Garmisch-Partenkirchen

Tusmørket sænker sig lige så stille, mens vi i lokaltoget glider gennem landskabet med kurs mod Garmisch-Partenkirchen. Knap halvanden times tog-rejse fra München, og lige på grænsen til Østrig, er der nemlig bjerge til alle sider – og det dufter af eventyr. 

Vi har booket en lejlighed hos Fiakerhof, der ligger i Partenkirchen-delen af byen. Vi har fire dage, og der er bjerge, kløfter og wienerschnitzler på menuen.

En skihop-bakke og en kløft

Den 700 meter lange kløft Partnachklamm er absolut et besøg værd. De stejle klippesider er op til 80 meter høje, og vandet buldrer ned gennem kløften og vælter ud over klippekanterne. Vi følger stien langs vandet og gennem små tunneller i klipperne. Det er en flot, ret imponerende og lidt våd oplevelse.

Kløften blev åbnet for turister i 1912, og er blevet meget populær. Du kan med fordel købe billet på telefonen via hjemmesiden, så du ikke skal stå i kø ved billetlugen, når du skal ind.

Det Garmisch-Partenkirchen nok er mest berømt for, er skihop-konkurrencen der afholdes den første januar. En begivenhed der i mange år blev sendt på Danmarks Radio, og har “kureret” mange nytårs-tømmermænd.

Det olympiske skihopstadion med plads til cirka 30.000 tilskuere ligger i udkanten af byen. Det har en samlet højde på 149 meter, og selve nedkørslen er 103,5 meter lang. Da vi kigger forbi, siler regnen ned, og de eneste ski der kan bruges til noget, er vandski.

Alpe-idyl og lidt til maven

Store dele af af den gamle købstad er fyldt med fine huse med flotte dekorationer, og det er en fornøjelse at slentre rundt og kigge på dem. Det oser af bayersk alpe-idyl – selv i gråvejr.

Uden mad og drikke, duer helten som bekendt ikke – og der er mange hyggelige steder af få noget at spise og drikke i Garmisch-Partenkirchen. Vi vil her pege på et par steder, som vi var rigtig glade for:

• Savner du et lille, hyggeligt spisested med mange lokale, så er svaret Schloderer Bierstüberl. Husk at bestil bord, og så er der kun betaling med kontanter. 
• Du får glimrende wienerschnitzel og varm øllikør hos Gasthof Fraundorfer, hvor der også bydes på “støvledance” om aftenen.
• Hvis du skal have lidt til den søde tand, så er Amelie Chocolaterie ikke til at komme udenom. Mums!

Desværre nåede vi slet ikke at udforske Garmisch-delen af byen, hvor der også ligger mange spisesteder. Vi havde fået anbefalet Gasthaus Bräuwastl, men det må blive næste gang.

Ud i bjergene

Der er masser af muligheder for at komme ud og vandre i bjergene. Du kan enten gå direkte fra byen, men der er også tog, busser og kabelbaner, der kan tage dig længere væk og højere op. Vi købte et kort over hele området (ATK 25 – S09, Zugspitze, 1:25.000), da vi kom frem, så vi kunne planlægge vores vandreture.

Det blev blandt andet til en kort tur i regnvejr til hytten Pfeiffer Alm, der ligger i 980 meters højde på det lille bjerg, Wank. Udsigten havde skyerne taget, men resten havde vi stort set for os selv.

Vi havde også planlagt en længere tur, hvor vi efter turen gennem Partnachklamm ville gå videre ud i bjergene. Desværre kunne det ikke lade sig gøre, da flere af stierne var spærret på grund af væltede træer og jordskred efter vinter-sæsonen. Selvom vi prøvede fra flere steder.

Et af vores pitstop på turen skulle være i Toni Hütte (den måtte vi da besøge), men vi fandt undervejs ud af, at de var lukket på grund af renovering. Tid til helt nye planer, og vi endte til sidst i solen på Drehmöser 9 på Hausberg (1340 moh) med kold øl, varm suppe og wienerschnitzel – og så tog vi kabelbanen ned.

Og så er der naturligvis Tysklands højeste bjerg, Zugspitze (2962 moh), der ligger lige i baghaven. Det er en oplevelse, du ikke må snyde dig selv for. Den tur kan du læse om her.

Links:

• Garmisch-Partenkirchen turistbureau. Side med mange oplysninger om området og aktiviteter.
• Her finder du en oversigt over hytterne i området.

Rejsetidspunkt: marts

BONUS-INFO: Garmisch og Partenkirchen var egentlig to byer, men blev efter ordre fra Hitler slået sammen til én by i 1935, så de kunne være samlet vært for vinter-OL i 1936.

BONUS-BIBLIOTEKAR-INFO: Måske kender du “Den Uendelige Historie” (“The Neverending Story”) – enten fra bogen, filmen eller sangen med Limahl. Forfatteren Michael Ende, der har skrevet novellen, blev født i Garmisch-Partenkircen i 1929.