Tre dages vandretur i bjergene

Bjergene omkring Mayrhofen er virkelig flotte. Men vi ville gerne længere ind i Zillertal alpe-land. Der hvor der er færre turister, vildere natur og uendelig højt til himlen.

En plan tager form

Plan A var at gå Peter Habeler Runde, en vandretur på 56 kilometer. Ruten er opkaldt efter Peter Habeler, der sammen med Reinhold Messner i 1978 var de første der besteg Mount Everest uden brug af kunstig ilt. 

Vi var dog alt for sent ude, og en del af bjerghytterne var allerede fuldt booket. Derfor måtte vi i gang med Plan B, og det lykkede os at finde to hytter i gåafstand af hinanden, hvor vi kunne overnatte. En tre-dages vandretur var nu så godt som planlagt.

Så vær opmærksom på at bestille i god tid, hvis du vil gå fra hytte til hytte, da nogle af hytterne hurtigt bliver booket. Vi bookede to måneder før, og der var få sovepladser tilbage mange steder.

Schlegeis Stausee – Pfitscherjoch Haus

Rykkesækkene er pakket til tre dage på tur. Vi tager bussen fra stationen i Mayrhofen (633 moh) til den kunstige sø Schlegeis Stausee (1790 moh). Her bliver vi sat af med en masse andre, der er iklædt vandretøj i alle afskygninger. Nogle skal ud på lange vandreture, mens andre blot er afsted på endagstur.

Næste stop er Pfitscherjoch Haus i 2276 meters højde. Ruten stige støt hele vejen op gennem dalen, og det første lange stræk er en bred grusvej, hvor man kan få god fart under vandrestøvlerne. Men vi har god tid, og nyder udsigten over dalen og bjergene undervejs. Jo højere vi kommer op, jo smallere og mere stenet bliver stien. Men smukt er her. Blomster og grønt græs hvor køer og heste græsser.

En sjov lille ting ved Pfitscherjoch Haus er, at den rent faktisk ligger i Italien. Vi krydser derfor grænsen, og 200 meter derfra ligger hytten, hvor vi har booket et dobbelt-værelse. Til vores store overraskelse er der både dyner og bad på værelset. Vi havde regnet med mere beskedne forhold. Ren luksus!

Dagens etape tog kun cirka tre timer, og Toni har lidt mere krudt, der skal brændes af. Så han går op på toppen af Kleine Rotbachlspitze (2588 moh), der byder på en fantastisk udsigt og et møde med et murmeldyr.

Resten af eftermiddagen går med at sidde ude og kigge på bjergene, tjekke vejrudsigten (som lover godt vejr) og nyde livet. Aftensmaden indtage i det meget hyggelige “cafeteria”, fyldt med atmosfære og småsnakkende, trætte vandrere. Vi bestiller wienerschnitzel og hüttemacaroni. Der skal være ro i hytterne klokken 22, hvilket ikke er noget problem efter en hel dag ude i den friske bjergluft.

Pfitscherjoch Haus – Olpererhütte

Vejrudsigten for næste dag var helt rigtig. Solen skinner fra en skyfri himmel, og det skulle den gøre  resten af dagen. Vi er af sted og ude på ruten før klokken ni – og vi er endda nogle af de sidste, der kommer af sted. De fleste skulle mod andre hytter, vi har derfor ruten mod Olpererhütte og bjergene helt for os selv i et par timer.

Ruten er godt markeret med rød/hvide markeringer. Den går noget mere op og ned end gårsdagen rute, og lange passager består af store klippeskred, hvor vi hopper fra sten til sten. 

Efter cirka 8,7 kilometer og 6 timer inkl. pauser når vi frem til Olpererhütte i 2389 meters højde. Turen har været så smuk med mange fine udsigter undervejs og pauser i solen. Udsigten fra hytten er helt fantastisk, og afslutningen på dagens etape skal selvfølgelig fejres med en almdudler!

Vi har booket to pladser i et otte-mands rum. Vi finder vores pladser og ruller soveposerne ud. Efter en forfriskning på terrassen beslutter vi os for at finde en plads i græsset, hvor vi kan slappe lidt af. Det ender med en dejlig lur i de flotteste omgivelser.

Opholdet er bestilt med halvpension, så vi er spændte på, hvad aftenens menu byder på. Vi får hele tre retter, og der er næsten dømt suppe, steg og is. Der er suppe til forret, stegt kylling til hovedret og strudel til dessert. Isen må vi have tilgode til en anden dag.

Klokken 21.30 ligger alle folk i soveposerne, og roen sænker sig lige så stille over hytten – i hvert fald indtil nogen begynder at snorke.

Olpererhütte – Schlegeis Stausee

Vi vågner op til gråvejr, hvilket vejrudsigten også havde forudsagt. Men det er klart i vejret, og de grå skyer ligger højt over bjergtoppene. Så vi har stadig imponerende udsigter, mens vi vandrer.

Fem minutter fra Olpererhütte kommer vi forbi “den berømte bro”. En meget instagram-venlig hængebro, hvor folk nogle gange står i kø i 20 minutter for at få deres perfekte billede i kassen. Vi skyder et par hurtige billeder, og skynder os videre, mens et ungt par kaster håndtegn efter deres kamera. 

De første 3,5 kilometer går det mest opad. Stien er smal og er en god blanding af sti og store klippeblokke fra stenskred som i går. En flok murmeldyr holder øje med os, da vi går tæt forbi en klippevæg. Det er meget hyggeligt, men fotograferes vil de ikke.

Vi rammer det højeste punkt på hele turen (2638 moh), og herfra går det stort set nedad resten af vejen.

Det har små-dryppet lidt på os, da vi når frem til Friesenberghaus (2498 moh), så det er dejligt at komme indendørs. Det er en lille, men meget hyggelig hytte, der ligger cirka halvvejs på dagens etape. Timingen er perfekt, for det er blevet frokosttid. Da vi kommer ud igen, er solen kommet frem, og vi fortsætter nedad. Det stenede landskab erstattes langsomt af blomster, græs, træer og brusende floder.

Til sidst kommer vi ned til Schlegeis Stausee, hvor vi skal med bussen retur til Mayrhofen. Den cirka ti kilometer lange etape, er tilbagelagt på seks timer, men vi har også holdt mange pauser, hvor vi bare har siddet og suget indtrykkene til os. Og vi kan mærke, at vi godt lige kunne have brugt en dag mere ude i bjergene.

Schlegeis Stausee er en inddæmmet kunstig sø, og fungerer som reservoir for et vandkraftværk. Den 725 meter lange og 131 meter høje dæmning er ret imponerende. Mens vi venter på bussen, går vi lige en tur frem og tilbage og nyder eftermiddagssolen og bjergene.

Zillertal Deluxe

Når vi nu ikke kom af sted på den lange tur, så var det her en super mulighed. En virkelig smuk vandretur, med helt utrolige udsigter og varieret natur i Zillertal alperne. 

Selvom Olpererhütte ligger helt fantastisk, var det Pfitscherjoch Haus, der var vores favorit. Der var en rigtig dejlig stemning, og udsigten var der bestemt heller ikke noget galt med. 

Links:

• Busplaner, bus 4102 kører fra Mayrhofen til Schlegeis Stausee
• Pfitscherjoch Haus
• Olpererhütte
• Friesenberghaus

Vi medbragte:

• Kort over Mayrhofen, Tuxer Tal og Zillergrund fra Kompass, 1:25.000.
• Appen Topo GPS på mobiltelefonen, hvor ruten var gemt.

Rejsetidspunkt: juli

BONUS-INFO: Der er også en del længere vandreruter, der går igennem dette område. Blandt andet Berliner Höhenweg (Zillertaler Runde) der er cirka 85 kilometer lang og Tiroler Höhenweg på 130 kilometer.