Transsylvanske traveture

Gennem ”Kløften med de syv stiger” til toppen af Vf. Piatra Mare (1843 meter), cirka 15 kilometer

Vi mødes med vores guide Traian fra Discovery Transylvania på vores hotel. Klokken er ni, og vi har en hel dag i bjergene foran os. En halv times kørsel fra Brasov bliver bilen parkeret, og vi begynder vores vandretur. Det første stykke følger vi et vandløb og stien går ad grusvej gennem skoven inden vi kommer til ”Kløften med de syv stiger” (Canionul Șapte Scări). For at gå op gennem kløften skal der købes billet. Det klarer Traian i en lille bjælkehytte, der ligger for foden af vandfaldet. Turen går op gennem en smal kløft med et brusende vandfald. Der er som navnet siger syv stiger, og den længste af dem er 14 meter lang. Det er en rigtig fin idé, og en sjov oplevelse at kravle op gennem kløften med vandfaldet under og ved siden af sig.

Herefter fortsætter vi gennem tæt løvskov, hvor store klippestykker ligger spredt med løs hånd. Det bliver mere og mere stejlt og vegetationen forandrer sig undervejs. Det er en varm tur op også, selv om vi går i træernes skygge. Da vi kommer ud af skoven er der ikke langt til Cabana Piatra Mare i 1628 meters højde. I huset kan man overnatte, hvis man er på langtur, eller købe en øl/vand hvis man er på dagstur.

Vi slår os ned på en græsskråning lidt fra hytten, og spiser vores medbragte frokost. Vi får besøg af et par pyreneerhunde, der lige skal se, om der falder noget af. Hundene er vagthunde, og bevogter de får og æsler der er ved hytten mod ulve og bjørne om natten.

Efter en halv times pause i solen går vi videre mod toppen. Den sidste del af turen byder på nogle virkelig flotte kig ud over landskabet. Bjergene på den ene side og ned over dalen og det flade stræk mod Brasov i det fjerne. Tre kvarter senere står vi på toppen. Det er tid til en velfortjent pause. Vi sætter os i græsset, kigger på kortet, drikker en tår vand og nyder udsigten og det dejlige vejr.

På vejen ned vælger vi The Family Route, der er længere men knap så stejl. Den går i lange stræk gennem højloftet bøgeskov, der her i den tidlige sommer står smuk og lysende grøn. Vi er tilbage på hotellet klokken 18. Det har været en fantastisk tur. Vi kan varmt anbefale at tage en guide med på den første tur i bjergene, specielt bjerge man ikke kender, og Traian var en super en af slagsen

Til toppen af Trandafirilor (1103 meter)

Nu havde vi fået en fornemmelse af hvordan bjergene og vandreturene var afmærket på vores første tur op til Varful Piatra Mare. Så nu er vi klar til at tage ud på egen hånd. Da vi kommer til Sibiu handler vi vandrekort i den tyske boghandel, der ligger på det største torv Piata Mare. Her er et godt udvalg af forskellige kort.

Vi tager en taxa fra Sibiu til den lille by Cisnadioara, der ligger små 15 kilometer fra Sibiu. Her begynder vores vandretur, der skal tage os til toppen af Trandafirilor. Cisnadioara er ganske lille, men det er ikke lige til at finde starten på turen, og vi har da også en enkelt afstikker der fører os op mod en befæstet kirke. Vi finder hurtigt ud af at det ikke er den rigtige vej, med lidt hjælp fra den unge billetpige vi støder på længere oppe af stien. Vi skal gennem landsbyen og vi bliver undervejs tilbudt at købe skovjordbær af et par lokale, der har været ude at plukke spandevis i skovene omkring Cisnadioara.

Den første del af turen går over åbne marker med kig både op til kirken og til den lille by Rasinari. Vi sætter kursen mod den lille roma-landsby Prislop. Undervejs har vi fået selskab af en hund, der følger med helt frem til den lille vej, der løber mellem Rasinari og Prislop.

Vi fortsætter op gennem Prislop, som stort set kun er en samling huse samlet omkring en enkelt gade. Derefter begynder vi for alvor at gå op ad, gennem skov, med små lysninger hvor solen brager igennem. Det er varmt og vi spiser frokost i skyggen undervejs.

Efter et par timers vandring kommer vi ud af skoven, og landskabet åbner sig op med udsigt ud over bjerge og grønne dale. Her er ufatteligt smukt og stille. Her er kun summen af bier, fuglesang og i det fjerne lyden af klokkerne der hænger rundt om fårenes halse. Vi har nu et stræk, der er forholdsvist fladt og åbent, inden vi dykker ind i skoven igen. Vi kommer ud af skoven og nu har vi kun den sidste stigning tilbage. Det går stejlt op gennem kratskov, indtil vi kommer ud på toppen med en fantastisk udsigt som belønning. Lidt neden for toppen ligger en hytte, Ref. Rosengarten, som nok tidligere har været til overnatning og forfriskninger, men den har vist været lukket længe.

Vi går ned igen, gennem skovene og de smukke åbne lysninger indtil vi igen er tilbage i Prislop. Vi fortsætter videre til Rasinari, hvorfra man kan tage bussen tilbage til Sibiu. Da vi ankommer, er der en halv time til afgang, og det giver jo lige tid til en is og til at sidde at se på livet i byen.

Rejsetidspunkt: juni