Små og store eventyr

Himmelbjerget tur/retur

Vi har besøgt Silkeborg, Danmarks Outdoor Hovedstad, som de selv kalder den. Og man kan da ikke tage til Silkeborg og omegn uden at smutte en tur til Himmelbjerget.

Og lad os bare slå det fast med det samme, vi hverken “beslentrede” eller “bedaskede” Himmelbjerget. Vi besteg det. Alle 147 meter! Tak for rutevejledning og lån af de dejlige ord til nordmanden Roger Pihl, der har kastet sin kærlighed på de danske bjerge. 

Ankomst fra vandet

Vi beslutter os for at tage verdens ældste aktive hjuldamper, Hjejlen, den ene vej, og så vandre retur. Det er meget populært at sejle med Hjejlen, så det er en god idé at booke plads på forhånd, hvis du vil være sikker på en plads. I højsæsonen vil vi tro, det skal gøres i ret god tid. Det er en rigtig fin sejltur, så det kan anbefales.

Efter cirka fem kvarter ankommer den lille hjuldamper ved Hotel Julsø for foden af Himmelbjerget, og vi går i land. Mens alle straks begiver sig mod toppen ad den dertil lavede vandre-motorvej, også kaldet Slangestien (anlagt i 1902), drejer vi til højre.

Her følger vi stien langs Julsø, indtil vi drejer til venstre, følger stierne og går rundt om Himmelbjerget. Her er stort set ingen mennesker, og skoven er frisk og stor (kuk-kuk, kuk-kuk, fallera). Først da vi nærmer os toppen – og en legeplads, er der tegn på liv igen. 

Flere toppe

En lille sjov sidebemærkning er, at vi på denne rute kom lige forbi toppen Skriver Kol, der med sine 157 meter faktisk er den egentlige top på Himmelbjerget. Og cirka 2 kilometer derfra i sydlig retning ligger toppen Rye Sønderskov, der med sine 162,5 meter er Danmarks tredjehøjeste punkt.

Men selvfølgelig skal vi op til det 25 meter høje Himmelbjergtårn, der jo for de fleste er indbegrebet af toppen af Himmelbjerget. Og udsigten fejler bestemt ikke noget, selv i gråvejr.

Efter at have erobret toppen (sammen med et utal af børn, hunde, mødre og fædre), og kigget langt ud over Julsø og søhøjlandet, vender vi snuderne og vandrestøvlerne mod Silkeborg. Vi tager “motorvejen” ned.

Fællessang og FDF

Et par kilometer fra Himmelbjerget ligger Sletten, et stor lejrområde der ejes af FDF. Her var Toni på landslejr (Julsø 86) for 35 år siden, så vi skal lige rundt på området og kigge. Flashback til 1986 med 13.000 deltagere, fællessang, rafter og “Jutlandia” med Kim Larsen. 

Hvis du har lyst til at se hvordan det så ud, findes der en stemnings-video på Vimeo. Det var i den grad en anden tid. Bare se på rygsækkene og ikke mindst frisurerne.

Silkeborg

En tur gennem skoven

Vi forlader Sletten, kigger på kortet, og lægger en rute gennem Sønderskov. Det er muligt at gå næsten hele vejen til Silkeborg, uden at gå på asfalt, da skovene er fyldt med små skovveje og stier på kryds og tværs. Et perfekt område til vandreture.

Det begynder snart at regne, og et kort øjeblik står vi i læ under nogle træer. Efter en kort pause, og endnu et kig på kortet, fortsætter vi. Skovens lysegrønne forårstag tager det meste af regnen.

Et kort øjeblik går vi langs vejen, men vi svinger snart til højre igen, og går ind i Østerskov. Inden vi kommer for tæt på byen, finder vi et godt sted med udsigt over Borre Sø, og hiver “køkkenet” frem. Tid til aftensmad, en kop te og et marcipanbrød. Så kan vi lige klare det sidste stykke, der bringer os forbi Brassø, Vejlsø og Lyngsø.

En dejlig weekend

Efter ialt 17-18 kilometers vandretur bryder solen igennem skyerne, og vi lander ved Sydbyhallerne, hvor vi skal have en corona-pind i næsen. Ellers kan vi hverken komme på restaurant eller museum, som er planlagt til dagen efter.

Og i den anledning kan vi varmt anbefale at spise på Drewsens, der både bød på god betjening og dejlig mad, og få et skud kultur på Museum Jorn, hvor vi så udstillingen “Miró & Jorn”.

Læsestof inden turen:

  • “Kunsten at bestige Himmelbjerget – Danmarks hellige top” af Roger Pihl.

Links:

Rejsetidspunkt: maj

BONUS-INFO: Himmelbjerget var indtil 1847 officielt Danmarks højeste punkt. Herefter blev det Ejer Bavnehøj.

BONUS-kilometer-INFO: Vi boede tre kilometer udenfor centrum, så alt i alt fik vi gået omkring 27 kilometer den dag. Det var derfor en meget velfortjent fadøl og irsk kaffe, der blev nydt på hotellet, da vi kom tilbage.