Seceda og sommer i Sydtyrol

Hvis du googler “dolomitterne”, kommer der helt sikkert et billede frem af bjergtoppene i Geisler-gruppen taget fra Seceda. Det er et fuldstændig magisk sted, hvor grønne enge med masser af vilde blomster, ligger som det smukkeste tæppe for fødderne af de høje og spidse bjergtoppe. Her er simpelthen så flot.

Seceda for alle

På toppen af Seceda er der en forrygende udsigt. Her er også en del turister, da kabelbanen kører lige hertil, og det ER virkelig det ene Kodak moment efter det andet. Hvis du er i tvivl om, hvor BILLEDET skal tages fra, så er der endda et skilt, der hjælper dig i den rigtige retning.

Det tynder lige så stille ud i antallet af mennesker, da vi bevæger os væk fra Seceda og kabelbanen. Vi går langs kanten med de grønne enge på den ene side og et lodret fald på den anden. Lige fremme læner toppene i Geisler-gruppen sig ud over dalen. Det er virkelig spektakulært, og man føler sig meget lille og ydmyg her midt i den store natur. Hist og her står en edelweiss, og det hele oser bare af alpe-eventyr.

Dagens pause

Længere inde i dalen, hvor Sas Rigais med sine 3025 meter står og troner, ligger målet for dagens pause. Vi satser på solskin, en øl og en kop kaffe ved den lille Pieralongia hytte.

Alt går efter planen, og vi nyder en halv times luksus udenfor den fineste, hyggeligste, lille hytte. Pigerne der serverer, er iført lederhosen, og her er i den grad dømt tyroler-stemning. Her serveres kolde og varme drikke, strudel i forskellige udgaver og et lækkert oste/pølse/skinke-bræt. Kommer du forbi. så husk at medbring kontanter, da du ikke kan betale med kort.

På vej videre kan vi høre murmeldyrenes høje fløjten, og ser skyggen af en på lang afstand. Desværre er det vores eneste murmeldyr “møde” på hele turen – udover et par udstoppede udgaver. De stod ellers ret højt på vores alpe-ønskeseddel …

Et lift til toppen

Seceda ligger i 2518 meters højde. Hvis du ikke ønsker at gå hele vejen op – der går stier fra alle byerne i nærheden, kan du enten tage en kabelbane fra byen Ortisei til Furnes, hvor du skifter vogn og kører videre helt op til toppen, eller kabelbanen fra St. Cristina til Col Raiser, hvorfra du så kan gå det sidste stykke op.

Kabelbanerne er i det hele taget en rigtig gode måde at komme ud i terrænet på, hvis du vil gå en lang tur i bjergene. Du sparer hurtigt en time eller to på opstigningen, og er i stedet straks klar til at vandre af sted i den storslåede natur.

Hytter og ruter

Der ligger mange hytter, hvor du kan få noget at spise og/eller slukke tørsten. Vi var ikke forbi alle sammen, men kan i hvert fald anbefale Rifugio Firenze, Sangonhütte og Pieralongia hytten. Hele området er et netværk af stier, og der er masser af skilte, der peger dig mod de forskellige hytter, der ofte er drevet af en lille familie.

Et kort er ikke nødvendigt, men vi anbefaler altid at have et med. Hvis det bliver dårligt vejr, eller du misser den sidste tur ned med kabelbanen, så er det meget rart at få et overblik over ruterne på kortet. Eller måske har du virkelig gode ben, og vil udvide turen, inden du havner i den udvalgte hytte med en forfriskning.

Det er virkelig svært ikke at være bragende begejstret for denne form for vandretur i alperne. Smuk natur, masser af kilometer i vandrestøvlerne og en kold fadøl med udsigt undervejs. Det kunne vi godt vænne os til …

Rejsetidspunkt: juli

BONUS-INFO: Hvis du er i området i længere tid, og skal køre meget med kabelbanerne, kan det betale sig at købe et Gardena Card. Det løber i enten tre eller seks dage, og giver adgang til langt de fleste kabelbaner.