Op til Anopoli

Bag Loutro rejser de stejle bjergsider sig. Hver morgen ser vi vandrere, der langsomt går op ad bjerget for at forsvinde over bjergtoppen med kurs mod Anopoli.

Turen er markeret i “Den lille røde”, den er ikke så lang, og vi tænker, at det vil være en fin, lille smuttur.

Hot, hot, hot

I løbet af ugen er det blevet varmere og varmere, og vi har planlagt at komme tidligt afsted. Det går dog ikke helt efter planen, så vi må svede i middagssolen, mens vi kommer højere og højere op. Hurra for solcreme og en hat med skygge…

Det er en stejl opstigning. Stien er en række snævre hårnålesving, og der er ikke meget skygge undervejs. Da varmen er lige ved “at tage livet” af Helle, er der heldigvis et lille træ, der kaster en meget velkommen skygge. Tid til 10 minutters pause og en tår vand. Udsigten fra under træet er suveræn, ned over bjerget til Loutro og ud over havet, blåt så lang øjet rækker. Himmel og hav går i et.

Der bor en bager

På toppen af bjerget ligger Agia Aikaterini kirken i 687 meters højde. Herfra er der udsigt ned over dalen, hvor byen Anopoli spreder sig ud, og de hvide bjerge ligger majestætisk i horisonten. I byen ligger der en kirke, et minimarked, en skole, et taverna og sidst, men bestemt ikke mindst, en bager.

Det dufter vanvittig lækkert af kager helt ud på gaden, så vi bliver nødt til gå ind. Til trods for vi lige har holdt en pause i skyggen, og har forsynet os med knas fra det lille minimarked. Indenfor i bageriet bliver vi budt på smagsprøver af forskellige småkager. Alle rigtig lækre. Vi synes især godt om den, der ligner en vaniljekrans, men i smagen minder om brunkager. Super gode. Vi køber ingen kager, til gengæld køber vi honning og olivenolie. Honningen lavet med bagerens brors bier og olivenolien kommer fra bagerens egne oliventræer. 

Den smilende bager pakker sammen og taper alt godt til, så vi ikke får hverken honning eller olivenolie i rygsækken. Nu da han er i gang, tømmer han også lige en hel kurv blandede småkager ned i posen. Dem skal vi da også lige havde med, og inden vi er kommet rigtigt afsted, kommer bageren susende ud af butikken med tre store, friske appelsiner fra haven. En af mange små, gode oplevelser med mennesker vi samler på.

Kager og lyden af bjælder

Nu går turen ad den smalle landevej gennem et par små byer, indtil vi kommer til stien, der skal tages os retur til Loutro. Det er hyggeligt at gå gennem de stille byer, og trafik er der stort set intet af. Det er et smukt stykke af turen, og undervejs kommer vi forbi en hel “storby” af bistader.

Efter et stykke tid møder vi stien, og et gensyn med Helles redningstræ. Udsigten er stadig fænomenal, så vi vælger at sætte os og nyde den, en tår vand og en hel del af bagerens småkager. Duften af kagerne lokker også en nysgerrig gedeflok til. Da vi ikke vil dele vores kager, slår de lejr lidt fra os, og der sidder vi så med forrygende udsigt og lyden af gedernes bjælder. Det bliver bare ikke bedre.

Den sidste stykke ned mod Loutro er i det smukkeste eftermiddags-lys. Dagen bliver som altid afsluttet med en iskold Mythos i den sidste sol med udsigt ud over bugten. Gia Mas!

BONUS-INFO: Den kendte frihedskæmper Daskalogiannis (1730-1771) var født i Anopoli. Der er derfor rejst en statue af ham midt på byens torv.

Rejsetidspunkt: april