En uge i skyggen af Roque Nublo

Foråret lod vente på sig, så vi fløj det i møde. Vi pakkede vandrestøvlerne og tog en tur til Gran Canaria. Her er der måske nogen der vil tænke Playa del Ingles og vandrestøvler? Men Gran Canaria byder på meget, meget mere end strande og sangria. Midten af øen er et stort bjergrigt naturreservat der bugner af fabelagtige vandreruter. Turene er velafmærkede og med et kort samt “den lille røde” (Rother Walking Guide over Gran Canaria) har vi vandret og nydt øens smukke natur.

Vi havde lejet et lille hus, en finca, som lå et par kilometer uden for Tejeda. Fra husets terrasse var der en mere end perfekt udsigt ud over hele dalen, med kig til både Roque Nublo og Roque Bentayga og med vulkanen Teide på Tenerife i horisonten. Herfra nød vi også nogle meget smukke solnedgange, og en utrolig stjernehimmel. Husets placering var også til UG når det handlede om at komme ud i bjergene. Det var nemt, for huset lå i 1280 meters højde og vandreturene kunne starte lige uden for vores nye hoveddør. Så hver morgen overraskede vi vores vandrestøvler med en ny tur ud i Gran Canarias blomstrende forår.

Tejeda er en ganske lille by. Her var ikke meget andet end en Spar-købmand, et posthus og en bager, samt en fin hovedgade flankeret af restauranter på den ene side, og skyggefulde træer og udeservering med en forrygende udsigt til Roque Bentayga på den anden. Her i starten af sæsonen summede byen kun af liv midt på dagen, når “turisterne” susede igennem på deres ture øen rundt, og gjorde holdt for at nyde en frokost med udsigt. Tejeda er en ganske hyggelig, lille by og bagerens lækkerier er berømte og meget lækre.

Men vi blev rigtig glade for at komme i den endnu mindre “by” La Culata, som for det første lå tættere på vores lille finca og som havde noget ganske fredfyldt og autentisk over sig. Her var der en bar (Bar Roque Nublo), en restaurant (som ikke havde åbent) og en købmand. Det skal dog siges at købmands-udsalget, som var ganske beskedent, faktisk også var en del af baren. Det var ret praktisk, for selv om købmanden havde lukket, kunne man fra baren lige få det man eventuelt manglede. Baren havde yderlige det fortrin, at man kunne sidde i solen på vej ud på tur og nyde en kaffe, og hvis turen endte i La Culata, var der stadig sol allersidst på eftermiddagen. Og hvad er bedre efter en lang dag på bjerget, op og ned og op og ned igen, end at nyde en kold øl mens solen går ned.

Det blev til fire seksstjernede vandreture samt en bonus-tur uden for kategori, som vi vender tilbage til. Vi startede ud med en let opvarming, en rundtur fra La Culata op til Cruz de Tejeda og ned til Tejeda. Her kan vi lige bemærke at med mindre man virkelig gerne vil se korset, der markerer midten af Gran Canaria, eller have en omgang pommes frites, så er der ingen grund til at tage forbi Cruz de Tejeda. Den blev efterfulgt af en tur op til den 80 meter høje vulkanske klippe Roque Nublo, og dagen efter var vi på Roque Bentayga. Alle dage i fuld sol og med knaldblå himmel. Efter en hviledag var det blevet tid til at besøge Gran Canarias højeste punkt Pico de las Nieves i 1949 meters højde. Det kan du læse mere om i de kommende indlæg.

Så mangler vi bare vandreturen uden for kategori, og det var den på flere måder. Det var bare en tynd, stiplet, rød streg på vores kort og så bød den på en overraskelse, som vi slet ikke kunne have forestillet os. Alle de forgangne dage havde vi besteget de toppe, vi lige kunne komme i nærheden af. Så på feriens sidste vandredag, havde vi bestemt os for at gå ned i dalen, som vi havde set fra toppen af Roque Bentayga. Men det var ikke lige til at bestemme sig for hvor og hvilken sti der var den, der var tegnet ind på kortet. Efter lidt frem og tilbage tog vi en beslutning og valget virkede rigtigt, det gik i hvert fald nedad og i den rigtig retning. Der var bare det, at da vi kom helt ned i dalen, holdt stien ligesom op. Så er gode råd dyre for vi havde ikke lyst til bare at gå op samme vej vi var kommet ned. Der måtte være en vej for der lå jo et par huse i dalen.

Hvor der er en vilje, er der en vej. Vores blev at følge en gammel vandingskanal, med en del forhindringer undervejs, for så endelig efter at have forceret siv og krat at ende lige midt i en ældre mands kartoffelmarker. Han virkede ikke specielt overrasket, men tilbød os noget vand. Vi afslog høfligt, og så vendte han tilbage med to kolde øl i stedet. Som om det ikke var nok, blev vi inviteret indenfor til frokost hos hans familie. Sikke en gæstfrihed! Ikke at vi kan et ord spansk til nogen redelighed, men snakke kan man jo altid, alligevel. Maden smagte så godt. Frisk salat med tun og oliven, linsesuppe med kartofler og squash og til sidst en slags dessert-tortilla, der mindede lidt om en pandekage fra Ærø. Der var både kanel og citron i, og en del andet som vi aldrig fik fat i hvad var. Uhmmmm!

BONUS-INFO: Det kan godt lade sig gøre at tage fra lufthavnen i Las Palmas til Tejeda med bus, det kræver bare et skift eller to undervejs. Vi havde dog besluttet os for at tage en taxi, for at komme frem så hurtigt som muligt. Det tog cirka en time og et kvarter, og prisen var 60-65 euro. Det kan godt anbefales.

Rejsetidspunkt: april

Vi medbragte:

Rother Walking Guide – Gran Canaria

Vandrekort, Gran Canaria, Kompass (1:50.000)