Edinburgh: 24 timer i Skotlands hovedstad

Et 24 timers stop var stort set det vi havde, da vi besøgte Edinburgh på vejen hjem fra De Ydre Hebrider. Vi havde en enkelt overnatning på hotellet The Bonham, der ligger helt perfekt. Det ligger ikke i nærheden af turiststrøgene, men stadig tæt på Princes Street (hovedstrøget med butikker) og Edinburgh Castle og her var masser af spisesteder og barer. Vi checkede ind og strøg ud med det samme. For i Edinburgh havde vi ramt en rigtig sommerdag med sol og uendelig blå himmel. Derfor måtte det næste punkt på vores eftermiddags-program naturligvis være at finde et sted med udendørs-servering. Efter et par gode råd fra hotellet og en nærliggende bar, endte vi på Indigo Yard.  Her kunne vi sidde ude i en hyggelig gårdhave, nyde en øl i solen og vænne os til bylivet efter Hebridernes store natur og stilhed. Det var perfekt.

Vi havde også fået anbefalet Sky-baren på toppen af Hilton. Her skulle der være en fantastisk udsigt ud over hele byen og mulighed for en fin solnedgang. Den skulle også prøves til drinks før dinner. Men det var slet ikke noget for os. Der var da en rigtig fin udsigt, men der var kun seks siddepladser udendørs, og det hele var (eller ville gerne være) lidt for smart. Vi drak en hurtig øl mens vi kiggede ud over byen, og skyndte os ned igen.

Vi spiste aftensmad på A Room In The West End, som ikke var noget særligt. Pubben Teuchters (som ligger samme sted) var til gengæld rigtig hyggelig, så den kan vi fint anbefale. Det så ud til at der lå andre ret hyggelige spisesteder/pubber i samme gade. William street er skrevet på listen, hvis/når vi kommer igen.

Edinburgh, min kære Watson

Morgenmaden næste dag indtog vi på Cairngorm, der lå lige rundt om hjørnet fra vores hotel. Den var moderne og super hyggelig på den helt rigtige måde.

Når man kun har en lille dags tid i en by man ikke kender, kan man jo vælge at planlægge hvert minut, med museer og monumenter. Men vores filosofi er helt anderledes. Vi har sjældent en klokkeklar plan, med mindre der er noget vi absolut VIL se. I Edinburgh havde vi kun en frokost på Kings Walk på programmet, resten tog vi som det kom. Så en underoverskrift på dagen kunne nok være noget med litteratur. Vi brugte et par timer i Waterstones store, dejlig boghandel på Princes Street, hvor der var bøger i fire etager.

Og nu vi er ved bøgerne, så blev faderen til Sherlock Holmes, Sir Arthus Conan Doyle, født i Edinburgh. Det fik vi lige “opfrisket”, da vi kom forbi en statue af Sherlock Holmes, hvor teksten på soklen blandt andet lød: “Born on 22 May 1859 close to this spot”. Ja, så var vi også lige en tur ned af High Street/Royal Mile. Sækkepiber, turister, whisky-butikker og minions i en stor forvirring. Ikke lige vores kop té, men det er på en eller anden måde også ret fascinerende at opleve.

The King’s Wark

Inden vi tog af sted, havde vi spurgt rejsebloggeren Rejsekris (der netop har boet fem måneder i Edinburgh), om han kunne anbefale et godt spisested. Han anbefalede blandt andet The King’s Wark, der ligger i bydelen Leith. Vi havde derfor besluttet os for, at her skulle vi spise en lang frokost, inden vi skulle i lufthavnen. Og vi blev bestemt ikke skuffede. Helle fik Moules frites og Toni fik Caesar salad med laks. Begge dele smagte forrygende, og da det nu var vores sidste feriedag, skulle det nydes med en flaske bobler. Store thumbs up fra os til maden, stemningen og betjeningen på The King’s Wark.

Skotland har som altid behandlet os pænt, og De Ydre Hebrider var lige så fantastiske som vi håbede, og mere til. Edinburgh virkede som en rigtig hyggelig by. Vi må nok hellere komme tilbage på en forlænget weekend, for at se om det nu også passer…

Rejsetidspunkt: juli