Fyr

Derudover skulle Varde være en rigtig fin by, men vi kom slet ikke rundt, da det regnede en del, og vi plejede vores våde og trætte fødder.

Etaper

Vi gik turen med nedenstående etaper. Hvor langt eller kort du har lyst til at gå, er jo helt op til dig. Ruten er ifølge den officielle GPX-fil 138 kilometer lang, men ude i den virkelige verden blev den altså lidt længere.

• Vejle – Ravning (telt) – 20 kilometer
• Ravning – Bække (shelter) – 25,5 kilometer inkl. afstikker til Bindeballe Købmandsgård
• Bække – Hovborg (shelter) – 23,5 kilometer
• Hovborg – Nordenskov (telt) – 22,5 kilometer
• Nordenskov – Varde (Airbnb) – 21 kilometer
• Varde – Janderup (shelter) – 11 kilometer
• Janderup – Oksby Klitplantage (telt) – 21,5 kilometer
• Oksby Klitplantage – Blåvandshuk – 12 kilometer inkl. besøg rundt på Tirpitz Museet

Grej

Vi snakkede en del om vores grej undervejs, og det meste af det er jo helt nødvendigt, når man er af sted på vandretur. Sovepose, liggeunderlag og så videre. Men skulle vi vælge et par ting, som lige sætter prikken over i’et, så faldt valget på disse to:

Renés favorit var den lange ske, der bare gør det så meget nemmere, når man spiser frysetørret mad.

Tonis favorit var de små shotglas fra Stanley. Absolut ikke “need to have” – altså før man har haft dem med på tur. Så kan man ikke drikke sin “go’natter” af andet…

Kyst til kyst konklusion

Det var en fantastisk vandretur fyldt med gode oplevelser! Vi mødte en masse søde mennesker, der ønskede os god tur eller bare ville slå en sludder af. Der var endda en familie, der tilbød at tørre vores tøj, hvis vi havde noget, der var vådt. Så bliver man da glad.

Vi har allerede snakket om, at vi skal af sted igen. Ikke fra kyst til kyst – men ud på en lang vandretur et sted i Danmark. Om det så bliver noget af Hærvejen, Bornholm Rundt eller noget helt tredje, det må tiden vise. Jeg er i hvert fald klar…

Links:

• Kyst til kyst stien 
• Folder med kort (pdf)
• Ruten som GPX-fil
• Nationalpark Vadehavet
• Vejle Ådal og Fjord

Tidspunkt: maj

BONUSINFO: Midt på turen gik jeg halvanden dag alene, da René fik nogle kæmpe vabler, og var nødt til at tage en “smutvej” til Varde, så han kunne købe nye støvler, tape og forbindinger. Vi var ikke sikre på, at han kunne komme ud på sporet igen, men heldigvis hjalp det med hvile og kærlig pleje af fødderne.