Mayrhofen og omegn
Rejseplanerne blev ændret i sidste øjeblik. Planen havde egentlig været en tur til Shetland, men vi havde lyst til gode vandreture i bjergene. Efter et kig på kortet faldt valget på de østriske alper.
Vi sendte et par retningsbestemte forespørgsler ud i netværket, og endte i stedet med at tage til Mayrhofen i Zillertal i delstaten Tirol. Ned til hygge, hytter og højdemeter.
Alpe-idyl i Mayrhofen
Vi fløj til Innsbruck, hvorfra vi tog toget videre til Jenbach. Her skiftede vi til et lille tog, der kører ned igennem Zillertal til endestationen i Mayrhofen. Turen med Zillertalbahn er rigtig fin, og tager en lille times tid.
Mayrhofen er simpelthen indbegrebet af alpe-idyl. Byen ligger et godt stykke nede i den smalle Zillertal dal, med alpernes stejle bjergsider omkring sig. Her er fine huse med overdådige altankasser fyldt med farverige pelargonier, tagetes og mange andre blomster. En kirke med spir, fra hvis klokketårn der ringes solen op og ned og alt der i mellem.
Byen inderholder alt det, man som gæst har brug for. Et godt udvalg af meget forskellige butikker, delikatesse-forretninger fyldt med lækre pølser og oste samt mange små hyggelige restauranter og caféer.
Men det bedste ved Mayrhofen er, at det er et rigtig godt udgangspunkt for en ferie, hvor man ønsker sig gode vandreture i bjergene. Ud med vandrestøvler og rygsæk hver dag, næsten. Ikke bare kan man fra sit dørtrin gå nogen fine ture, men her er også to kabelbaner, Penkenbahn og Ahornbahn, der kan tage en op til omkring 2000 meters højde på hver side af dalen.
Endelig er der rigtig gode både tog- og busforbindelser, der hurtig kan tage dig helt ind i bunden af Zillertal dalen eller andre af de omkringliggende dale.
Op og ned til Wiesenhof
Vores første gåtur går op gennem tæt granskov til Alpen-gasthof Wiesenhof i 1056 meters højde. Skyerne hænger lavt over de højeste bjergtoppe og truer med regn, men vi starter ud i tørvejr. Stien er nem at følge, og undervejs er der mulighed for at plukke friske skovjordbær eller hindbær. Det dufter af harpiks, og stien er oversået med store grankogler.
Vi kommer ud af skoven efter halvanden times tid. Det sidste lille stykke op til Wiesenhof ligger åbent med blomstrende græsenge og en storslået udsigt ud over Mayerhofen og Zillertal. Her er virkelig smukt – selv på en gråvejrsdag.
Ankomsten til Wiesenhof er perfekt timet, for det er begyndt at dryppe. Tid til en pause i tørvejr under markisen, med udsigt og forfriskninger. Tid til en Almdudler – vores første. Efter at have smagt på læskedrikken, blev den en fast del af pauserne. I varmt vejr og efter et langt hike var den, det første vi bestilte.
Hurra hurra på Alpenrose
Vi fejrer Helles fødselsdag ved at tage Ahornbahn op på toppen, og så gå ned. Undervejs er der dømt frokost på Jausenstation Alpenrose. Det går stejlt op med Ahornbahn i Østrigs største gondol, hvor der kan være op til 160 passagere ad gangen. Det er der så langt fra denne morgen.
Efter en lille rundtur på plateauet omkring banen, går det ud i bjergene. Det første stykke med udsigt ned over dalen, blomstrende enge og forholdsvis lige ud. På et tidspunkt deler stien sig. Vi drejer fra, og går ned mod Alpenrose. Den anden vej fører op til Edelhütte, som vi allerede har planlagt en anden tur til.
Alpenrose er et gammelt gasthof, der er præcis lige så hyggeligt, som det lyder. Fødselsdagsfrokosten byder på wienerschintzel, landpølser og så selvfølgelig et stykke apfelstrudel til dessert. Alt serveret med et godt glas Grüner Veltniner og en øl til.
Efter at have slået mave og nydt den hyggelige atmosfære på Alpenrose et par timer, er det tid til at bryde op og forsætte ned mod Mayerhofen. Og ned går det. En gode tre timer ned gennem skoven. Flere steder stejlt og med masser af hårnålesving hele vejen ned.
Zillertal rundt
Trænger man til en “hviledag” med en god gåtur uden de store strabadser og noget der kan klares i sneakers kan vi varmt anbefale en rundtur i Zillertal dalen. Ud og hjem fra Mayrhofen. En meget afvekslende tur hvor man følger godt anlagte stier og småveje gennem skov, langs floden og småbyer.
Der er meget at kigge på undervejs, og der er mulighed for at få en pause i blandt andet Ramsau. Man kommer også forbi en snapse-brænderi, som man kan besøge, hvis man ringer på klokken.
Inde i landsbyerne ligger også bondegårdene. Her er mægtige lader til sommerhøet, som køerne får glæde af hele vinteren. Staldene er tomme, men på stalddørene hænger udmærkelser og priser til landmandens besætning over årene. Og køerne? De nyder sommerlivet ude på bjergsiderne.
Mad og drikke
Her kommer et par anbefalinger, når sulten og tørsten skal stilles:
- Skal det være rigtig hviledag, hvor man trænger til lidt ekstra, er der god grund til at spise en kage hos Kostner. De er rigtig gode til kager i Østrig, og der er meget mere end apfelstrudel på kagemenuen i alpelandet.
- Vi kan anbefale restaurant Perauer. Rigtig lækker mad og der er hyggeligt både inde og ude. De laver blandt andet en rigtig lækker flammenkuchen – Østrigs svar på den italienske pizza.
- Restaurant Kramerwirt er også et besøg værd. Den ligger midt på byens torv. God mad og betjening.
- Stoaner’s Bienenhäusl er det perfekte sted at slutte en lang vandretur. Her kan man få den sidste aftensol, inden den forsvinder bag bjergene, mens man nyder en øl eller aperol. Café-menuen er også fin.
- Og sidst, men ikke mindst, må vi nævne Imbiss Stüberl i udkanten af byen. Det er egentlig bare en lille hytte med servering, men der er rigtig hyggeligt. Mens vi nyder en kold øl og et glas Grüner Veltliner, sidder 5-6 ældre herrer og hygge-jodler.
Links:
Rejsetidspunkt: juli
BONUS-INFO: Mayrhofen er også et meget populært sted om vinteren, hvor der er masser af muligheder for at stå på ski i de omkringliggende bjerge.
