Pistop i Bolzano
Rygsække, togtur med udsigt til bjerge og sommerblå himmel. Det dufter så meget af eventyr og ferie. Vi har næsten tre uger foran os i Sydtyrol, på den italienske side af grænsen. Vi er på vej til Bolzano med toget fra Milano. Først over Poslettens flade land der bugner af majs og vinmarker. De afgrænses af høje, smalle popler, cypresser og små byer. Hele tiden ligger Alpernes forbjerge i horisonten, i en blålig tågedis. Vi kan lige skimte hvid sne på de højeste toppe.
Vi skifter tog i Verona, og nu sætter vi for alvor snuden mod bjergene. Toget snor sig gennem dale, hvor vinmarker og olivenlunde ligger tæt. På de stejle klippesider ligger modigt placerede barok kirker og borgruiner. Knejsende og med udsigt ud over dalene.
Bolzano og Batzen
Vores første stop er et par dage i Bolzano, eller Bozen som byen også hedder. For det går hurtigt op for os, at vi er ankommet til et sted i verden, hvor der er to sprog. Her er tysk og italiensk lige gangbart. Vi har booket os ind på Parkhotel Laurin der ligger et stenkast fra stationen. Det viser sig heldigvis at være et rigtig dejligt hotel, som du kan læse mere om i et senere indlæg.
Vi tjekker ind, dumper rygsækkene og skynder os straks og nysgerrigt ud i Bolzano. Det er en skøn, varm eftermiddag med solskin og blå himmel. Bolzano er en dejlig lille by, og arkitekturen er typisk for Sydtyrol. Smukke gamle huse med vægmalerier, blomster i alle altankasser, hyggelige pladser og så vrimler det med små caféer og restauranter. Der er marked i en af gaderne og små hyggelige butikker, hvor du kan købe delikatesser og vin fra området.
Efter at have stillet den første nysgerrighed, slukker vi tørsten på “Batzen” under en blomstrende blåregn. Super hyggeligt bryggeri med et godt udvalg af øl. Vi finder senere en restaurant downtown, hvor vi slutter vores første aften i Bolzano af med lige dele Italien og Tyrol. En gang wienerschnitzel og en gang ravioli med spinat, bitte.
Op til Oberbozen
Næste dag tager vi forskud på vandre-glæderne. Vi tager vandrestøvlerne på, og tager liften op til den lille bitte by Oberbozen/Soprabolzano. Der tager ikke mere end tolv minutter, så er vi oppe, og har udsigt over dalen som Bolzano ligger i. Efter at have provianteret i et rødt folkevognsrugbrød, går det nedad igen ad vandrerute 23. Det er en smuk og afvekslende tur gennem skov og enge.
Undervejs kan man se Europas højeste jordpyramider. Det er et meget mærkeligt syn. I en stor lysning i skoven stikke høje, spidse jordtoppe op af jorden. De fleste af dem har en stor sten liggende øverst.
Det tager et par timer at gå ned. Vi holder pause i skyggen, for det er ret varmt, og nyder en picnic af lokal pølse, ost og brød. Så godt. Det er også på vej ned, at vi får det første kig ud til Dolomitternes takkede tinder.
Vel nede i Bolzano skifter vi vandrestøvlerne ud med sandaler, og sætter os på byens store torv, Piazza Walther, som er flankeret af utallige caféer, restauranter og den flotte katedral med sit imponerende mønstrede tegltag. Vi nyder solen og stemningen, mens vi får et godt glas øl.
Et par dage i Bolzano passer fint. Så er vi klar til at tage videre op gennem Val Gardena. Op til byen Selva di Val Gardena i Dolomitterne, hvor der står vandring i bjergene på programmet.
Rejsetidspunkt: juli
