Hurra for vores rejseblog
Vi kan nu fejre, at vores rejseblog har endnu et år på bagen. Hurra, afoot fylder to år, så skal vi have kage. Tiden flyver af sted, og heldigvis er vi fløjet med. I det forgangne år har vi været i Rumænien, hvor vi var på jagt efter Dracula og fik gået nogle gode ture. Vi har også været på Cuba, hvor vi så en hutia og oplevede den fantastiske stemning i Havana. Vi sluttede året af med lyserøde elefanter på en rigtig hyggelig jule-tur til Brügge. Derudover har Helle været en tur ved Comosøen og en forlænget weekend i Rom.
Når vi ikke er rejst ud af landet, har vi snøret vandrestøvlerne og travet nogle ture i Danmark. Vi har været en tur på Øhavsstien og gået noget af Sejerø Bugt Ruten.
Da vi startede vores rejseblog, brainstormede vi en hel del, og en af ideerne var, at vi ville se om vi også kunne komme på tryk. Vi er derfor super glade for at have haft hele tre artikler i rejsemagasinet Opdag Verden. Vi håber de har inspireret læsere, ligesom vi selv er blevet inspireret af andres artikler.
Som noget nyt i år har vi valgt at invitere nogle af vores venner til at være gæstebloggere. Vi har i løbet af det sidste år hilst på Signe, Kajsa, Mathias & Emil og Fjellhipsteren. Tak for jeres indlæg. Vi er glade for at i ville være med, og bruge tid på at skrive jeres historier.
Vi har også selv været med på gæstevisit, nemlig da vi bag låge nummer ni havde et indlæg om Skotland med i Rejsejulekalenderen.
Som en perfekt afslutning på afoot-året kom vi i starten af februar blandt de ti finalister, da Travelmarket kårede Danmarks bedste rejseblog 2016. Vi vandt godt nok ikke, men vi er rigtig glade og stolte over at kunne blande os i topstriden.
Tak fordi i læser med. Vi er super glade for alle jeres likes og kommentarer, både her på siden og på vores Facebook-side. Bliv endelig ved med det.
Sommeren skal blandt andet bruges på en tur til de Ydre Hebrider, hvor vi tager på ø-hop. Det kan du læse meget mere om til den tid. Det var alt for nu. Verden venter…
BONUS-INFO: Lagkagen smagte fantastisk! Du kan finde opskrifter her.
Stort tillykke med bloggens fødselsdag 😀 Kagen ser skøn ud!
Vi har i fulgt med så længe, men finder jeres blog meget inspirerende og glæder os til at se hvilke eventyr i skal på i fremtiden.
Hilsen Malene & Nicolaj
http://www.justbrowsing.dk
Mange tak, og tak for de pæne ord 🙂 Bloggen og eventyret lever i bedste velgående, det er kun kagen, der ikke er blandt os længere 😉
Oj vad spännande! Vi har också bearbetat vår blogg en hel del på senare tid. Roligt jobb, men mycket frågetecken. Vi har ingen som hjälper oss (förutom på forum på nätet), men ibland önskar jag att vi hade… Lycka till!
Förlåt! Den första (riktiga) kommentaren kom inte fram (när jag skrev vår bloggadress)… och sen råkade jag klistra in fel kommentar… Såhär skulle det stå:
Grattis på bloggfödelsedagen! Hälsningar från en 7-åring! 🙂
He he. Sådan kan det gå. Vi siger mange tak 🙂 7 år – det er flot. Vi vil straks ønske tillykke med det. Godt gået…