Øhavsstien

At komme ud med rygsæk og telt, selv i det tidlige danske forår, er dejligt. Det at være ude under åben himmel og i smuk natur gør godt. Sydfyn er på alle måder et besøg værd, og en tur på Øhavsstien kan bestemt anbefales. Vi havde valgt at trave fra Svendborg til Rudkøbing med en overnatning i telt, for så næste dag at gå videre op til Tranekær. Det var en tur der bød på både skov, nypløjede marker, strand og havblik, god karma og trætte ben.

Efter en overnatning i Svendborg, snørrede vi støvlerne og vendte snuderne mod dagens mål, Rudkøbing. En tur på omkring 25 kilometer. Vi krydsede Svendborgsundbroen, og velankomne til Tåsinge fulgte vi øhavsstiens skilte, der førte os til Vindeby, hvor morgenmaden blev købt hos bageren. Den blev efterfølgende spist på havnen med udsigt over til Svendborg Havn, hvor Ærøfærgen lå for anker.

Te ved Ambrosius-egen

På turen over Tåsinge vandrede vi gennem små landsbyer, der mest af alt mindede om noget fra en Morten Korch film. Vi kom ganske tæt forbi Valdemar Slot og ved den mere end 400 år gamle Ambrosius-eg, fandt vi en bænk, der nærmest kaldte på en pause. Frem fra rygsækken kom det nye køkken, og snart var der to kopper varm te klar. Perfekt!

På ruten vandrede vi både på ganske små landeveje, hvilket var fint, for trafikken var minimal (måske fordi turistsæsonen ikke rigtig var startet), og på stille skovstier. På denne tid af året hvor der endnu ikke er blade på træerne, har man hele tiden et fint kig mellem træ-stammerne og kan næsten hele tiden se vandet, som aldrig er lang væk. Et langt stræk går gennem Nørreskov, hvor Elvira Madigan og Sixten Sparre endte deres dage i 1889. En ulykkelig kærligheds-historie der blev filmatiseret i 1967, og indeholdt et stykke musik af Mozart, som efterfølgende har fået tilnavnet “Elvira Madigan” (Piano koncert No. 21, K467).

Go’nat i Simmerbølle

Fra Tåsinge til Langeland skulle vi krydse to broer, med den lille ø Siø i midten. Det var gråvejr og vi havde modvind, og så er der vist ikke meget mere at sige om det. På Siø er ruten “lukket” mellem den 15. marts og den 1. juli. Det er fuglenes yngleperiode, så vi var nødt til at gå langs vejen. Vi så en masse fugle, men ellers var det et langt, trist stykke. Godt forblæste kom vi til Rudkøbing, og holdt et pit-stop på Café Nande, der ifølge skiltet har øens eneste espresso-maskine. Her fik vi kage og tips om den pæneste vej til Simmerbølle, hvor vi skulle overnatte. Dagen bød i alt på cirka 30 kilometers vandring, så det var ikke noget problem at falde i søvn.

Om morgenen da vi vågnede, kunne vi høre regnens stille dryppen på teltdugen, og vi havde derfor ikke travlt med at komme af sted. Morgen blev til formiddag, og fra Simmerbølle gik vi mod Tullebølle, for at komme tilbage på Øhavsstien igen. Herfra gik ruten ud til kysten. Her var så smukt og stille og vi havde hele den storslåede natur ganske for os selv – nu med solskin og delvis blå himmel.

Det indbød til flere te-pauser op langs kysten. Vi nød livet med udsigt ud over Langelandsbælt, mens små bløde bølger klukkede mod stranden. Forår i Danmark, på den bedste måde.

Sidst på eftermiddagen kom vi til Tranekær, hvor vi blev hentet i bil. Vi havde vandret omkring 15 kilometer. Om aftenen stod den på nakkekoteletter, rødvin og godt selskab, inden vi dagen efter skulle med toget retur til København.

Status på turen er, at især strækningerne gennem Nørreskov på Tåsinge og op langs østkysten af Langeland er meget smukke. Vi skal helt sikkert tilbage og opleve nogle af de andre dele af Øhavsstien med rygsæk og vandrestøvler.

BONUS-INFO: Du kan læse meget mere om Øhavsstien på denne hjemmeside, eller få hele pakken i bogen “Øhavsstien – En vandretur rundt om Det Sydfynske Øhav”. Vi købte bogen, der er fyldt med kort og oplysninger, og den kan klart anbefales her fra.