De Ydre Hebrider: 10 øer på 10 dage

Der er mange måder at komme til De Ydre Hebrider på, men da vi hørte om muligheden for at lande på en strand, var sagen afgjort. Vi startede vores rejse med at flyve til Edinburgh, hvorfra vi tog bussen videre til Glasgow. Fra Glasgow kan man nemlig flyve med Flybe til den lille ø Barra, der ligger i den sydlige ende af De Ydre Hebrider. Det kan anbefales at booke i god tid, da der ikke er mange pladser på flyet.

Fra syd til nord

De næste 10 dage blev brugt på at at rejse mod nord til Stornoway på øen Lewis. Vi havde i god tid booket værelser på fire forskellige Bed & Breakfast’s. Det viste sig at være meget forudseende, da der kun er et begrænset antal muligheder for overnatning på øerne.

På vores ø-hop gennem De Ydre Hebrider besøgte vi: Vatersay, Barra, Eriskay, South Uist, Benbecula, North Uist, Berneray, Harris, Scalpay og Lewis. Nogle kørte vi bare over, mens andre blev vores hjem for et par dage.

Barra, boots & beer

Den lille blå Twin Otter landede på den lange, hvide sandstrand i fuld sol, og det var fantastisk, gik stærkt og med en smule kildren i maven. Lufthavns-cafeen, der også var “ankomsthallen”, var ganske lille og fuld af folk. Det var ikke bare rejsende der skulle flyve med tilbage til fastlandet, men også mange der ville opleve at se den lille Twin Otter lande og lette igen. Bussen som skulle køre os til Castlebay, kørte ikke før flyet var i luften. Alle skulle have det hele med.

Af sted kom vi, da flyet forsvandt i horisonten, og tyve minutter senere holdt vi i Castlebay. Her skulle vi i tre dage bo hos Linda på Tigh Na Mara Guesthouse. Rygsækkene blev dumpet på værelset, og så var det ud i den sene eftermiddagssol. Castlebay var ganske lille og derfor hurtigt “overstået”. Så der var ikke andet for, end at drikke en pint og spise aftensmad på Castlebay Hotel med udsigt ud over bugten og Kisimul Castle.

Vejret spiller altid en stor rolle når man er på tur, men på Hebriderne er det som regel mere end omskifteligt. Da vejret næste morgen så fint ud, besluttede vi os for at gå op på det højeste punkt på øen, Heaval (383 meter), der lå lige bag byen. Men da vi nåede toppen, havde skyerne hastigt samlet sig ude over havet og nu sad vi ikke med udsigt over Barra og omegn, men midt i en sky og regnen begyndte at falde. Vi havde snakket om at gå på langs af øen, og havde læst at man bare skulle gå efter de højeste toppe. Det var meget svært, når man nu kun kunne se 2o meter frem.

Da vi havde gået en times tid, og vi ikke havde nogen anelse om hvor vi var henne, og det ikke så ud til at regnen ville stoppe, gav vi op, og gik ned mod kysten. Vi kom fuldstændig gennemblødte tilbage til Castlebay, og var glade for at vi ikke var på telttur. Om eftermiddagen blev vejret bedre, og vi kunne sidde ude ved Hebridean Toffee Factory og nyde solen, i selskab med scones, kage og kaffe.

Middagslur og soppetur

Dagen startede flot, og vi begav os af sted mod den lille ø Vatersay, der har nogle rigtig fine strande. Tyve minutter senere stod vi under et træ, mens regnen væltede ned. Det var heldigvis kun en byge, og resten af dagen bød på masser af solskin. Vatersay er den sydligste beboede ø i De Ydre Hebrider. Naturen er meget smuk, og med en god omgang sol og blå himmel, kunne vi ikke forlange mere.

Vatersay er kendt for en store sandstrand, men vi valgte at gå til nogle små næsten øde og uberøret strande, der har udsigt til Castlebay. Da vi kom frem til den første af strandene, så vi til vores store overraskelse et par badehåndklæder på stranden. Kort efter så vi også et par børn, der var gået i vandet.

Solen bagte og det var tid til en let frokost. En pakke beef jerky og et par kiks kom frem fra rygsækken. Så godt og hvad kan man ønske sige mere? Det skulle da lige være en middagslur. Ligge i det grønne græs med den varme sol lige i ansigtet, med udkig over strand og vand. Som sagt, så gjort.“What’s not to like?”.

Vi fortsatte videre ud til de yderste strande, hvor der ikke var andre end får og strandskader. Men hold nu op hvor var her smukt. Vandet var helt turkis, og man kunne næsten tro at man var havnet på en caribisk ø. Toni skulle lige soppe lidt, og så var den illusion bristet, for vandet var piv koldt.

Vi gik rundt og nød naturen og stilheden, inden vi vendte snuderne hjemad igen. Da vi nærmede os Castlebay, skulle vi lige have en byge med på vejen. Solen skinnede stadig, så det blev til den fineste regnbue.

Café Kisimul

En af seværdighederne i Castlebay er det lille slot Kisimul Castle, der ligger på en lille ø i bugten. Men der er også en cafe, Cafe Kisimul, der har taget navn efter slottet. Der er ikke meget plads i cafeen og den er utrolig populær, hvilket ikke er svært at forstå. Det er et hyggeligt sted med masser af stemningen og så laver de en fantastisk curry, også som take away.

Vi sluttede vores ophold i Castlebay af med endnu et besøg på Cafe Kisimul. Denne gang til fisk og en fantastisk hvidvin fra New Zealand.

Vi forlader Barra og fortsætter mod nord i del 2, der snart kommer på en skærm nær dig…

Rejsetidspunkt: juni/juli