Hebridean Toffee Factory
Er du på De Ydre Hebrider og har du en sød tand? Så må du ikke gå glip af et besøg hos Hebridean Toffee. I den lille by Castlebay på øen Barra bliver der nemlig lavet det lækreste håndlavede toffee. En flok unge piger blander sukker og smør med den smukkeste udsigt til Kisimul Castle og ud over havet.
Det var en ældre dame ved morgenbordet på vores B&B, der fortalte os at Hebridean Toffee var det bedste toffee i hele verden. Vi kiggede derfor ind kort før lukketid, og var mere end parate til at smage de højt besungne toffees, men de var helt udsolgt. Vi har lidt den ældre dame mistænkt for at have rippet hylderne. De lovede os dog at næste morgen når de åbnede, så ville der være friske forsyninger i rigelige mængder. Af frygt for at bliver overhalet af andre ældre damer, stod vi derfor klar ved butikken, da klokken slog 10. Der var heldigvis masser af toffee.
Vi må give den ældre dame ret. De ER bare helt utrolig lækre! Ikke sådan noget flødekaramel-noget, der er ved at trække tænderne ud af munden, når man tygger, men helt sødt og blødt med noter af sukker og smør. Det smelter på tungen. Ja, det er lige så tænderne løber i vand, mens vi skriver disse ord. Så kan man godt sidder her i Danmark, og ærgre sig over at man kun købte en enkelt pose – som for længst er væk…
BONUS-INFO: Du kan ikke kun købe de sødeste og blødeste toffees. Du kan også få varme drikke, der kan suppleres med kager og scones. Det kan du nyde ude på terrassen (The Deck), hvis og når vejret tillader det. Der er nemlig ikke siddepladser indenfor.
Hej med jer,
Jeres beskrivelser og billeder fortæller at i har må have haft en helt fantastiks skøn tur. Den natur at da til at dø for 🙂
Kunne virkelig godt tænke mig at smage de toffee, hold da hvor ser de lækre ud. Desværre er der jo lidt laaangt derover.
Fedt i deler jeres oplevelser, tak for det. Vi nyder at læse med, selvom vi ikke selv tager de lange vandreture. Men vi holder meget af at læse om jeres 😉
/Annette
Hej Annette
Tak for alle de pæne ord 🙂 Vi havde en FANTASTISK tur. Vi har faktisk selv lidt svært ved at forstå, hvor god en tur det egentlig var. Naturen, maden, menneskene. Det hele var bare “thumbs up” 😉 Selv om man ikke tager på lange vandreture, har Skotland (og især øerne) masser at byde på. Vi ELSKER Skotland! 😀 Og vi har seriøst overvejet at bestille noget toffee hjem…