Baunei, bjerge og bellissimo

Vores sommerferie i år var en tur til Sardinien, som vi ikke har besøgt før. Først en uge i den lille bjergby Baunei og derefter en uge i Cala Gonone ved kysten. Planen var at gå en masse ture, og nyde den smukke natur. Det blev dog ikke til så mange vandreture som planlagt, da en hedebølge bankede voldsomt på.

Baunei

Baunei er en lille by i 480 meters højde på den østlige side af Sardinien. En smuk, gammel by der stadig lever som by i egen ret. Jo, der er turister, men der er også dagligliv. Om morgenen mødes damerne til en snak udenfor en af butikkerne, og man finder tit de lokale i små grupper, hvor der bliver snakket på livet løs.

Byen har et par købmænd, en slagter, en lækker ostebutik, en isbutik med molto delizioso is, en boghandel og et par andre små butikker. Kort sagt er her alt, hvad man skal bruge til en uges ferie. Vi har lejet et fint, lille byhus, og vi elsker det fra første sekund.

Byens mødested og hyggeligste bar/café/restaurant ligger lige rundt om hjørnet. Café Baunei Centro er lige præcis sådan et sted, som vi håbede, der ville være i byen. Det ligger godt nok lige ud til hovedgaden, men det gør stort set alle butikker og restauranter i byen – og så meget trafik er der heller ikke.

Det er et perfekt sted at sidde og kigge på livets gang, mens man nyder en kaffe eller en kold øl – og så har de en tagterrasse, hvor man om aftenen kan sidde og kigge ud over dalen med havet i det fjerne. Derudover serverer de virkelig lækre pizzaer, og husets vin smager dejligt – en klar anbefaling herfra.

Santa Maria Navarrese

For foden af bjerget ligger strandbyen Santa Maria Navarrese, hvor der er lidt mere liv. Vi beslutter os for at gå derned (otte kilometer), gå videre langs kysten ud til til Pedra Longa og retur til Sanata Maria Navarrese (12 kilometer) og så tage bussen retur om aftenen.

Fra Baunei følger vi en gammel grusvej meget af vejen. Normalt vil landskabet være i gyldne og brune farver på denne tid af året, men da Sardinien har fået unormalt meget regn i april og maj, er årstiderne blevet skubbet lidt, og alt står nu grønt og blomstrende.

Den første del af turen går gennem skyggefuld fyrreskov, inden landskabet åbner sig op, og vi går med udsigt til havet. Det summer af bier og af og til nogle meget højlydte cikader.

Vandreturen fra Santa Maria Navarrese ud til Pedra Longa får sit eget indlæg, for det var helt utrolig smukt, og fortjener fuld fokus.

Senere på ugen holder vi hviledag, hvor vi tager bussen ned til Sanata Maria Navarrese. En lille, hyggelig og lidt stille badeby. Tid til is og badetur på en af de helt utroligt smukke strande, som Sardinien har, og vandet har den mest fantastiske turkise farve. Efter svømmeturen er appetitten vagt, og det bliver til en dejlig frokost og drinks på L’Olivastro Bar, der ligger ved stranden lige midt i byen.

En busbillet koster 1,30 Euro, og kan ikke købes i bussen. Det er som regel den nærmeste kiosk/café, der sælger dem. I Baunei kan de købes hos Café Baunei Centro, der ligger lige overfor stoppestedet.

Go Go Golgo

Lige over Baunei ligge der et stort plateau, Altopiano di Golgo. Midt på plateauet, små ti kilometer fra Baunei, er der et lille område, hvor der, godt nok noget spredt, ligger et par restauranter og en bar.

Vi beslutter os for snørre vandrestøvlerne, og tage af sted på opdagelse. Vi går af sted fra Baunei tidligt om formiddagen, så vi kan holde pause i Golgo midt på dagen, og gå retur sidst på eftermiddagen. Så undgår vi at trave af sted i de varmeste timer.

Efter et par kilometer op ad den snoede vej, når vi op på plateauet, og følger derefter vejen videre nordpå. Den smalle landevej har vi stort set for os selv. Her er helt stille bortset fra cikaderne og lyden fra de fritgående geders klokker. Vi går flankeret af ældgamle olivenskove, der giver kølig skygge undervejs, og af og til er der kig til bjergenes toppe.

Da vi kommer til Golgo, er det tid til en pause fra varmen. Valget falder på Rifugio Cooperativa Goloritzè, hvor vi stopper og bestiller et par øl. Her er ikke mange gæster, da vi ankommer, men stedet har en utrolig hyggelig atmosfære, med en have hvor man sidder i oliventræernes skygge. Vi beslutter derfor, at vi også vil afprøve menu-kortet, og ender med to gange lækre pasta-retter.

Vi vil også se stenhovedet, Faccia Litica, der ligger lige i deres baghave. Vi havde set det på et postkort i en kiosk i Baunei, og tænkte at det så sjovt ud. Det er egentlig bare vind og vand gennem tiden, der har formet klipperne. Men fra den rigtige side ligner det et hoved – og det er faktisk en meget sjov oplevelse.

I Golgo ligger der også en gammel kirke, Chiesa di San Pietro, der er bygget omkring det 17. århundrede. Den store hvide facade dominerer kirken, og bygningerne, cumbessias, til højre for kirken, der ved store helligdage har huset pilgrimme, er nu logi for backpackers på gennemrejse.

Når du ser kirken ligge der i det fantastiske landskab omgivet af bjerge, minder det om en scene fra en gammel spaghetti-western. Hvis Clint Eastwood var kommet rundt om hjørnet med poncho og pistolbælte, var vi ikke blevet overraskede. På pladsen foran kirken står der nogle flere hundrede år gamle krogede oliventræer. De er meget flotte, og Helle får gang i blyant og tegneblok.

Fra Bar Su Porteddu kan man vandre ned til den utrolig fine strand Cala Goloritzé. Det skulle være en fantastisk vandretur, som vi desværre ikke nåede. Den må vi have til gode til en tur uden hedebølger.

Det første indtryk

Sardinien er absolut en perle i Middelhavet, og vi skal helt sikkert tilbage. Næste gang bliver det nok i maj eller september, så vi kan få lidt mere gang i vandrestøvlerne.

Ud over at være en hyggelig lille by, er Baunei også et godt sted for ture i området. Vi må indrømme at det havde været rart med en bil, så man kunne komme lidt mere omkring. Men det gik fint, og det var dejligt bare at være i byen og besøge de steder, der kunne besøges på gåben (og lidt bus).

Vores første indtryk af Sardinien kan helt kort koges ned til: la bella vita.

Rejsetidspunkt: juli

BONUS-INFO: Hedebølgen blev døbt “Charon”, efter færgemanden der ifølge den græske mytologi sejlede de dødes sjæle til Hades. Vi fløj hjem fra Sardinien, lige inden han lagde fra land, og blev rigtig, rigtig varm. Men temperaturer lige under 40 grader var nu også rigeligt…