Vandretur omkring Edelhütte

Denne vandretur er en af vores favoritter fra turen til Mayrhofen. Det helt fortryllende landskab der langsomt kom til syne, da skyerne forsvandt. Og så ligger Edelhütte bare så smukt med Ahornspitze i baggrunden!

Koklokker i disen

Alle bjergtoppene er væk. De ligger indhyllet i skyer. Vejrudsigten har dog lovet opklaring. Vi krydser fingre, og tager Ahornbahn op fra Mayrhofen til 1968 meters højde. Da vi stiger ud af kabelbanen, står vi midt i en sky. Hvilket på mange måder er ret fortryllende, bortset fra at der ingen udsigt er.

Vi kigger på kortet, og begiver os ud på ruten. Stien er god, markeret i de østrigske farver, og når den deler sig, er der opsat skilte. Det er derfor ret nemt og overskueligt at finde vej i bjergene.

Hvilket generelt var vores oplevelse af de vandreruter, vi vandrede på i Østrig. Det er derfor nemt at komme ud og strække benene i de højere luftlag, selv når man går i en sky.

Efter en halv times tid, begynder der at komme sprækker i skydækket. Pludselig kan vi se en bjergtop hist og her, og pludseligt er den væk igen. Mens vi går i morgenstilheden, er det eneste vi kan høre køernes klokker. Men vi kan ikke se dem – hverken køerne eller klokkerne.

Lyden fra en koklokke er ikke bare en lyd, men en symfoni af forskellige klokker. Fra en dyb rungen til en let og fin ringen. Det er en ret syret, næsten som at være i en kunstinstallation af den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson. En fuldstændig magisk oplevelse.

Opklaringen fortsætter, og den blå himmel bliver mere dominerende. Snart ligger skyerne kun i dalen under os, og det fantastiske bjerglandskab åbenbarer sig for os. Det er svært at finde ord, for her er virkelig smukt.

Ankomst til Edelhütte

Vi ankommer til Edelhütte (2238 moh) i strålende solskin. Det er tid til en formiddags-forfriskning og en plan for eftermiddagen. Vi havde snakket lidt om at forsøge os med toppen af Ahornspitze (2973 moh), men tiden er ikke til det – den sidste gondol kører ned klokken 17.

Efter et kort pitstop og en Almdudler beslutter vi os for at gå videre op en times tid, holde pause og nyde udsigten, inden vi går retur igen.

I det hele taget skal man huske at stoppe op se sig omkring, når man vandrer i bjergene. Der er mange ting at kigge på. Det lange kig ud til bjergtoppene i det fjerne er altid skønt, og oser af eventyr, men også det nære kan noget. Floraen ændrer sig, alt efter hvor højt vi er, og om der er vand i nærheden.

Og man skal ikke kun kigge frem. Det er fedt at kigge bagud, følge stien med øjnene, og se hvor man har gået.

Vi følger stien videre op mod Ahornspitze, og vi nyder blomsterne, der farver den ellers grønne sæter gul og orange med enkelte islæt af blå og lilla. Vi kigger efter østrigs nationalblomst, den fine, lille edelwiess, men uden held… Til gengæld betyder alle blomsterne, at bjergsiderne også er fyldt med rigtig mange flotte sommerfugle.

Det ender med pause, en tår vand og en snack-pølse i 2540 meters højde. Udsigten er formidabel, og vi prøver at suge det hele til os. Lige her og nu kan man virkelig føle sig lykkelig! Verden er stor og smuk – og vi sidder midt i det hele.

Hvis vi bare snakker alperne, som er det største bjergområde i Europa, så sidder vi mere sådan ude mod højre. Og med en samlet længde på omkring 1200 kilometer, er der alpe-land nok til et eventyr eller to.

Sommer i Tyrol

På vejen ned er der heldigvis tid til en øl i Edelhütte. Da vi er nogle af dagens sidste gæster, får vi en sludder med kro-fatter. Han fortæller om vejret i bjergene, og om de klima-forandringer han oplever. Vi snakker også kort om området for vores kommende tur, hvor vi har planlagt en tredages vandretur i bjergene med overnatning i hytter. Mere om den tur i næste indlæg.

Fra Edelhütte går vi af en anden rute, end den vi kom fra om morgenen. På vejen ned kommer vi forbi en lille gård, hvor vi møder en masse græssende køer, og mælkejungerne står klar på terrassen.

Det er ren idyl. Ren sommer i Tyrol.

Vi kommer tilbage til Ahornbahn, og når den næstsidste gondol. Selv om der er plads til 160 personer i den cirka 40 m² store kabine, er den helt proppet. Trætte vandreben, rygsække og hunde fylder op. Der er mange, der har været oppe og nyde naturen.

Links:

• Mayrhofner Bergbahnen. Priser, åbningstider osv.
• Edelhütte

Rejsetidspunkt: juli

BONUS-INFO: Edelhütte åbnede den 14. juli 1889. I 1968 åbnede Ahornbahn, og gjorde det derved noget nemmere at besøge hytten.