De Ydre Hebrider: To gange Ben View
Det kan af og til være en udfordring at rejse med rygsæk og på gåben på Hebriderne. Det kræver i hver fald planlægning. For hvordan får man bus- og færgetider til at gå op i en højere enhed? Den kan lade sig gøre, men det tager noget tid. Efter at have nydt vores første dage på Barra, gik det nu nordpå mod North Uist, hvor vi skulle overnatte. I får lige hele turen helt kort, så I kan fornemme at planlægning er essentielt.
Fra Castlebay tog vi bussen til Airdmhor, hvorfra vi skulle med færgen til Eriskay. Fra Eriskay gik turen mod Lochmaddy, hvor vi skulle skifte bus, inden vi var fremme, troede vi. Men der var lige et par skift, vi ikke helt havde kunnet tyde ud af køreplanen hjemmefra. Så fra Eriskay kom vi til Benbecula, med et smut forbi den lokale lufthavn og så hospitalet hvor vi lige skulle vente en 40 minutter. Men vi kunne få en kop te i hospitalets kantine, så alt var godt.
Derefter gik det igen forbi lufthavnen og endelig landede vi i Lochmaddy. Her havde vi lige en halv time inden den sidste bustur ud til Ben View. Nå ja, vi måtte lige skifte bus en gang undervejs i en grøftekant, men alt gik fint med stor hjælp fra de lokale samt de meget flinke buschauffører. Det kan godt lyde omstændigt, og det er heller ikke den hurtigste måde at komme fra Castlebay til Paiblesgearraidh på North Uist. Det tog det meste af dagen, men det var sjovt og meget hyggeligt at opleve øerne på denne måde. For os er det at rejse, at være tæt på livet, lytte til de lokale undervejs og opleve alting helt håndholdt.
Så de findes altså!
Tilbage til et af rejsedagens højdepunkter. Overfarten med færgen var intet mindre end fantastisk. Solen skinnede og pludselig havde vi fået følgeskab af tre-fire delfiner, der legende fulgte med færgen i et par minutter. YES! Efter flere sejlture under varmere himmelstrøg, hvor vi har stirret os blinde efter delfiner, dukker de op her i det yderste Skotland.
Vores næste overnatning var hos Jeremy på Ben View. Her var vi virkelig kommet på landet. Huset lå alene for enden af en grusvej. Her var så fint, tykke tæpper på gulvet (dem i entreen var skotsk-ternede), en hyggelig stue med pejs og lænestole i tykt brunt læder. Alt i alt “perfectly english”. Inden vi kunne slå os helt til ro i Jeremys hyggelige hus, måtte vi dog lige gå en lang tur nede ved stranden. Naturen og lyset her er bare noget ganske særligt. Vi kunne måske godt have haft bare en overnatning mere, men næste dag ved middagstid skulle vi videre med færgen fra Berneray til Harris.
Harris & haggis
På Harris lagde vi til i byen Leverburgh, hvor vi de næste to dage skulle bo hos Siane og Mike på deres B&B, der sjovt nok også hed Ben View. Solen stod højt, så Siane anbefalede at vi brugte eftermiddagen på at vandre ud til St. Clemens Kirke i den lille bebyggelse Rodel. Inden vi kom af sted skulle næste dags morgenmad lige bestilles. Toni havde ikke fået haggis før, og da Siane sagde, at de havde det på morgenmads-menuen, var der her en oplagt chance for at prøve Full Scottish Breakfast bestående af haggis, blodpølse, baked beans, bacon, pølse og spejlæg. Det blev spist, men haggis røg ikke på Top 10 listen over bedste madoplevelser nogensinde. Ja, det røg vel ikke engang på Top 50.
Rodel består kun af et par huse samt et hotel der ligger smukt ved en lille bitte havn. Det var en smuk gåtur langs kysten, hvor vi lige smuttede forbi baren på Rodel Hotel, inden vi besøgte kirken. Der er får alle vegne på Hebriderne, også på kirkegården. De gik og græssede mellem de mange 100 år gamle gravsten.
Vi var stadig novicer, når det handlede om det omskiftlige vejr. Solen skinnede stadig, da vi om aftenen skulle gå ned til restauranten The Anchorage på havnen i Leverburgh, kun ti minutter fra vores B&B. Toni var i totalt sommerhumør, så regnjakken kunne da blive på værelset. Desværre ikke en optimal beslutning. For der kom lige en meget våd byge forbi… Juhuuu, gennemblødt på tre minutter.
Mens vi (noget fugtige) nød vores lækre mad, spillede Wales EM-bold mod Belgien, hvilket blev fulgt nøje i den tilstødende bar. Der var højlydt jubel da den walisiske Pirlo og resten af Wales vandt kampen 3-1.
Dagen efter gik vi den modsatte vej ud af byen. Ud til flotte sandstrande, og toppen af Ceapabhal på 368 meter. Det er bare så fedt at være ud i stor natur hele dagen, med en blå himmel højt hvælvet over os. Strandturen blev afsluttet på The Tempel Cafe på vejen retur, hvilket passede perfekt. Skyerne trak sig sammen over vandet og da vi havde fået vores kaffe/te og meget lækre kager, forsvandt Ceapabhal i en stor og meget våd sky. Vi kunne så sidde og nyde en kop te og en kage, mens regnen styrtede ned. Luksus!
Links:
Rejsetidspunkt: juni/juli
BONUS-INFO: Det er ikke nødvendigt at bestille plads på færgerne, når man er af sted uden bil. Er man selvkørende, skal man dog bestille, for at være sikker på at der er plads. Og så lige en vigtig information: der er ingen, som i INGEN, offentlig transport om søndagen.