Tobak, mogotes og en hutia

I Pinar Del Rio provinsen på Cuba ligger Viñalesdalen. Et område der er fyldt med kalkstens- klipper, også kaldet mogotes, og er en del af UNESCO’s Verdensarv. Ud over klipperne er dalen mest kendt for sine tobaksplantager. Her dyrkes og tørres tobak til de bedste cubanske cigarer som blandt andet Cohiba og Monte Cristo.

Vi bor i den lille by Viñales, hvor der blandt andet er mulighed for at tage på både vandre- og rideture med en guide. Vi vælger at gå en tur på egen hånd, nyde friheden og lade næsen vise vej. Fra centrum følger vi en lille vej ud af byen ud mod bjergene. Vejen bliver til en støvet sti, der fører direkte ud i det fantastiske og frodige grønne landskab i dalen, der kun brydes af tagene fra de små lader, der bruges til tørring af tobak.

Farvel og tobak

Vi starter tidligt ud, men selv først på formiddagen bager solen varmt ned på os. Stiernes røde jord viser vej gennem markerne, der er tilplantet med tobak, majs og bananpalmer. Smukke og store sommerfugle i flotte farver flyver omkring ørerne på os og  højt over vores hoveder svæver kalkungribbe rundt på udkig efter bytte.

Efter et par timer møder vi et ældre par, der er i gang med at bygge en lille overdækket café, hvor de blandt andet vil sælge drikkevarer til turisterne. De vinker os ind i skyggen. “Ja, det er varmt”, kan vi sagtens blive enige om, selvom vi ikke helt forstår hinanden. Ved hjælp af fagter og nogle enkelte ord, kommer vi hinanden lidt nærmere. Vi bliver inviteret med ind i laden, hvor vi får fremvist nogle tørrede tobaksblade. Som altid er folk utrolig søde og rare, og til sidst vinker vi pænt farvel og går videre.

Hele dalen er et netværk af stier. Vi har ikke noget kort, og følger de stier vi vil. Det bringer os over to pigtrådhegn og på en enkelt tur retur, da vejen ender blindt. Vi har udset os nogle af kalkstens klipperne som pejlemærker, så vi har noget at navigere efter og kan finde tilbage til Viñales. Nu og da hilser vi på små hold af ryttere, der er på guidede ture i dalen. Under et træ ved en tobaks-lade, søger vi skygge for den tidlige eftermiddages hede. Nogle bønder er ved at laste en vogn med tørrede tobaksblade. Vi hilser, drikker en tår vand, og kigger på, mens de arbejder i varmen.

Tjener, der er en hutia i min rygsæk

Helt tilfældigt, kommer vi forbi Cafeteria La Ceiba, der ligger der midt i dalen, uden skiltning og reklame serverer frugtjuice og mojito. Vi holder os til juicen. Det er lige på rette tidspunkt, for dagen er nu på sit varmeste. Vi ser det som et godt tegn og bestiller en kold ananas juice, og endnu en. Her er masser at kigge på, ud over de høns og hunde der render rundt mellem benene på os. I bedste western-stil kommer rytterne ridende, parkerer hestene og går hen til ”saloonen”, for at nyde en tiltrængt forfriskning.

Efter en støvet dag fyldt med oplevelser i den smukkeste natur sætter vi kursen mod Viñales. Men lige inden vi kommer retur til byen, gør vi holdt ved Cafeteria La Complaciente, der er en lille træhytte med et par gyngestole foran. Det er tid til en væskeopfyldning, så to flasker vand og to kolde øl kommer på bordet. Et perfekt sted til at se livet gå sin gang.

Snart kommer der dog også en cubansk hutia (en slags træ-rotte) forbi, og skal undersøge både rygsæk og os. Den bor åbenbart her, for da de inde i hytten hælder noget mad op i en skål, spurter den ind og efterlader os undrende tilbage. Vi havde ingen anelse om, hvad det var for en, da vi mødte den, så tak til Google…

Vi er tilbage, og efter et bad hvor det røde støv bliver skyllet af, slutter vi dagen af med virkelig god mad på 3J Bar de Tapas, der ligger på Salvador Cisneros. Lækker tapas!

Området er utrolig smukt, og da det ligger forholdsvis tæt på Havana, er det også en meget besøgt “turist-attraktion”. På en juli dag er her dog ikke overfyldt, og vi vil bestemt anbefale en tur ud i dalen. Uanset om man gør det selv, eller tager på en guidet tur.

Rejsetidspunkt: juli