Lake District: Overskyet i Underbarrow
Tager man en tur til Nordengland i midten af december for at vandre, skal man være forberedt på gråvejr og sandsynligheden for at det vil regne, er ret stor. Weekendens vejrudsigt så kun ud til at understøtte dette, men vi havde købt flybilleterne og arrangeret at mødes med venner i den lille landsby Underbarrow i det sydlige Lake District. Vandrestøvlerne skulle luftes, uanset om det regnede eller ej.
Vi ankom til Underbarrow sent torsdag aften, og var derfor spændte på, hvor vi egentlig var “landet”, da vi trak gardinerne fra næste morgen. Havde vi været så heldige at vejrudsigtens fugtige forudsigelser ikke holdt stik? Den var desværre lidt for præcis. Heldigvis var landskabet udenfor stadig smukt og med en særlig charme i gråtoner, blinkende regndråber, dis og lavthængende skyer.
Scout Scar
Så det var på med regntøjet og ud mellem de høje hække, stendigerne og de grønne marker, hvor fårene græsser året rundt. Ruten var lagt, en rundtur på cirka 10 kilometer med start og slut ved vores hoveddør. Perfekt! Det fine ved at vandre i Lake District/England er, at der er utallige vandreruter, der snor sig gennem landskabet. Ned ad smalle grusveje, ad snoede stier, over marker og af og til tæt forbi en gård.
Her på kanten af Lakes i støvregn, bevægede vi os ad meget mudrede markveje og over grønne bakker, indtil vi kom op på toppen af den lange kalkstens ”kant”, Scout Scar. Her oppe lå skyerne som en tyk, grå tåge, og det var svært at adskille himmel og jord. Der ville ellers have været en fantastisk udsigt ud over hele dalen nedenfor. Nu så vi den kun i glimt, mens de lavthængende skyer susede forbi under og omkring os.
En sort labrador eller fire
Vi var godt vindblæste og våde, da vi kom hjem igen. Og hvad er så bedre end at komme ud af det våde tøj, og trisse 100 meter ned ad gaden til den meget hyggelige landsbypub ”The Black Labrador”. Det var tid til et par “pints” og hygge foran pejsen, inden vi skulle spise aftensmad samme sted.
En perfekt dag i Lake District blev sluttet af med et rigtig, godt pubmåltid. Menuen stod på Steak and Stilton pie og noget lokal pølse. Desserten var sticky toffee pudding.
“The Black Labrador”, var tidligere kendt som “The Punch Bowl”, og havde skiftet navn bare ugen før. Det var måske en meget god idé, for “The Punch Bowl” var et meget populært navn i området. Bare et par kilometer fra Underbarrow lå to andre pubber af samme navn.
Navnet “The Black Labrador” passede perfekt til stedet. Den aften vi var der, var der intet mindre end fire sorte labber samt en meget sjov, lille, strithåret hund, der af og til lød navnet Frank. Det er en af de ting, vi syntes er så befriende, når man besøger de små pubber på landet. Her ligger der hunde og sover på rustikke skifer fliser, under bordene eller, hvis de er heldige, foran pejsen.
Rejsetidspunkt: december
